Den glemte inkvisition af Lars Andersen

23.01.20
Interessant indføring i retsvæsenets historie i Danmark fortalt på blot 100 sider

Jeg har altid tænkt på Danmark som en retsstat. Et land hvor borgerne kan føle sig sikre, og hvor man kan stole på, at myndighederne ikke begår overgreb mod individet. Det er dog ikke mere end 100 år siden, at man afviklede et hemmeligt retssystem baseret på inkvisitionsprincippet. Den historie fortæller Lars Andersen i ”Den glemte inkvisition”, hvor han giver en kort gennemgang af retssystemets historie suppleret med fortællinger om virkelige sager og personer.

Siden 1660 og frem til 1849 blev Danmark regeret af en enevældig konge, der både var lovgiver, regent og øverste dommer. Her var således ingen adskillelse af den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Selv da vi i 1849 fik Grundloven, blev retssystemet ikke ændret. Der var stadig ingen adskillelse af dem, der anklagede og dem, der dømte. Det kom først den 1. oktober 1919, da en ny retsreform efter mange års tilløb blev vedtaget.

1800-tallets retssystem var bygget på inkvisitionsprincippet. Det betød, at den anklagede ikke stod overfor en neutral dommer og en anklager sammen med sin forsvarer, men at man stod alene overfor dommeren, som OGSÅ var den, der undersøgte én. Lars Andersen giver nogle horrible eksempler på sager, hvor rettens håndtering var mere end tvivlsom. For eksempel fortæller han om dommere, som varetægtsfængslede familiemedlemmer for at fremtvinge tilståelser hos den anklagede. Om brug af fysisk tvang og om langvarig varetægtsfængsling på vand og brød under elendige forhold indtil folk brød sammen og tilstod.

De mange sager om tvivlsomme eller direkte forkerte domme som pressen mod slutningen af 1800-tallet begyndte at trykke, førte dog til massiv kritik af retssystemet. Reformen kom i 1919. Inkvisitionsprincippet blev afskaffet og den offentlige anklagemyndighed blev indført. Den anklagede fik ret til juridisk forsvar og havde ikke længere pligt til at udtale sig under retssagen. Der kom således et stort løft af den sigtedes rettigheder, og ”på strafferetsplejens område havde Danmark forladt politistatens tid og var trådt ind på retsstatens vej.” (s. 93)

Materialer