Bomber for Stalin, grønne nisser og en pensioneret retsmediciner

22.04.24
Hver måned fortæller Janus, Anna og Jette om nyindkøbte bøger, film og musik i bibliotekets podcast Håndplukket. Denne gang handler det blandt andet om bomber for Stalin, grønne nisser, en pensioneret retsmediciner og 'Sadness As A Gift"

Lyt til Håndplukket her (eksternt link)

Månedens musik

Lenker, Adrianne: Bright Future
herfra numrene 'Sadness As A Gift' og 'Cell Phone Says'

Lån musikken her (eksternt link)

Månedens film

The hunger games - the ballad of songbirds & snakes instrueret af Francis Lawrence
Coriolanus Snow har kæmpet sig til toppen af eliten. Inspireret af idealisme og udsigten til et bedre liv for sin familie har han arbejdet hårdere end alle andre. Men da skæbnen afsporer hans vej mod sejren, må han finde ud af, hvad han er villig til at ofre for sine drømme? Et episk fantasyeventyr for alle over 15 år

Georgies verden instrueret af Charlotte Regan
Georgie er en pige på 12 år. Efter moderens død bor hun alene og narrer de sociale myndigheder ved at sige, hun bor sammen med sin onkel, der ikke eksisterer! En dag dukker hendes far op. Britisk socialrealisme tilsat en lille smule magisk realisme, der gør at filmen faktisk nærmer sig feel-good

Et svært år instrueret af Olivier Nakache og Eric Toledano
Albert og Bruno lider begge af forbrugerisme og er i konstant pengenød. De øjner en hurtig forretning hos nogle klimaaktivister, men langsomt finder de et længe savnet fællesskab blandt aktivisterne

I spotlightet

Børne- og ungdomsbøger

Andersen, Kristoffer Jacob: Sindssygt farlige og skræmmende myrer
Tellerup 2024; 119 sider
Fagbog for børn om myrer. Men ikke sådan en kedelig fagbog med kedelige fakta. Dem må du læse om i en anden bog. For denne bog fortæller kun de sindssygt farlige og skræmmende fakta. For læsere fra 9 år, som ikke er bange for komme til at tisse i bukserne af grin

Baldree, Travis: Legender & latte
Ulven og Uglen 2024; 1. udgave; 303 sider
En varm og hyggelig fortælling om den kamp-trætte ork-kriger Viv, der beslutter sig for at lægge sværdet på hylden og åbne en kaffebar - i en by hvor ingen har hørt om kaffe. For unge og voksne læsere der kan lide "cozy fantasy"

Wilmann, Jonas: Den store zombiebagedyst
Kaos 2024; 52 sider
Den ny-døde zombie Cecilie er med i kampen om at vinde årets sæson af "Den Store Zombiebagedyst". Med i konkurrencen er også zombierne Tommy og Ingeborg. Ingredienserne er blod, hjerne og andre lækre sager. Hvem løber med sejren? Sjovt og klamt splatter-gys for 10-12-årige

Zipfel, Dita: Brummps - de kaldte ham for myre
Bogoo 2024; 1. udgave; 129 sider
Jonny Myre er ikke en helt almindelig myre. Faktisk er han slet ikke en myre, men en skarnbasse - det ved han bare ikke endnu. Da han får konstateret den smitsomme sygdom brummps, må han flygte fra alt det han kender. Højtlæsning for 6-11-årige

Skønlitteratur

Høyer, Ida Hegazi: Kirurgen        
Straarup & Co 2024; 1. udgave; 292 sider
Henrik Wold er en respekteret kirurg i Oslo. Omdrejningspunktet i hans liv er karrieren, og målet er stillingen som ledende overlæge. Men da en patient uventet udvikler komplikationer efter et rutineindgreb, begynder Henriks omhyggeligt opbyggede facade at krakelere. Hvad er et menneskeliv egentligt værd? For læsere af nyere nordisk litteratur

Pildal, Signe: Francine og Katrine    
Lindhardt og Ringhof 2024; 1. udgave; 309 sider
Francine bliver udsat for et seksuelt overgreb af sin vejleder til en julefrokost. Katrine er gift med overgrebsmanden og har i årevis fundet sig i hans notoriske utroskab. For læsere af nye danske samtidsromaner med et socialrealistisk fokus

Shearer, Eleanor: Floden fører mig hjem    
Cicero 2024; 1. udgave; 398 sider
Rachel er stukket af fra sin slavekoloni, for at finde sine døtre og sønner, som alle er blevet taget fra hende og solgt videre af den hvide mand. For læsere af romaner med noget på hjerte og med interesse for slaveriets historie

Faglitteratur

Hee, Thomas: Bomber for Stalin: da København var centrum for kommunistisk terror
Lindhardt og Ringhof 2024; 1. udgave; 302 sider
Spændende reportage om en gruppe radikaliserede kommunister, der under 2. verdenskrig saboterede skibe, der sejlede for Nazityskland. Den såkaldte Wollweber-organisation. For læsere af historiske bøger med særlig interesse i 2. verdenskrig

Rosenkilde, Mikala: Fra Loch Ness til megalodon: i en verden så stor: kryptozoologiske mysterier
2 Feet Entertainment 2024; 1. udgave; 241 sider
Findes der søuhyrer og havmonstre i dag? Denne underholdende bog undersøger området mellem videnskab og myte. For større børn og voksne med interesse for mytologiske dyr og væsner

Vyse, Stuart: Overtro
Univers 2024; 1. udgave; 180 sider
Hvad er overtro og hvorfor findes fænomenet stadig i dag? Dyk ned i forskellige overtroiske og psykologiske forestillinger bag fænomenet overtro, fra antikken til nutiden. For læsere med interesse i emnet overtro

Mest reserverede

Børne- og ungdomsbøger

Boysen, Sofie: Jas & Mika - kærlighed ved første klik
Carlsen 2023; 1. udgave; 200 sider
De to youtubere, Jasmin og Mika, møder hinanden under optagelserne til programmet, "Rekordjægerne", og det er kærlighed ved første blik. Men hvordan finder man ud af, om den anden føler det samme, og om man kan stole på hinanden? For børn fra 10 år

Fromental, Jean-Luc: Miss Cat - sagen om de grønne nisser
Gads Børnebøger 2024; Ca. 60 sider (Miss Cat; 2, , 2, seriens enkelte dele er uafhængige af hinanden)
Detektiven Miss Cat får en underlig opgave af en grøn nisse. Han har nemlig haft et frygteligt mareridt, og hans mareridt går altid i opfyldelse. Kan Miss Cat forhindre det? Graphic novel for 7-10-årige

Probert, Tim: Lightfall - vogterne af den evige flamme
Politiken 2024; 1. udgave; 254 sider
En dag forsvinder Beas bedstefar og efterlader sig kun et mærkeligt brev om, at han har glemt at tilse Den Hvileløst Sovendes Segl. Bea må finde ham - men hun er ikke alene. Graphic novel for 9-13-årige

Skønlitteratur

Dahl, Arne: I cirklens centrum    
Modtryk 2024; 1. udgave; 375 sider
Krimi til læsere af politiromaner. Efter flere år som eneboer i skoven må den tidligere kriminalkommissær Lukas Frisell tilbage til civilisationen. To klimarelaterede bombeattentater trækker tråde tilbage til Lukas, og hans gamle kollega Eva Nyman begynder at grave i hans fortid for at finde ud af sammenhængen. 

Garmark, David: Kæntring    
Modtryk 2024; 1. udgave; 313 sider
For alle krimilæsere. Den 68-årige pensionerede retsmediciner Walther Brinks liv bliver vendt på hovedet, da hans barnebarn dør og efterlader sin datter i hans varetægt. Mens Walther sørger og prøver at lære sit oldebarn at kende, kan han ikke helt ryste fornemmelsen af, at dødsfaldet ikke var et uheld, af sig. 

Gernes, Ulrikka S.: En pige forlod værelset    
Gad 2024; 1. udgave; 336 sider
For læsere af erindringsromaner med interesse for magtforhold, krænkelser og svigt. Bevægende roman om en ung teenagepiges kærlighedsforhold til en midaldrende mand i et kunstnermiljø i 1980'erne og de smertefulde spor forholdet sætter i hendes voksenliv. 

Grebe, Camilla: Låneren    
Lindhardt og Ringhof 2024; 1. udgave; 390 sider
For læsere af overnaturlige thrillere. Da Alba bliver sendt til en cold case-enhed i en lille svensk landsby, er hun overbevist om, at hun vil sygne hen og dø. En række uforklarlige hændelser på en gammel ødegård giver hende dog mere spænding end hun havde drømt om! 

Faglitteratur

Kjær, Troels W.: Gik Einstein til fitness?: hvordan træning kan gøre hjernen glad, stærk og klog
Politiken 2024; 1. udgave; 218 sider
Gnags synger om at sidde på en bænk, når man bliver gammel. Men ifølge den nyere hjerneforskning skal vi være mere aktive, for motion holder hjernen skarpere. Det formidles let, sjovt og interessant med håndgribelige eksempler

Overgaard, Niels: Mere er aldrig nok: hvad antikke filosoffer ved om et lykkeligt liv
Gyldendal 2024; 1. udgave; 246 sider
Med udgangspunkt i antikkens filosofi redegør bogen for stoicismens tanker om det meningsfulde og lykkelige liv. Den er et uddybende og reflekterende supplement til forfatterens tidligere bog, "Det hele handler ikke om dig", og er for samme læsere

Poulsen, Miriam: 10 år med danskernes hemmeligheder: anonyme, underholdende og hårrejsende
Falco 2024; 1. udgave; 173 sider
Bogen indeholder 500 personlige hemmeligheder som anonymt er indsendt til Miriams blog

Månedens hjertebarn

Rødtnes, Nicole Boyle: Skyggehøj - de udvalgte
Alvilda 2024; 1. udgave; 168 sider (Skyggehøj; 1)
Tvillingesøstrene Mynte og Chili får muligheden for at snuse til livet på Skyggehøj kostskole, men ikke alt er så fantastisk som det ser ud. For fantasylæsere fra 12 år og opefter

Yu, Miri: Ueno Station, parkudgangen    
Korridor 2024; 1. udgave; 172 sider
Hr. Kazu Mori tilbringer sine otiumsår som hjemløs ved Ueno Station og tænker tilbage på sit hårdtarbejdende liv. Som forsørger har han tilbragt næsten hele livet væk fra familien og de nære relationer, og reflekterer nu over sin mors udsagn: "Du har virkelig ikke heldet med dig". For læsere af klassikere og fans af japansk litteratur

Anti: vaccinemodstandens historie
Gad 2024; 1. udgave; 255 sider
Velresearchet bog, der kortlægger modstanden mod vacciner fra 1798 op til vore dages vaccineskeptikere. Anbefales til læsere, der ønsker at forstå det ofte fornuftige rationale bag modstanden

Vi talte også om

Howey, Hugh: Blår: hvis ikke løgnene slår dig ihjel, gør sandheden
DreamLitt, 2018; 1. udgave; 614 sider (Silo-serie, 1)
Science fiction. I århundreder har de sidste mennesker overlevet i et gennemkontrolleret samfund i en underjordisk silo. Da mekanikeren Juliette fra siloens bund bliver valgt til sherif, opdager hun at nogen har stukket hele samfundet blår i øjnene

Gilbert, Thomas: Salems døtre: hvordan vi fordømte vores børn
Umpff 2024; 197 sider
Tegneserie om hekseprocesserne i Salem i USA i 1600-tallet. Abigail er en ung pige, der uforstående bliver hovedpersonen i det forrykte religiøse vanvid, der rammer den lille by. Til alment og historisk interesserede tegneserielæsere

Jackson, Holly: Sandheden om Rachel Price
Gyldendal 2024; 1. udgave; 532 sider
18-årige Bel har levet det meste af sit liv i skyggen af sin mor, Rachel Prices forsvinden.16 år efter hun forsvandt indvilliger familien i at medvirke i en true-crime-dokumentar. Mens sandhederne bliver lagt frem, dukker Rachel pludselig op og Bel må sande, at intet er som hun troede og ingenting bliver nogensinde det samme igen. YA-thriller for unge og voksne

Overgaard, Niels: Det hele handler ikke om dig
People'sPress 2020; 1. udgave; 231 sider
Forfatteren opdaterer fem klassiske, stoiske principper og viser, hvordan de kan bruges til at håndtere en moderne tilværelse og skabe et liv med sindsro, frihed og mening. Med anvisninger til princippernes brug i arbejdslivet

Kim, Young-Ha: En morders dagbog
Korridor 2022; 1. udgave; 237 sider
Hvad gør en tidligere seriemorder, når han tror, datterens forlovede også er morder? Planlægger den unge mands endeligt, naturligvis. Men kan man det, når Alzheimers udvisker ens fornemmelse af tid? Og kan læseren stole på en tidligere morder? Medrivende sydkoreansk roman, særligt til læsere af detektivromaner og verdenslitteratur

Charrière, Henri: Papillon
Nyt Dansk Litteraturselskab 1992; 477 sider
Som livsfange i straffeanstalter i Fransk Guyana lykkes det forfatteren (1907-1973), efter talrige forgæves flugtforsøg, at nå i sikkerhed i Venezuela

Jackson, Holly: En god piges guide til mord
Gyldendal 2023; 1. udgave; 425 sider
For 5 år siden forsvandt en ung kvinde fra den by hvor 17-årige Pip bor og hendes kæreste begik efterfølgende selvmord = sagen opklaret. Men Pip har altid tvivlet og nu vil hun finde ud af, hvad der virkeligt skete den aften. Det bliver dog mere kompliceret og langt farligere end Pip nogensinde havde forstillet sig. For alle læsere af hæsblæsende YA-krimier fra ca. 15 år

Roux, Madeleine: Dungeon Akademi - mennesker ingen adgang
Alvilda 2023; 1. udgave; 204 sider
Sammen med en håndfuld umage, jævnaldrende monstre drager menneskepigen Zelli på eventyr i Faerun, hvor stor ondskab truer både mennesker og monstre. Fantasyroman i "Dungeons & dragons-universet" for børn i alderen 11-13 år 

De urørlige instrueret af Eric Toledano & Olivier Nakache
Phillipe er mangemillionær og efter en ulykke er han blevet lam fra halsen og ned. Driss er arbejdsløs og småkriminel og får mod forventning stillingen som Phillipes personlige assistent. Trods store sociale og kulturelle forskelle udvikler de et varmt venskab, hvor de begge får udfordret deres syn på verden

The Meg instrueret af Jon Turteltaub 
Under udforskningen af Marianergraven, støder en gruppe videnskabsmænd på det største marine rovdyr, der nogensinde har eksisteret - Megalodon.
Lån her (eksternt link)

Materialer