Mode masker, monstre og feel good med kage

23.10.23
Oktober er en måned, der emmer af uhygge, men Håndplukket giver dig masser af læseinspiration med både hygge og uhygge. Podcasten stiller skarpt på de mest interessante nyheder på bibliotekets hylder, og denne gang snakker Anna, Janus og Jette blandt andet om mode i masker, monstre og feel good med kage.

Lyt til Håndplukket her (eksternt link)

Månedens musik

Russell, Allison: The Returner
Herfra numrene: 'The Returner' og 'Eve was black'

I spotlightet

Faglitteratur

Bro, Hanne: Mode i masker
Gyldendal 2023; 2. udgave; 125 sider
Over 30 hækle- og strikkeopskrifter fra 1960'erne på kjoler, buksesæt og frakker til kvinder. For hæklere og strikkere med erfaring og en svaghed for det autentiske 1960'er look.

Eklöf, Johan: Mørkemanifestet
Grønningen 1 2023; 1. udgave; 254 sider
Verden er presset af global lysforurening. Hvilke konsekvenser har det for planter, dyr og mennesker? For læsere af populærvidenskabelige naturbøger.

Amdisen, Asser: En ualmindelig og kortfattet europahistorie: fra begyndelsen i udkantsasien til for ganske nylig
Lindhardt og Ringhof 2023; 1. udgave; 283 sider
En kortfattet og overordnet gennemgang af de sidste 3000 års historie i Europa. Fra de gamle grækere og romere til vor tids krig i Ukraine. I kronologisk form formidles historiens progression, og hvordan begivenheder og udvikling har ført til historiske forandringer. For historisk interesserede.

Skønlitteratur

Hall, Alexis: Rosaline Palmer får sin bid af kagen
Flamingo 2023; 1. udgave; 420 sider
Rosaline er enlig mor, kassedame og slet ikke god nok til sine rige forældre. Da hun melder sig til en bagekonkurrence på TV, møder hun den ambitiøse og veluddannede Alain. Men selvom han kan alle tricksene, er det måske ikke ham, hun skal have? For alle fans af moderne, underholdende kærlighedsromaner.

Jestin, Victor: Hedebølge
Holger 2023; 1. udgave; 139 sider
En kort og stemningsmættet fortælling om den 17-årige Léonard, der under en campingferie med sin familie bliver vidne til noget frygteligt, han efterfølgende prøver at skjule. For læsere af kompakte sproglige perler.

Bøgh Andersen, Kenneth: Dracula genfortalt
Politiken 2023; 1. udgave; 326 sider
Da den unge sagfører Jonathan Harker besøger den excentriske Grev Dracula på hans slot i Transsylvanien, begynder en historie om blodtørst, ondskab og vanvid. Genfortælling af gyserklassikeren "Dracula" for unge og voksne fra 12 år.

Børne- og ungdomsbøger

Kahrs, Julia: Familien Bratbakke
Straarup & Co 2023; 1. udgave; 257 sider
Sam bliver mobbet hver dag. Da hun en dag bliver smidt i elven, får hendes mor nok. Derfor flytter familien til Gørja. Men Gørja er en mærkelig by. Børn er forsvundet under forfærdelige stormvejr - og nu er endnu en storm på vej. Spænding og mystik for 10-12-årige.

Bahrt, Stine: Vinger af skygger & torden
Krabat 2023; 1. udgave; 349 sider
Hvad stiller man op, når verden er kollapset, og man lever i en kraterby, som styres benhårdt af et skyggeparlament og tempelpræster? Hvad gør man når sulten og frygten for at miste sit kæreste eje gnaver? Man tager desperate valg. Dark fantasy og steampunk fra 14 år.

Kjær, Jan: Lær at tegne monstre med Jan Kjær
Agama 2023; 1. udgave; 58 sider
Lær at tegne nullermonstre, skyggedræbere, og mange andre farlige og søde monstre. Med trin-for-trin vejledning, monsterskema og rul et monster-ark. Fra 6-10 år.

Goldberg, Tatiana: Design og tegn monstre
Afart 2023; 1. udgave; 56 sider
Det perfekte monster skal både være godt tegnet og godt fundet på. Få tips og tricks til begge dele i denne bog! Til tegneglade monsterfans fra 10 år.

Månedens film

Saint Omer instrueret af Alice Diop
En ung kvinde anklages for at have myrdet sit lille barn. Hun vedstår forbrydelsen, men erklærer sig uskyldig. Et usædvanligt og medrivende retssalsdrama for alle over 15 år.

Death of a Ladies' Man instrueret af Matthew Bissonnette
En aldrende professor bliver konfronteret med døden, da han finder ud af, at han har en stor tumor i hjernen. Men han har nogle ting, han gerne vil nå, før han forlader Jorden. Drama med stærke virkemidler fra komedien. Filmen har en ekstra stor tiltrækningskraft på dem der elsker Leonard Cohen.

Hopper og jagten på mørkets hamster instrueret af Benjamin Mousquet Ben Stassen 
Nuttede Hopper er en blanding af hare og kylling. Han blev adopteret af den store eventyrer Kong Peter. Som ung vil Hopper bevise, at han også er en stor opdagelsesrejsende, men han vil ikke være ved, hvem han selv er. For børn og voksne, der holder af underholdende animationsfilm.

De mest reserverede

Faglitteratur

Harbech Olesen, Anette: 7 veje til et langt liv: få det bedste ud af dine gener
Politiken 2023; 1. udgave; 286 sider
Vi kan selv få indflydelse på, hvordan vi holder os sunde og friske så længe som muligt. Her gives råd, som alle med interesse for sundhed og aldring kan følge uden videre.
Du kan opleve Anette Harbech Olesen på Brædstrup Bibliotek onsdag d. 8. november. Billetter kan købes HER

Rye, Daniel: Nærmest fri: min vej ud af mørket
Politiken 2023; 1. udgave; 258 sider
Daniel Rye fortæller om, hvordan han er kommet videre i livet efter sine traumatiske oplevelser i Syrien, hvor han sad som fange i 13 måneder hos Islamisk Stat. I 2022 ser han en af sine torturbødler i øjnene i en retsbygning i USA. For kendere af historien og læsere af dramatiske vidneskildringer.

Magnussen, Martin Q.: Den falske løjtnant: den sande historie om storstikkeren Sven Hazel
Grønningen 1 2023; 1. udgave; 568 sider, tavler (nogle i farver)
Enestående værk om - og samtidig en afsløring af - bestsellerforfatteren Sven Hazel. Til læsere med interesse for 2. verdenskrig og dramatiske livshistorier.

Øvig Knudsen, Peter: Dem, der ikke tier: når ofre bliver helte: seksuelle overgreb på danske børnehjem
Gyldendal 2023; 1. udgave; 324 sider
Over en periode på otte år har Peter Øvig mødt en række tidligere børnehjemsbørn, som fortæller om de seksuelle overgreb, de har oplevet på børnehjem, især i 1960'erne og -70'erne. For interesserede i dansk børneforsorgs historie og konsekvenserne af overgreb.

Skønlitteratur

Juhl, Pernille: Mod daggry
Juhl 2023; 1. udgave; 365 sider
Året er 1945, og krigen er snart slut. Unge Anna rejser fra sit hjemland Sverige til Danmark sammen med en frihedskæmper. Samtidig deserterer den tyske soldat Thomas og flygter til Danmark, og de to unge mennesker bringes skæbnesvangert sammen. For voksne læsere af historiske romaner.

Jacobsen, Roy: De uværdige
Lindhardt og Ringhof 2023; 1. udgave; 409 sider
Tre drenge fra et fattigt kvarter i Oslo stjæler og svindler i stor stil under den tyske besættelse i 1940'erne. Efterhånden som de bliver teenagere, bliver hverdagens udfordringer af en anden og mere alvorlig karakter. For læsere af bredt anlagte hverdagsromaner.

Marstrand-Jørgensen, Anne Lise: Natten åbner sig som en port: roman over Det Nye Testamente
Bibelselskabet 2023; 1. udgave; 270 sider
Gendigtning af Det Nye Testamente fra Johannes døbers undfangelse til Paulus' berømte ord: Størst af alt er kærligheden. For voksne læsere, der vil opleve historien om Jesus fortolket skønlitterært.

Børne- og ungdomsbøger

Rødtnes, Nicole Boyle: Når sandheden svigter
Alvilda 2023; 1. udgave; 201 sider
Hvad sker der, når tre efterskoleelever laver skoleopgave om fake news og deres falske nyhed går viralt? Helena, Janus og Raul må indse, at deres idé måske var for god - for pludselig befinder de sig alle midt i et dilemma om manipulation og magt. Roman for 14-16-årige.

McManus, Karen M.: En af os vender tilbage
CarlsenPuls 2023; 1. udgave; 380 sider
En mærkelig besked kører på Bayviews reklametavle. "Det er tid til en ny leg, Bayview". Vennerne fra Bayview-firkløveret må indse, at den ondskabsfulde leg, de tidligere var en del af, stadig ikke er slut. 3. og sidste del af den spændende young adult-serie "En af os lyver" for unge fra ca. 15 år.

Månedens hjertebarn

Hjardar, Sara: Mia Myhr og børnene, som forsvandt
Turbine 2023; 165 sider
Flot og uhyggelig tegneserie/graphic novel. Mia og hendes familie er lige flyttet. En dag forsvinder 5 børn i skoven omkring huset. Mia tager alene afsted for at lede efter dem, og det viser sig at skoven ikke er som hun troede. Fra 10 år.

Kreutzmann, Maria Bach: Mytiske monstre fra Grønland: en mini-overlevelsesguide til den arktiske opdagelsesrejsende
Glaciem House 2023; 1. edition; 95 sider
Beskrivelse af 21 væsener, ånder og dyr fra den grønlandske myteverden.

Living with Chucky instrueret af Kyra Elise Gardner
Instruktører og skuespillere fortæller om horrorfilm-figuren Chucky, som først dukkede op i filmen Child's play i 1988.

Vi talte også om

Weinstein, Alexander: Efter Yang
Café Monde 2023; 1. udgave; 249 sider
"Efter Yang" er en samling noveller, der foregår i en nær fremtid, hvor teknologi og AI er en naturlig integreret del af menneskers hverdag på både godt og ondt. For læsere af realistiske og tankevækkende science fiction-fortællinger.

Husum, Torben Magnild: Orion-effekten
Ildanach 2022; 1. udgave; 499 sider
Tom Eske og Ole Knaptorp er tilbage! En korncirkeljagt i Sønderjylland udvikler sig til en rejse på tværs af denne verden … og hinsides. Hvad er Orion-gruppen, og hvad vil den opnå? Hvad er dens forbindelse til Illuminati og Frimurerne? Og hvad gemmer sig under Rocky Mountains i Colorado? Torben Magnild Husums anden roman er en morsom konspirationsthriller, som vender både gamle og nye sammensværgelsesteorier på hovedet.

Adam O.: Gro
Høst 2022; 1. udgave; 154 sider
Gro har altid været anderledes. Hendes ansigt er vansiret, og hun har ikke andre venner end den gamle boghandler Sakarias. Men Gro er fyldt med historier - historier som giver liv til verden, men som andre gerne vil have fat i og udrydde. For 10-14-årige.

Cohen, Leonard: Songs from a room
herfra nummeret 'Bird on the Wire'

Bunzl, Peter: Det mekaniske hjerte
Flachs 2017; 378 sider
13-årige Lilys far er styrtet ned med sit luftskib. Sammen med sine venner, urmagerlærlingen Robert og den mekaniske ræv, Malkin, drager Lily ud på en farefuld færd for at finde faderen, som hun tror er i live. Men de bliver forfulgt af ondsindede, mystiske mænd med sølvskinnende øjne.

Carriger, Gail: Sjælesluger
Tellerup 2014; 399 sider. (Soulless; 1)
Alexia Tarabotti er 26 år og registreret sjælløs hos BRU (Bureau til Registrering af Unaturlige). Men det er ikke alt, hun er også halvt italiensk, intelligent og rapkæftet, hvilket ikke er passende for en ung kvinde i 1800-tallets overklasse. Efter et uheldigt sammenstød med en vampyr, hvirvles hun ind i mystiske begivenheder.

Amdisen, Asser: Skurke & helte: fem udskældte danske statsledere set i bagklogskabens klare lys
Lindhardt og Ringhof 2022; 1. udgave; 343 sider
Underholdende og lettilgængelige skildringer af fem af Danmarkshistoriens værste skurke. Der reflekteres over deres motiver og handlinger ud fra den viden vi har i dag. Måske var de i virkeligheden ikke så slemme endda? For alle med interesse for Danmarkshistorien - også til opgavebrug.

Amdisen, Asser: En romersk mønt og hvad deraf fulgte: rapkæftet version af økonomiens historie - fra et sydfynsk jernaldermarked til velfærdsstatens fald
Haase 2020; 1. udgave; 221 sider
Økonomiens historie i Danmark og Europa fra Romerrigets multikultur over middelalderen og den katolske kirkes enorme økonomiske gevinster af monopolet på frelsen, enevældens kongers "jeg-er-staten"-attitude og til nutidens nationalisme, demokrati og kapitalisme.

Goldberg, Tatiana: Overløber
Comic Factory [2017]; 1. udgave; 79 sider. (Kijara; 1)
Tegneserie. I en ikke så fjern fremtid, hvor uautoriserede genmanipulationer har skabt grobund for udbredt kriminalitet, er det op til politiorganisationen PURGE at bekæmpe de genetisk modificerede forbrydere. Kijara er en af dem.

Shayne, Ralph: I nødens stund: de danske jøders farfulde flugt under Anden Verdenskrig
Kunstner: Goldberg, Tatiana

Afart 2023; 1. udgave; 176 sider

Chisholm, Alastair: Dragestorm - Tom og Jernskæl
Bogoo 2023; 1. udgave; 153 sider. (Dragestorm; 1)
Tom har altid hørt, at landets drager er uddøde. Men en dag inviterer en mystisk fremmed ham til at være lærd - tror han. Det viser sig at det i virkeligheden er en invitation til en hemmelig klan af folk, der kan hidkalde drager! Spændende fantasyserie for drageelskere fra 8 år.

Materialer