Turen går til ... Sommerlandet

05.07.23
En familievenlig rejse til en fantastisk destination med både skrigende måger, smukke sommerfugle og et forhekset slot.

Trænger I til en eventyrlig rejse for hele familien med rig mulighed for at møde en interessant lokalbefolkning, så pak kufferten med bøger og rejs til Sommerlandet.

Her møder I både havfruer, trolde, elverfolk og mange andre. De fleste er søde og rare, selvom I nok også vil støde på en lidt gnaven ugle og en doven mus, men pas på med at strejfe alt for meget omkring: Som nabo til Sommerlandet finder I De Mørke Bjerge, og det er ikke et rart sted, for her findes der både hekse, drager og andre onde væsner.

Spørg efter Roselil og Silke sommerfugl, når I ankommer. De skal nok vise jer rundt og sørge for at I får set alt det flotte og spændende.

Tags
Materialer