Photo by eberhard grossgasteiger from Pexels

Turen går til... Grønnebakken

10.07.23
Tag med en tur på prærien

Skrevet med bidrag fra Lisa.

På Grønnebakken finder du et hyggeligt og omsorgsfuldt gammelt søskendepar, Matthew og Marilla Cuthbert, som nyder deres liv på gården i fred og ro, i hvert fald lige op til den dag, hvor de faldt for den helt fantastisk handlekraftige pige, Anne. 

Siden hun kom til Grønnebakken, heroppe i Canada, er der godt nok sket en stor forandring - men det er en god én! Hun er sød, klog, meget højlydt, rødhåret, og har en frisk fantasi. 
Skulle du få lyst til at besøge dem, er jeg sikker på, at de alle vil tage siggodt af dig, og du vil helt stensikkert få et par venner ud af det. 

Hold dig dog på afstand af Rachel Lynde! Hun er vel fin nok, men ih, hvor kan hun træde én over tæerne. Hvis du spørger hende ad, ville hun nok fortælle dig, at hun mener det er for stort et ansvar for Marilla og Matthew at adoptere stakkels lille Anne, men stakkel, nej, det er hun ikke!

For pigen hun er klar på det hele, og, hvad hun ikke har, ja, det skal hun jo nok finde frem fra fantasien alligevel! Vær klar på nogle eventyr, hvis du vover dig herud på gården. 

Nå, men, sagen er vel sådan, at, hvis du kan lide lidt for kæphøje rødhårede piger, søde ældre mænd, lidt strikse men alligevel blødhjertede ældre kvinder - og et fantastisk sæt uventede forældre - så har du nok allerede bestilt togbilletten til Grønnebakken, Avonlea, Prince Edward Island, Canada. Og hvis du kan lide smuk natur og masser af dyreliv, skal du helt sikkert afsted.

Viser det sig, at Grønnebakken var stedet for dig, så tag at besøge de fire Pigebørn, Meg, Jo, Beth, og Amy, en trist juleaften. De får nok brug for lidt opbakning, men husk! At have hinanden er den største hjælp. Er du klar på at hjælpe til?

Tags
Materialer