Dette billede er genereret af AI

Turen går til... Eventyrland

03.07.23
Alle ved at sommerferien i sig selv er et kaninhul, men de færreste ved måske, hvad et "kaninhul" er.

Hvis du vil lege klog kan du slå det op i den danske ordbog. Der står, at det er en 

"...indgang til et tænkt sted eller en situation hvor man kan opleve spændende, foruroligende eller uvirkelige ting, og hvor man ofte kommer til at bruge (for) lang tid". 
Det er med andre ord en ret praktisk foranstaltning til dem, som står og skal på sommerferie men som ingen penge har til fx at tage en tur med flyveren. 
Udtrykket stammer fra en pige med navnet Alice. En dag stak hun hovedet ned i kaninhullet og før hun fik set sig om var hun i en farverig og fantasifuld verden fuld af den slags oplevelser, man med kun et eller to ord har svært ved at beskrive. Derfor endte hendes historie med at være på flere hundrede sider.

Nu tænker du sikkert, hvordan finder jeg mit eget kaninhul...? Jo, du skal ud i naturen. Du er nødt til at se på jorden, bakkerne, buskene, træerne og ikke mindst dyrene. Dyr ved godt hvor kaninhullerne er, så hold ekstra godt øje med dem. Følg dem med øjnene og følg så efter med så mange skridt, som det nu er nødvendigt at bruge. Før eller siden vil et hvilket som helst dyr lede dig til et kaninhul, som du og din familie selv kan bruge til at rejse på sommerferie. Tag kun det aller mest nødvendige med, lad være med at tage penge med, for på de mest fantasifulde steder duer mønter og sedler ikke, hævekort og bitcoins slet ikke. Derfor kan du også godt lade telefonen ligge. De billeder, som du kan ta, er der ingen som vil tro på, findes. 
I stedet skal du åbne øjne og ører og lade det hele sive ind i det åbne lille sind og når du en dag kommer hjem fra din tur i kaninhullet, hvem ved hvor længe du bliver væk, vil du have oplevelser for livet. 
 

Tags
Materialer