Dette billede er genereret af AI

Turen går til… Garderobeskabet, Narnia

27.06.23
En unik rejsedestination der byder på hygge og snelandskaber.

Trænger du bare til at komme væk i rolige omgivelser, og måske få taget den lange lur, du har længtes efter det meste af året, så er Garderobeskabet lige præcis rejsemålet for dig. Her tilbydes blød overnatning mellem antikke pelsfrakker (mølkugler kan forekomme), og hvis du ikke er kræsen hvad angår pladsbehov, kan det blive en utrolig behagelig fornøjelse.

Som et stort plus, er der fra Garderobeskabet hver dag direkte adgang til oplevelser for hele familien. Der er bl.a. te selskab med talende dyr for de mindste eller en totaloplevelse med aftensmad hos en bæverfamilie. For de lidt ældre er der action-fyldte slædejagter på isen, eller besøg på et forhekset slot (kun for gæster over 18).

Det frarådes at man spiser nogen form for konfekt, selvom det tilbydes af de lokale.

Derfor skal du vælge Garderobeskabet:

  • Patina og autentisk indretning
  • Ingen lysforurening eller larmende naboer
  • Oplagt weekend get-away, da tiden i Garderobeskabet går anderledes, og du derfor kan være på ferie i 10 år, og kun bruge en weekend på det.

Kontakt rejseselskabet Aslan Travels for yderligere information.

Tags
Materialer