Syv forfattere og den sanselige Marie

Af Charlotte Kastberg Kæseler

Hun mister sin mor tidligt og vokser op i en sammensat familie. Allerede som 17 årig bliver hun gift med en kendis og lever, en årrække, et jetset-liv under stor bevågenhed i den allerøverste del af samfundet, indtil hun løber fra ægteskabet og stikker af sydpå med sin søsters mand. Efter et par vilde år i udlandet vender hun tilbage til Danmark og gifter sig igen med en ny velstående mand. Hun keder sig i ægteskabet og forelsker sig i en af ægtemandens ansatte. Efter en lang og opslidende skilsmisse flygter hun med sin nye elsker til Falster, hvor de lever et tilbagetrukket liv. Da elskeren fængsles, på grund af et skuddrama, lever hun resten af sine dage i stor ensomhed og fattigdom og dør 73 år gammel.

Det handler om en viljestærk og egensindig person, som ikke er bange for erotiske forviklinger, heftige familieintriger, standsmæssige konflikter, social deroute og sanselighed og som besidder en kompromisløs frihedslængsel. Hun kunne ha’ klaret sig fremragende til en casting på ”Paradise Hotel” eller eksisteret i cyberspace på en blog med utallige følgere, men det gør hun ikke for hun er 373 år gammel. Født og opvokset på Herregården Tjele ved Viborg. Hun hedder Marie Grubbe og er udødelig i den danske litteraturhistorie.

Holberg møder Marie

Det begynder helt tilbage i 1748 hos Ludvig Holberg, som mødte Marie personligt. Det siges at han, på flugt fra pesten i København, kom sejlende til Falster og her mødte den aldrende Marie Grubbe. Hun var alene, fordi den mand, hun havde valgt at dele sit liv med, var blevet fængslet for drukkenskab og mord. Hun fortæller Holberg sin historie og mange år senere indlemmer Holberg historien i en af sine epistler som var små brevformede historier, hvori Holberg kunne få luft for ting, han undrede sig over. Her kan man finde sjove og lærerige tekster, hvor Holberg beskæftiger sig med alt fra kaffedrikning og personlige aversioner til store etiske spørgsmål om tolerance og ytringsfrihed.

Holberg undrer sig især over, hvordan Marie kan vælge et usselt spiritusstinkende skrog, der ikke behandler hende ordentligt, fremfor en kongesøn og en luksuriøs tilværelse. I sin epistel nummer 89 beskriver han Maries helt særlige kærlighedsvalg : ”Et andet Exempel af vor Tids Historie er udi en Høy-Adelig Dame, hvilken havde en u-overvindelig Afskye for hendes første Ægtefælle, skiønt han blant alle Undersaattere var den fornemmeste og tilligemed den galanteste Herre udi Riget; og varede dette indtil paafulte Skilsmisse, da efter et nyt Ægteskab, som ogsaa havde et ulykkeligt Udfald, hun omsider tredie Gang begav sig udi Ægteskab med en gemeen Matrods; med hvilken, endskiønt han dagligen handlede ilde med hende, hun sagde, sig at leve langt meere fornøyet, end udi det første Ægteskab. Og haver jeg saadant hørt af hendes egen Mund, da jeg var i hendes Huus, som var ved et Færgested udi Falster, paa samme Tiid, da hendes Mand var arresteret formedelst en Misgierning".

Inden Holberg beskrev Maries historie, havde han læst protokollerne over de forhør, Marie Grubbe måtte igen under sine skilsmisseprocesser og det var ikke så få informationer Holberg kunne hente her. Især i akterne omkring Marie Grubbes skilsmisse fra hendes anden ægtemand, herremanden Palle Dyre, fandt Holberg passager af nærmest litterær karakter. Under forhøret fortæller en tjener, yderst detaljeret, om den affære Marie havde indledt med gårdens karl. Gennem en sprække, over døren indtil et kammer, var tjeneren tilfældigvis blevet vidne til at Karlen kyssede på fruen og havde sine hænder i hendes barm - og andre steder, desværre havde Karlen drevet hende op i en krog bag kakkelovnen, hvor tjeneren ikke mere kunne iagttage, hvad der foregik.

Det er også i disse akter Holberg kunne læse en kendt bemærkning fra Marie Grubbe, hvor hun udtaler et ønske om at blive skilt fra Palle Dyre, så hun kunne være sammen med denne gårdens karl. Ifølge Marie var han en lækkerbisken og hun længdes efter hans lugt af tjære og hestegødning. Der var ingen hun hellere ville have end ham, også selvom han ingen penge havde.

Marie Grubbe følger sit erotiske kald og kærligheden fremfor fornuften og Holberg ser undrende til. Han accepterer hendes valg, men han synes, hun er et mærkeligt menneske.

Styret af drifternes magt

76 år senere falder Steen Steensen Blicher over historien og formidler den i ”En landsbydegns dagbog” og det er oplagt for Blicher at vælge en historisk personlighed, som netop stammede fra hans egen hjemegn. Han giver novellen et autentiske præg ved at lade den udkomme med noten: "Fundet, gennemset og udgivet af S.S. Blicher."

Blicher fortæller Maries historie gennem den fine adelsfrøken Sophie som, fordi hun lader sig styre af drifternes magt, må tage sin straf som lugekone og leve i armod som ”En falden engel… en mørkhedens gestalt", som fortælleren Morten Vinge udtrykker det i novellen.

Den litterære elite på Blichers tid befandt sig i København og beskæftigede sig primært med digte og skuespil, men for Blicher var realismen og det enkelte menneskes skæbne mere interessant. Han var stærkt præget af sin mors formørkede sind og skrev med stor indlevelse og forståelse om mennesker, der af den ene eller anden årsag havde svært ved at passe ind og ofte gik deres egne veje.

Derfor var valget af historien om Marie Grubbe oplagt.

H.C.  Andersen er den første, der nævner Marie Grubbe ved navn og fremhæver at historien handler om en autentisk person. Det gør han i eventyret ”Hønse-Grethes familie” fra 1869. Til gengæld oser eventyret at fri fantasi og Georg Brandes, forfatter og litteraturforsker, som et par år senere er på barrikaderne for at forny den danske skønlitteratur, harcelerer over Andersen og kritiserer ham for ikke at gå i dybden og skrive realistisk, når han skal forklare Marie Grubbes Væsen.

Men det har aldrig været H.C. Andersens ærinde at skildre kvindemenneskets natur. Han ville bare fortælle en poetisk og sjov historie, som fangede tilhørerne og Andersen var god til at hitte på. Hør bare, hvordan han beskriver Marie Grubbes anden ægtemand, den rå og klodsede Palle Dyre:

” Krop og Kræfter havde Palle Dyre; han drak som en Svamp, han var som en Tønde der ikke kunde fyldes; han snorkede som en heel Svinestald; rød og opdunstet saae han ud. ”Svinepolidsk og drillevorn er han!" sagde Fru Palle Dyre, Grubbes Datter. Snart var hun kjed af det Liv, men derved blev det dog ikke bedre. 

En Dag stod Bordet dækket og Maden blev kold; Palle Dyre var paa Rævejagt og Fruen var ikke at finde. - Palle Dyre kom hjem ved Midnats Tid, Fru Dyre kom hverken til Midnat eller Morgen, hun havde vendt sin Ryg til Nørrebæk, var redet bort uden Hilsen og Farvel".

H.C. Andersen var meget optaget af at bevæge sig op ad den sociale rangstige. Det virker nærmest som om det fascinerer ham, at nogen kunne finde på at bevæge sig den modsatte vej og Marie Grubbes historie er jo nærmest den grimme ælling baglæns.

Andersen er tydeligt fascineret af Marie og opfatter hende som stærk i sammenligning med den tamme Hønse-Grethe, som ifølge Andersen skulle være Marie Grubbes barnebarn. Ren fantasi, da alle historiske kilderne indikerer, at hun døde barnløs.  

Det er forfatteren J.P. Jacobsen som, i 1871, skriver det altoverskyggende værk om Marie Grubbe, under titlen ”Fru Marie Grubbe. Interieurer fra det syttende aarhundrede ” På samme tid en biografi, en historisk roman, et psykologisk studie og en fantasi, i H.C. Andersensk forstand, som kan give enhver gymnasieelev nervøse trækninger.

Romanen lever fuldt og helt op til at være realisme efter naturvidenskabelige principper og den opfatter mennesket som en del af den fysiske natur og altså ikke som en guddommelig skabning. At den tilmed demonstrerer at kvinden ikke blot er en aseksuel, åndelig skabning var på den tid rigeligt til "at sætte problemer under debat", som Brandes efterlyste på sin talerstol.

Eftertidens Marie Grubbe

J.P. Jacobsen er svær at komme efter og der skal da også gå mere end hundrede år, før en forfatter igen tør binde an med at fortælle historien om Marie Grubbe. Nu er det kvindernes tur til at kaste sig over den inspirerende historie. Første kvinde på banen er Ulla Ryum som, i 1985, får udgivet et skuespil i tre akter. I stykket lader hun tre udgaver af Marie Grubbe, den unge, den mellemste og den gamle, blive konfronteret med dels hinanden, dels Søren Ladefoged, Erik Grubbe, Ludvig Holberg, Steen Steensen Blicher, H.C. Andersen og J.P. Jacobsen. Forfatterne får her lejlighed til at møde den Marie Grubbe, de har fantaseret over i deres skrifter. J.P. Jacobsen fremstilles som en længselssyg fantast med masochistiske træk, der konfronteres med en uforstående Marie Grubbe, som, i Ulla Ryums fortolkning, synes at have været udsat for blodskam med sin far.

I 1994 skriver Juliane Preisler romanen ”Kysse Marie”, som også tager udgangspunkt i Marie Grubbes historie.  Bogen er skrevet som bestillingsarbejde for Forlaget Gyldendal, så der må have været nogen i det litterære etablissement, der mente at tiden var inde til at nyfortolke den gamle historie.

Grundelementerne er de samme som hos J.P Jacobsen, men den psykologiske synsvinkel er tydeligt ændret. Preisler gør meget ud af at slå fast, at hun har forsøgt at frigøre sig fra både historiske og litterære forlæg.  Hun fokuserer på det tidlige kærlighedstab – Moderens tidlige død og faderens svigt, da han indleder en ny erotisk forbindelse og sender den purunge Marie væk til København.

Fortællingen kredser om Maries ensomhed og hendes længsel efter et bedre liv og fremstår som en undersøgelse af og et forsvar for en seksuelt udfarende kvinde.

De grå nuancer

Seneste bud på genfortællingen af Marie Grubbes historie kom i 2014 med Lone Hørslevs ”Dyrets år”, og hvis man er mere til seksuelt udfarende kvinder end undrende, bedagede herrer, så er det nok her man skal slå til, for bogen er en slags 1600- tals ”Fifty Shades of Grey”, hvor Hørslev giver sanserne frit spil.

Handlingen er henlagt til Akershus slot i Norge, vinteren 1666, hvor vi følger med både ”upstairs” og ”downstairs” og læseren får i den grad lov til at være med til at smage, lugte, føle og høre, hvordan livet udspillede sig i 1600-tallet. Her er et eksempel fra et af måltiderne, ”Upstairs”:

”Krydrede, duftende ragouter og tærter er blevet slæbt op fra køkkenet i vest fløjen, og foran hende står en duesuppe garneret med valnødder og hanekamme. Hun har sørget for musik: gambe-, lut- og citarspil under middagen, og musikanterne spiller, og pagerne har travlt med at ile frem og tilbage mellem langbordet og skænkebordet med gæsternes bægre og glas, med rhinskvin og blandede vine. De mange gæster og varmen fra de osende fakler, de utallige vokslys på bordet og i lysekronerne har efterhånden forjaget kulden fra Drabantsalen".

Det er tydeligt, at Lone Hørslev har lavet grundig research om dagligliv, kogekunst, konversation, mode og hekseforfølgelser, men bogen indeholder også medrivende se og hør- artige beskrivelser af Maries begær og hendes længsel efter at komme i bukserne på sin svoger. Forsidebilledet trækker trådene op til nutidens fokus på selviscenesættelse og reality-dyrkelse med forfatteren selv som Marie Grubbe iført nedringet 1600-tals klædedragt. Klar til flirt og kurmageri.

Artiklen har været publiceret i Horsens Folkeblad d. 20. december 2016