Fortællefrihed
Af Thomas Behrmann
”Based on a true story”. Vi kender alle udtrykket fra særligt filmens verden, hvor introteksterne varsler, at filmen vi skal til at se er baseret på en virkelig hændelse. Vi ved dog sjældent med sikkerhed, hvor meget er opdigtet og hvor meget er sandfærdigt. Udtrykket har rundhåndet været påklistret filmbeskrivelser for at give bredere appel og en større ”wow”-oplevelse, selvom det måske er minimalt, hvor meget der er hentet fra virkeligheden.
Også i bøgernes verden har både denne type fortælling samt regulære biografier i en årrække været yndet læsestof. De enkelte genrer svinger frem og tilbage på popularitetsbarometeret og er ofte afhængige af tendenser i kultur og samfund. Toppen af poppen har i flere år bestået af blandt andet romaner med en solid base i virkelige episoder eller personer. Autofiktion er den litterære betegnelse for dette blandingsprodukt, hvor virkeligheden overlapper fantasien og omvendt.
Autofiktionen
Ordet ”autofiktion” blev første gang anvendt af franskmanden Serge Doubrovsky i 1977 i bogen ”Fils” og er egentlig blot en sammentrækning af ordene ”autobiografi” og ”fiktion”. Altså en sammenblanding af noget selvbiografisk og noget opdigtet. I bogen var handlingsforløbet virkeligt, men hovedpersonen fiktiv. I bund og grund handler autofiktion om at digte historier omkring privatlivet.
Ofte sætter forfatteren spaden i jorden og vender mulden under egne fødder, så forfatteren går hånd i hånd med bogens hovedkarakter/fortælleren og altså selv kommer i spil i handlingsforløbet. Enten vælger forfatteren at spinde historier omkring karaktererne, handlingen eller dele heraf.
Når virkelighed og fantasi smelter sammen
I autofiktionen er der ingen tvivl om, at noget i teksten er udvundet direkte indefra forfatterens både private og indre gemakker. Det er dog ofte svært for os læsere, at vurdere hvor meget. Hvad er opdigtet, hvad er virkeligt? Grænserne er slørede. Tænk blot på bestselleren ”Forbandede yngel” af Anne-Cathrine Riebnitzsky. En roman som befinder sig inden for murene af autofiktionen da både hovedpersonen og visse episoder er stærkt inspireret af Riebnitzskys egen opvækst. Hvad og hvor meget er uvist, så nærmere kommer vi det ikke. Samme tendens ses hos forfattere som blandt andre Erling Jepsen, Iben Mondrup og Karl Ove Knausgård.
Et liv, en fortælling
Fælles for autofiktionen er, at vi ser virkeligheden bag facaden af fiktion og samtidig kan nyde det fiktive univers drejet omkring virkeligheden. Vi har samlet en række forfattere, som på hver deres måde beskriver deres eget liv eller uddrag herfra fortalt inden for fiktionens rammer.
Du møder bl.a. Morten Sabroe, som dykker ned i det smertelige forhold til sin mor, Miriam Toews, som fremlægger sin fars tragiske historie, svenskeren Malin Biller viser os med tekst og billeder et udsnit af sin sørgelige barndom, mens Morten Kirskov mindes sin svære opvækst og pubertet i 1970´erne.
God læselyst!
Store følelser
Af Nina Wegner
Morten Sabroe har skrevet et meget personligt erindringsværk med titlen ”Du som er i himlen”. Her lægger han alle kortene på bordet og fortæller om sit hadefulde og smertelige forhold til sin mor.
Jeg slugte bogen og var undervejs hele følelsesregisteret igennem. Sabroe har efter en lille blodprop i hjernen fået øje på "the end of the line", og det forandrer for altid hans liv. Foruden den muntre, direkte og fandenivoldske tone, som ellers kendetegner Sabroes skriverier, har der i denne roman sneget sig en alvorlig måske eksistentiel lyd ind i teksten.
Sammen med forfatteren lytter vi til Bob Dylan, Leonard Cohen, John Lennon, Walt Whitman og flere andre af Sabroes "guder". Selv havde jeg netop genhørt Leonard Cohens "Halleluja" og med de poetiske toner og ord siddende i kroppen bliver læseoplevelsen helt speciel.
Udover alle følelserne og familiehistorierne får vi også en del at vide om Hillary Clinton, som egentlig er årsagen til romanens tilblivelse. Morten Sabroes aftale med forlaget om at skrive biografien om den potentielle første kvindelige præsident i USA kuldsejlede fordi Hillary Clintons karaktertræk i stedet bragte Sabros mor helt frem i bevidstheden. Det blev tvingende nødvendigt for Morten Sabroe at skrive denne roman, og TAK for det, siger jeg som læser. Det var en stor følelsesfuld oplevelse.
På dødslejet
Henning Mortensen har skrevet en hel serie af romaner, hvor forfatterens eget liv er grundlaget. I romanen ”Sneen og døden” tager Ib Nielsen, hovedpersonen, afsked med sin mor Else på Horsens Sygehus. Mens sneen falder tæt og tykt er Ib er alene på sygestuen med sin hjernedøde mor. Moderen kunne ikke længere udholde smerterne, og valgte at tage piller. Alt er tyst, stille og eftertænksomt i dette femte bind i Henning Mortensens 10-binds værk om Ib Nielsen fra Horsens. Vågedøgnet på hospitalet sammen med sin mor er rammen om Ibs refleksioner over deres fælles liv. Han forsøger at forstå, hvem Else var og erindrer både konfliktfyldte familiesammenkomster og stjernestunder sammen med sin mor.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at både Morten Sabroe og Henning Mortensen har skrevet fiktion, der tager udgangspunkt i egne oplevelser. Men biografisk sandhed NEJ! Hvis du som læser er interesseret i historier fra ”Virkelighedens Verden”, så er der masser af muligheder på biblioteket.
Sammenstykket tragedie
Af Jette S.F. Holst
Den canadiske forfatter Miriam Toews fortæller i ”Små udsving” den dybt personlige roman sin fars historie.
Som 17-årig bliver Melvin Toews diagnosticeret maniodepressiv. Hans læge mener ikke, at han nogensinde vil få et normalt liv og fraråder ham at gifte sig og stifte familie. Trods sin sygdom bliver Melvin dog gift med den livsglade og handlekraftige Elvira, der ligesom han tilhører en konservativ retning indenfor Mennonit-samfundet.
Det lykkes Melvin at skabe en strålende karriere som skolelærer, og både i lokalsamfundet og i kirken er han et respekteret og velanset medlem. Hjemme er virkeligheden dog en anden, for al energi går på at opretholde den officielle Melvin, og derfor bliver fritiden ofte brugt i tavshed i sengen. Så da et hjerteanfald efterfulgt af en række mindre slagtilfælde gør det umuligt for Melvin at fortsætte som lærer, overtager depressionen fuldstændig hans sind, og livet bliver uudholdeligt.
Rørende og tragisk
Miriam Toews har fået hjælp fra familie, venner og bekendte til at skrive beretningen om sin far, som hun lader ham fortælle selv, mens han er indlagt på hospitalet for sidste gang. Her skriver han noter og brudstykker for at holde fast på virkeligheden, og i håbet om, at han ved at genfortælle sin historie vil kunne huske og forstå, hvorfor han er, hvor han er nu.
Det er en meget rørende og dybt tragisk fortælling, om en mand som gør sit allerbedste og alligevel aldrig føler, at han gør nok. En mand, som elsker sin kone og sine døtre, og alligevel ikke taler til dem i et helt år. En mand, der i en ung alder fik lært, at man ikke taler om, hvad der sker bag hjemmets fire vægge, og som derfor aldrig får den hjælp, som kunne have gjort livet mere udholdeligt for ham. En mand, som trods hårde odds alligevel bliver en fantastisk lærer, der gør et stort indtryk på alle, han møder på sin vej.
Bogen er en smuk og sørgelig, men også berigende fortælling om livet med en psykisk sygdom. "Små udsving" bør læses af alle, som vil vide mere om, hvordan sindet kan styre et menneskes liv.
Kirkskovs kapgang
Af Vibeke Johansen
Martin bor i Sønder Omme og han skal snart konfirmeres. Men det værste sker: hans mor dør meget pludseligt af blodkræft få uger inden den store dag.
"Kapgang" foregår i 70’erne, og Kirkskovs debutroman en meget fin skildring af drengeliv i puberteten.
Martin har en kæreste Kristine, og det Martin mest af alt beskæftiger sig med, er fantasier om sin seksuelle debut med hende. Men inden det bliver virkelighed leger han “det der” med kammeraten Kim. Martin er forvirret, som de fleste pubertetsunge, og der er ikke megen hjælp at hente hos faderen, som er mentalt fraværende pga. af moderens død. Bogen er filmatiseret og vist i danske biografer her i 2014.
Reaktioner fra hjemegnen
Da romanen udkom i 2010 fortalte forfatteren, at romanen er delvist selvbiografisk .” Bogen tager sin inspiration i min egen ungdom, så selvfølgelig skildrer den også mit liv”. Og som andre forfattere til autofiktion er også Kirkskov blevet konfronteret med reaktioner fra hjemegnen. Nogle har følt, at han indimellem var kommet for tæt på virkeligheden. Det var dog aldrig hans hensigt at udlevere nogen. Blev nogen udleveret i romanen var det forfatteren selv, har han udtalt.
”Bogen er skrevet, fordi jeg gerne ville skrive en historie og ikke for at skildre en virkelighed”, sagde Morten Kirkskov efter udgivelsen.
I skovens dybe stille ro
Af Karin Hviid
Svenske Malin Billers store selvbiografiske graphic novel "I skovens dybe stille ro" er en udtryksfuld og gribende fortælling om en sørgelig barndom.
Pigen Malin har det som om hun er faret vild i en endeløs, mørk skov og samtidig spærret inde i en trang celle. Før faderen tvang familien til at flytte langt bort, ind i skoven, var hun lykkelig, men det er længe siden. Biller forstår at illustrere sine udsagn på en måde, som gør, at der lægges nye dimensioner til fortællingen. Hun beretter om Malins ulykkelige barndom i en naiv og barnlig stil, men historien er på ingen måde ubærlig socialrealisme eller trist. Biller gør forløsende brug af humoren, ligesom der også er tydelige elementer af magisk realisme.
Grå barndom
Malin bor en stor del af sin barndom alene med mor og far. Forældrene taler ikke sammen. Moderen forsvinder ind i depression, virkningsfuldt vist af Biller, der gør hendes ansigtstræk og replikker lysegrå og udviskede. Faderen får hang til ”voksensodavand”, og når han har drukket, kan han ikke holde ud at være alene, men kommer og lægger sig i sengen hos Malin. Tegningerne illustrerer, at han er blevet et monster.
Malin mistrives og har det skidt i skolen og svært med kammeraterne. Undervejs bliver forældrene skilt. Malin kommer til psykolog, og skiftevis svulmer hun op og svinder ind til en anorektisk pind. Derudover bliver hun religiøs og besat af tvangshandlinger.
Musik som følgesvend
Senere dør faderen, men Malin lader ham tage deres hemmelighed med i graven. Der er dog lyspunkter. Malin finder en ven, som også er outsider, og hun finder ud af, at musik er en dejlig følgesvend, helst den gamle slags. Beatles bliver en trøst og en besættelse. Hun skriver og tegner også, og en dag, hvor hun ikke kan bestemme sig for, om hun skal gøre det ene eller det andet, laver hun sin første tegneserie.
Selvbiografisk fantasy
Det er en tung historie Malin bærer på. Hun har gået i terapi i mange år, men i bogens sidste kapitel sidder hun hos sin nye psykolog og føler sig klar til at stå frem med sin version af historien om sit liv. Gennem sine særlige evner for tegneseriemediet har hun fundet en måde at udtrykke sig på og en forståelse for sig selv som et menneske med kvaliteter. Og da udgivelsen ikke lægger skjul på at være selvbiografisk funderet, har den sandsynligvis haft samme funktion for forfatteren.
”I skovens dybe stille ro” er ifølge Malin Biller ”selvbiografisk fantasy” og viser hende som en fantasifuld, humoristisk og skæv tegner og forfatter. Der må gerne komme mere fra hende, og der behøver ikke gå lang tid.
Artiklen har været tidligere været publiceret i Horsens Folkeblad