Børn og julens magi

02.12.16
Julen er en helt særlig tid for de fleste. Men som barn er højtiden ofte nærmest magisk.

”… der er bare så mange magiske ting ved julen. Det er jo her ønskestjernen kommer… og drillenisserne. Og så har jeg bare altid troet, at det er dig og mor, der putter adventsgaver i julesokken, men i ligger jo og sover. Så måske er det faktisk drillenisserne! Åh altså, jeg ved det ikke rigtig”. Således lød det da min datter og jeg forleden snakkede om julen, og hun fortalte mig, hvilken betydning den har. Hun er blevet syv år.

Og umiddelbart skulle man tro, at hele fortællingen om julemanden ikke længere kan lanceres med tilpas autenticitet og overbevisning til, at hun stadig kan tro på den. Og det kan hun egentlig heller ikke, og dog. Hun befinder sig nok i virkeligheden i den gråzone mellem tro og tvivl, hvor myten om julemanden eller dele heraf stadig rumsterer i hovedet på hende med en vis effekt.

Mellem to verdner

Der er en alder til alting og så er der perioder i vores liv, hvor vi falder mellem to aldre. Man kan også kalde det overgangsfaser eller mellemled. Eller med artiklens tema og den herskende julestemning in mente, er det måske nærmere oplagt at kalde det et grænseland mellem magi og virkelighed. Og er det ikke netop, hvad julen er. Ikke bare for min datter, men også for mig og vel egentlig for det fleste.

For selvom vi har sluppet troen på den hvidskæggede mand i rødt med rensdyrene, kanen og gavesækken, så rummer julen for langt de fleste noget magisk. Dét, der gør udslaget, er både kravlenisserne, konfekten, juletræet, vintervejret og den stemning af glæde og af næstekærlighed, som mange udviser i den ”søde” juletid.

Men måske mest af alt opstår magien fra nostalgien, fantasien og de riter og historier vi har med fra vores egen opvækst, og som vi nu bevidst eller ubevidst overleverer til vores børn, børnebørn og så videre.

Dickens

Julens magi er så stærk, når man er barn. Den mildnes i voksenlivet, men siver for de fleste aldrig helt ud af systemet. Vi vil inderst inde gerne tro på det hele. Bare lidt. Når december måned nærmer sig bliver vi indhentet af en særlig stemning. Her har blandt andet stearinlys, kanel og indeliv, en helt anden indvirkning på os end i løbet af resten af året.

Der skal ikke så meget til. Blot den velkendte duft af en skrællet clementin kan virke anderledes på os i december end i f.eks. juli. Og duftens afsindig stærke evne til at fremkalde scenarier fra fordums tid kommer for alvor til sin ret her. Som voksen hensættes vi måske til en stemning eller en konkret episode fra julen i vores barndom, og som barn etablerer vi grundlaget for, at netop denne mentale tidsrejse kan finde sted.

De faste traditioner

Vi værner om julens traditioner, og holder dem i hævd. Og i virkeligheden tilhører de nok kategorien af de stærkeste og mest rigide af slagsen i vores liv. Hos børnene holdes julens magi i live i de traditioner de oplever, og i de historier vi fortæller dem. Og selvom flere af dem er hentet uden for landets grænser, er de fleste alligevel blevet en del af vores, vores børns og børnebørns bevidsthed.

Tænk blot på vores kære ”fyrretræsfætter”. De fleste børn, men også voksne, vil nok føle, at en mærkbar del af julens magiske kraft vil svækkes gevaldigt, hvis ikke vi i december får anskaffet os et grantræ til stuen og pyntet det. Traditionen er tysk, men én af de mange ting ved julen, som har bredt sig over landegrænser og er blevet et globalt fælleseje. På samme måde som julemanden er det. 

Disney og troen på julemanden

Og så er vi tilbage til troen på den korpulente herre i de rød/ hvide gevandter med den dybe og rungende latter. Netop denne forestilling om julemanden Dickenser blevet til med Coca Colas julereklamer fra 1930´erne. Julemanden blev rød og hvid, som læskedrikkens kendingsfarver, selvom han som figur går længere tilbage i skikkelse af Sankt Nikolaus. Dog i et helt andet antræk. Også Disney importerede den visuelle udgave af julemanden vi kender i dag og lod den trænge dybt ned i børnekulturen over generationer.

I kraft af blandt andet Disneys funklende og magiske univers, tror mange børn i dag stadig på, at julemanden kravler ned i skorstene med julesækken fyldt med gaver. Og ikke mindst er overbevisningen om, at julemanden glider over nattehimlen i en kane trukket af flyvende rensdyr, stærk blandt størstedelen i småfolksafdelingen.

Denne del af myten er dog hverken Disneys eller Coca Colas fortjeneste, men stammer fra et digt fra 1844 med titlen ”A visit from St. Nicholas” (da. ”Natten før jul”) skrevet af den amerikanske litteraturprofessor Clement Clarke Moore.

Digtet handler om en dreng, som vågner natten til d. 25. december ved ukendte lyde udenfor. Da han kigger ud af vinduet sker der følgende: ”Og tænk hvad jeg så lige der midt på himlen, en kane med rensdyr i snefnuggevrimmelen, og kusken var lille og munter og kvik, jeg tænkte at det vist må være Sankt Nick”. Og det fortsætter: ”Nu hørte jeg hovslag der ramte vort tag, og en skrabende lyd fra vort skorstensbeslag, jeg vendte mig om for at kigge engang, og så da Sankt Nicklas fra ildstedet sprang”.

Magien i bevidstheden og i bøgerne

Det er disse nedslag i populærkulturen, der er med til at forme og fastholde vores forestilling om, hvordan julen visuelt tager sig ud. Og i den forbindelse er der ingen tvivl om, at Disneys stjernestøv er strøget ud over vores bevidsthed om julen i et tykt lag. Og når alt dette bliver sammenflettet med vores egne traditioner og historier, så når vi frem til, hvad julens magi består af. Og ikke mindst får vi en fornemmelse af, hvorfor magien er så stærk hos børn og endda så vanskelig at slippe som voksen.

Jeg har samlet en række bøger, som jeg synes er værd at fremhæve i denne tid. Nogle er gode julebøger, andre er gode eventyr med masser af magi i. Og derudover, er der bøger, som har et stærkt julegavepotentiale. Og for at vende tilbage til min datter, så har jeg endnu ikke afsløret, at det er mig der fylder julesokken. Måske vil jeg gerne fastholde den del af julens magi. Om ikke andet, så bare lidt endnu. Både for min egen og for mine børns skyld. Den kan tids nok forsvinde med resten af barndommens undren og magiske øjeblikke.

 Glædelig jul og god læselyst ønskes du af Horsens kommunes biblioteker.

 

Anbefalinger

Levende snemænd og en mavesur børsmægler

Jeg har samlet lidt inspiration til julebøger, som kan læses igen og igen. Fælles for dem er, at de er ideelle som højtlæsning for både børn og børnebørnDickens samtidig med, at de også er underholdende og giver stof til eftertanke for den voksne læser. Her er både officielle klassikere, nyklassikere og dem som blot er gået hen og blevet mine egne klassikere. Den første er en fortælling, som jeg selv er vokset op med og har læst et utal af gange. Det er Raymond Briggs historie om ”Snemanden”.

Mange kender måske også filmversionen. Et magisk og fortryllende eventyr om en dreng, som julemorgen sætter sig for at bygge en snemand af den nyfaldne sne. I nattens mulm og mørke bliver snemanden levende. I enhver anden kontekst ville det ikke lyde særlig rart. Men snemanden i bogen er venlig, og tager drengen med på en smuk flyvetur i julenatten med retning mod snemandens hjem på Nordpolen. Her møder drengen en større forsamling af snemænd og ikke mindst julemanden, som han får et halstørklæde af.

Glad og mættet af gode oplevelser kommer drengen tilbage i sin seng, men vågner næste morgen til en verden, hvor sne og snemænd er smeltet. Fortællingen rammer præcist ned i den periode i børneuniverset, hvor troen på at alt er muligt er intakt og hvor den sitrende spænding og forventningens glæde omkring juletid er på sit højeste. Det er godt fortalt og tegnet.

Når vi er ved julebøgerne, kommer vi ikke uden om Charles Dickens eviggyldige ”Et juleeventyr” fra 1843. Når alt kommer til alt er det måske en af de mest slidstærke julefortællinger gennem tiden. Det er historien om børsmægleren Ebenezer Scrooge, som gør alt i sit liv op i penge og profit og ikke skænker andre end tanke.

Han hader julen og dens krav om at være godhjertet, men noget ændrer sig da han får natlige visit af tre ånder rejsende i tid. Fortællingen har en uopslidelig morale om, at der findes godt i ethvert menneske. Og måske netop derfor vækker den noget, om end forskelligt, hos både børn og voksne.

Svensk jul og Halfdans tosserier

I afdelingen af nyere julehistorier for børn kan jeg klart anbefale en tur til ud i de frodige svenske Dickensmark- og skovområder, hvor Peddersen bor med sin søde og spøjse kat Findus. I bogen ”Jul hos Peddersen” får vi vaskeægte gammeldags julehygge i et univers, der visuelt mest af alt minder om ”Emil fra Lønneberg”.

En anden nævneværdig er ”Villads fra Valby holder jul” som fortæller om den til tider frække, men egentlig mest nysgerrige dreng Villads. Med et barns fornuft og undren kommer vi på morsom vis omkring en række af vores mest afholdte juletraditioner.

En sidste anbefaling af julebøger er af den altid gode Halfdan Rasmussen, som i sin tid skrev en ”Julekalender for børn”. Det er en bog man bliver glad i låget af at læse. Den består af 24 skønne samlinger af rim og remser serveret på vanlig Halfdansk manér. Den er fyldt med nisser, troldemagi og fjollerier med kant.

Eventyr for alle

Jeg ved ikke hvorfor, men i juletiden får jeg altid en tilbagevendende trang til at læse C.S. Lewis klassiker ”Løven, heksen og garderobeskabet”. Måske mest for Lewismin egen skyld. På en eller anden måde forbinder jeg bogen med jul. Måske er det på grund af de indre billeder af isdronningen og de sneklædte skove i Narnia. Eller måske har det netop at gøre med, at handlingen udspiller sig blandt en fantasifuld børneflok i et magisk univers. For netop stemningen og troen på en alternativ verden i bogen kan minde om den vi som børn oplever ved juletid.

I begge tilfælde får vi ”tilladelse” til en magisk afvigelse i hverdagen. Bogen er altid god underholdning i julemåneden.

Og når nu det magiske og fabulerende går hånd i hånd med julen, er det aldrig af vejen med et godt eventyr af den gode gamle slags. Her kommer vi ikke uden om Peter Madsens ”Eventyrbogen”, som er en samling af nogle af de mest kendte eventyr. Han har genfortalt dem med saft og kraft og akkompagnerer fortællingerne med en række fantastiske tegninger holdt i samme streg som hans kendte fortolkning af Valhalla. Selvom mange af de gamle eventyr er uhyre barske, er bogen holdt i en tone, så selv mindre børn kan være med.

Kat og mus med huer

Den sidste bog jeg har valgt at tage med kan snildt være en julegaveidé. Den er primært til mindre børn og handler om en ensom mus, som holder meget af at strikke huer. Musen har svært ved at finde venner og bliver sågar trynet af en stor og fæl baggårdskat. En opfinderkat kommer musen til undsætning med en selvbygget ”hundesparker”, og sammen får de lagt en snedig plan, der skal få den onde kat ud af billedet.

Opfinderkatten finder en god ven i musen og det samme gør musen i katten, og endda en ven, som sætter stor pris på strikkede huer. ”Opfindelser, strikkede huer og en dum kat” er en fin, varm og morsom bog, som er tegnet og fortalt af den altid herlige Rasmus Bregnhøj. Her er tilpas med fjollerier, eventyr og magi til at sætte gang i børns (og voksnes) fantasi.  

 

Af Thomas Behrmann. Artiklen har tidligere været publiceret i Horsens Folkeblad d. 16/12 - 1015

Materialer