Vi bliver, hvad vi læser - om barndommens bøger

Af Anna Mathilde Nielsen, børnebibliotekar, Horsens bibliotek

Børnelitteratur er meget vigtig – ikke kun som et middel til læsetræning og tekstforståelse, men i sig selv. Jeg (gen)læser rigtig mange børne- og ungdomsbøger som både mor og børnebibliotekar, og jeg kan mærke, hvor meget børnelitteraturen betyder for forståelsen af verden, udviklingen af personlighed og empati. 

Uanset om det drejer sig om klassikere eller nyere bøger som Vitello og Hunger Games, så sætter bøger tanker og forestillinger i hovedet på os. Dét er magien ved bøger.

Drager og socialrealisme

Jeg kan huske, at min morfar plejede at spørge interesseret til, hvad jeg læste for tiden. Men så snart jeg begyndte at fortælle om trylleri og drager, gryntede han noget uforståeligt og vendte tilbage til sin slidte Sjöwall og Wahlöö-krimi. Det var socialrealisme, og dét handlede om noget rigtigt og vigtigt. Men det gør de fleste bøger faktisk inde bag dragerne og balladen. 

Eeeeeemiiiil og de prisværdige pointer

Da jeg læste Emil fra Lønneberg-bøgerne for min datter, tænkte jeg, at det var for alle de sjove historier om suppeterrinen og Ida i flagstangen. Det er det også. Men det er også historien om Emil, som bare er en lille dreng på 6-7 år, der rider alene ud i snestormen med den syge Alfred for at redde ham fra blodforgiftning. Imens jeg læste det kapitel højt, måtte jeg holde mange pauser, tørre øjnene og synke besværet, for jeg blev så rørt – ikke kun over historien, men fordi jeg kunne mærke, hvordan den historie gav genklang i mig.

Jeg fik også læst den bog højt, da jeg var barn – og fik en snak med min mor om, hvorfor det var Emil og ikke hans forældre, der rider ud med Alfred. Forældrene er bange –det er Emil måske også, men han gør det alligevel. Det er en pointe, der går igen i flere af Astrid Lindgrens bøger, og nu hvor jeg genlæser bøgerne, kan jeg mærke, hvordan netop de bøger som barn fik mig til at tænke over rigtigt og forkert, bange eller ej. De tanker er stadig med mig, når jeg træffer beslutninger.

Empati, moral og gode grin

Jo mere, jeg tænker over det, jo mere kan jeg mærke, hvor meget jeg er formet af de bøger, jeg læste som barn. Cecil Bødkers Silas-serie satte tanker i gang om det at være anderledes – om at gå sine egne veje, også når det er imod strømmen, og om at se værdien i alle typer af mennesker. Tamora Pierce’ serie om Alanna, der forklæder sig som en dreng for at få lov til at blive ridder, giver mig altid en følelse af, at jeg kan gøre og blive lige, hvad jeg vil, hvis bare jeg gider kæmpe for det.

Jeg har læst så mange bøger som barn og flere af dem var måske bare pjat og ballade, og det har man også brug for, men mange af dem har sat vigtige frø, som er spiret og været med til at gøre mig til den, jeg er i dag. Jeg har også læst masser af bøger uden forkromede moraler, men som bare har givet minder og gode grin. De føles også alle sammen vigtige og som en del af mig. De er som en indre bogreol af læseoplevelser, som er med til at definere mig.

Klar til verden med elefanterne

Til allersidst vil jeg nævne en bog, som er fra mine børns barndom i stedet for min egen: Jacob Martin Strids Mimbo Jimbo og de store elefanter fortæller (med en tydelig reference til en anden af min barndoms vigtige bøger: Mis med de blå øjne af Egon Mathiesen) om at tro på sig selv og på, at verden vil møde dig positivt, selvom du føler dig anderledes. 
Noget, som jeg inderligt håber, at mine børn kommer til at bære med sig resten af livet.