Joan Didion. Foto: Brigitte Lacombe
Joan Didion. Foto: Brigitte Lacombe

Månedens forfatter: Joan Didion

09.02.24
Ved litteratursalonen den 29. februar sætter vi spot på den amerikanske forfatter og essayist, Joan Didion. Her kan du læse lidt om hendes liv og bøger - eller lytte til podcasten, hvor formidler Gro Vase fortæller, hvorfor hun selv er blevet så begejstret for Didions skriverier.

Lyt til podcasten om månedens forfatter her: https://www.spreaker.com/episode/manedens-forfatter-joan-didion--58511608

”Uanset hvad Joan Didion skrev om, fangede hun tidsånden.” Sådan lød ordene fra Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, da berømte amerikanske forfatter og journalist (f. 1934) gik bort i slutningen af 2021. Bag sig havde hun et bagkatalog af romaner, filmmanuskripter og ikke mindst essays, som satte 1960ernes USA under lup.

Joan Didion er af Barack Obama blevet kaldt en af de 20. århundredes mest betydningsfulde forfattere og er særligt kendt for essaysamlingen ”Slæber sig mod Bethlehem”, hvori hun blandt andet beskriver hippiebevægelsens skyggesider. Senere blev sorgen en følgesvend, da hun mistede sin mand og datter inden for det samme år, hvilket hun sætter ord på i bøgerne ”Et år med magisk tænkning” og ”Blå timer”.

Fra Vogue til Hollywood
Joan Didions karriere startede, da hun som studerende vandt en essaykonkurrence sponsoreret af Vogue. Præmien var et job på magasinet, som dermed bragte hende fra Californien, hvor hun var opvokset, og til New York.

I New York mødte hun forfatteren John Gregory Dunne, som hun blev gift med i 1964. Herefter vendte parret tilbage til Californien, hvor de mængede sig med Hollywoods celebrities og skrev flere filmmanuskripter sammen. I romanen ”Play It as it Lays” (på dansk ”Intet gælder”) om den arbejdsløse Hollywood-skuespiller, Maria, kan man blandt andet læse om skyggesiderne af livet i det solrige Californien.

Den litterære skrivestil og den personlige vinkel
Selv om der aldrig har hersket tvivl om Didions skriveevner, opfattede hun dog ikke sig selv som en kyndig journalist i klassisk forstand. I forordet til ”Slæber sig mod Bethlehem” skriver hun, at hun ikke er god til at interviewe, og at hun ikke bryder sig om at tale i telefon. ”Min eneste fordel som reporter er, at jeg er så fysisk lille, så temperamentsmæssigt tilbageholdende og så neurotisk umælende, at folk ofte glemmer, at min tilstedeværelse ikke nødvendigvis er til deres fordel. Det er den aldrig. Det er en sidste pointe, man skal huske: Forfattere er altid ude på at sladre om nogen,” skriver hun.

Metoden, hun brugte, er inspireret af new journalism. En metode, der vandt frem hos flere journalister og forfattere i 60’erne og 70’erne, og som er kendetegnet ved en særligt litterær skrivestil og for at have en personlig eller subjektiv vinkel på det beskrevne.

Didion beskæftigede sig dog også med andet end amerikanske kultur- og samfundsproblematikker. ”Slæber sig mod Bethlehem” indeholder også en række mere personlige essays, hvori hun f.eks. reflekterer over det at skrive notesbog og over begrebet selvrespekt.

Sorgen og kærligheden
Endnu mere personligt bliver det i Didions senere bøger, ”Et år med magisk tænkning” fra 2004 (på dansk 2006) og ”Blå timer” fra 2011 (på dansk 2012), som handler om tabet af hhv. hendes mand og adoptivdatter. Datteren Quintana havde et svært sind, som udviklede sig til et alkoholmisbrug og et svagt helbred, og i 2003 sendte en lungebetændelse hende i koma. Og mens Quintana var indlagt på hospitalet, faldt ægtemanden John om med et hjertestop en aften hjemme på køkkengulvet.

Mens ”Et år med magisk tænkning” langt hen ad vejen er en indfølt kærlighedserklæring om tabet af og savnet til en livsledsager, er ”Blå timer” anderledes kompliceret i beskrivelsen af sin sorg. Moderkærligheden er til at tage at føle på, når Didion ser tilbage på minder med datteren – f.eks. hendes skoletid og bryllup – men samtidigt nager smerten over måske at have overset de signaler, datteren siden barndommen havde udsendt om sine psykiske lidelser. På den måde bliver ”Blå timer” også en smertefuld, men smuk og indsigtsrig beretning om et kompliceret forhold mellem en mor og en datter.

Prisbelønnet og hyldet
Sidst i livet flyttede Didion atter tilbage til New York, hvor hun døde i 2021 som følge af Parkinson, og her benyttede flere store, danske dagblade lejligheden til at hylde hende med lange nekrologer.

Netflix-dokumentarserien, ”The Center Will Not Hold”, som udkom i 2017, er ligeledes blevet opfattet som et punktum for den (også stil-)ikoniske forfatter. Her får man et særligt indblik i hendes levede liv og i den alderdom, hun tilbringer bag store solbriller og med indtagelse af Coca-Cola fra morgenstunden.

Joan Didion modtog flere priser i løbet af sin karriere, blandt andet National Book Award for Nonfiction for ”Et år med magisk tænkning” og ”National Book Award’s Medal for Distinguished Contribution” for sit livslange bidrag til amerikansk litteratur.

Materialer