Bibliotekssprog - Har du fået mulkt?

Af Janus Andersen, formidler

”Materialer”

Der har allerede sneget sig et biblioteksord ind herover, nemlig ”materialesamlingen”. Måske har du bestilt en sær, gammel bog via bibliotek.dk og fået svar tilbage om ”materialet”. Men hvorfor snakke om materialesamling, når man kunne bruge begreber som bogpalads eller videnskollektion, der har noget mere schwung? Det hænger sammen med en gammel opfattelse af, at biblioteket kun låner bøger ud. Og i dag går folk stadig ud af dørene med bøger - men også med musik, brætspil, tegneserier, et sparometer eller en terapidyne. Og der må vi bibliotekarer bøje os for realiteterne: Nogle gange er det kedelige ord det mest dækkende. Derfor laver vi ”materialevalg”, når vi køber nyt til biblioteket, og ”materialepleje”, når vi vælger de bøger, film og så videre, der skal  asseres.

”Fjernlån”

Man kunne tro, at ”fjernlån” var noget fra corona-pandemien: At vi slynger de ønskede materialer til låneren med underhåndskast og afstand. Helt så dramatisk er det ikke. Fjernlån er bare materialer fra andre biblioteket, og der er det danske samarbejde helt unikt.  Findes det på et bibliotek, så kan du højst sandsynligt låne det på Horsens Kommunes Biblioteker - og endda selv søge det frem - bare brug bibliotek.dk. 

”Alfabetiseringsregler”

Alle ved, at bibliotekarer er glade for alfabetet. Og alfabetet er alfabetet - det går fra A til Å, og der er ikke rigtig nogle smutveje på ruten. Men hvorfor er det så, at Cormac McCarthys moderne westerns ikke står, hvor de burde? Og Yrsa Sigurðardóttirs iskolde  krimier står under Y i stedet for S? Det skyldes alfabetiseringsreglerne; mere specifikt: præfikset Mc ordnes som Mac, og islandske forfattere alfabetiseres efter islandsk navneskik efter fornavnet. Alfabetet er stadig alfabetet, men der er visse ting, som er svære at få med i alfabetsangen.

”DK5”

Man ved, matematikken bliver besværlig, når den involverer bogstaver, men det er heldigvis ikke dét, der er tilfældet her. Bortset fra at DK5 hjælper dig til at regne ud, hvor bøgerne står. Og mere præcist fagbøgerne, som er samlet efter det emne, de handler om. Det betyder, at man ikke behøver at have en lang liste med navne, hvis man er interesseret i 2. verdenskrig, men blot kan lede under 91.93. Det er nemlig DK5-nummeret for den del af historien. Eller 64.12, hvis du vil finde bagebøger. Men nogle gange kan det være en  god ide med en seddel alligevel. Er du f.eks. interesseret i dansk som andetsprog, skal du finde hen under 37.1489699, og dét er en lang smøre at huske. 

”Katalogisering”

Har du nogensinde været på jagt efter en ældre bog, hvor du ikke kendte forfatter og titel? Så har du måske hørt en bibliotekar mumle noget om, at de er ”katalogiserede, som en vis herre læser Bibelen”. Eller noget i den retning. Det sker, fordi bibliotekarer er  passionerede, og fordi bibliotekssystemer ikke søger i fuldtekst, som f.eks. Google gør det. I stedet søger man i katalogiseringerne – systematisk, men også med korte beskrivelser af materialerne: Med emneord, beskrivelser og andre metadata. Og hvis man kender et system, kan man søge meget specifikt på en måde, som Google ikke kan, ligesom der selvfølgelig også er mangler. Bibliotekssystemet kan være en barsk partner, der ikke tolererer slåfejl, men det belønner også kreativitet. Og nogle gange må man mumle et par  bandeord, når man slås med det, men det betyder ikke, at vi ikke holder af det.

”Mulkt”

Du skal nok have været heldig, hvis du har hørt ordet mulkt på biblioteket - eller også er du oppe i årene. Men ikke desto mindre vil jeg lige tage det med her, for det er, hvad min barndoms bibliotek kaldte bøder, og det er sjældent, det bruges i dag. Men det er også sjældnet, folk betaler bøder, da de har mulighed for at blive varskoet - både på mail og app, inden de lånte materialer skal afleveres igen. Vi ses blandt materialer og fjernlån.