Fra A til Å om alt mellem himmel og jord

03.10.18
Spørg oraklet - om opslagsværkernes vidunderlige verden

Af Janus Bjarke Andersen

Jeg er ret sikker på, at en fugl var medvirkende til, at jeg endte som bibliotekar. Eller mere specifikt: to hvide vipstjerter.

Jeg mødte dem i den skov, hvor jeg tilbragte en del tid som barn, og var øjeblikkeligt betaget af både deres grafiske aftegninger (ikke så meget pjat med udflydende farver) og deres måde at bevæge sig på. Men indtil jeg kom hjem, var de ikke andet end "de to mærkelige fugle" - en uvidenhed, der heldigvis kunne udryddes i mine forældres bogreol. Der stod nemlig systematisk inddelte bøger, som lod mig bladre igennem arter, indtil der klart blev afbilledet de to fugle, jeg havde mødt - med navn og endda en beskrivelse af deres lettere pudsige gangart.

Sjove opslagsværker på bibliotekets hylder

Sådan startede min forelskelse i opslagsværkerne - de bøger, der ikke forsøger at fortælle en historie eller male et billede med ord; nej, de splitter deres område op i dets bestanddele og forsøger så at få dem allesammen med. De fleste har nok haft fingrene i et leksikon - Lademanns eller Den Store Danske Encyklopædi, for eksempel - men jeg tror, de færreste er bevidste om, hvor mange værker der findes af slagsen. For der er et hav af både besynderlige, overraskende og sjove opslagsværker, hvis først man begynder at kigge efter. Og jeg kigger efter, når jeg bevæger mig rundt blandt bibliotekets hylder, for der er noget fascinerende i at bladre gennem de oplysninger - og nogle gange i, at nogen overhovedet har sat sig for at samle dem.

Opslagsværker er alt fra ordbøger over bibliografier til leksika - generelt de værker, som forsøger at give en systematisk indgang til et specifikt områder: hvilke danske advokater/dyrlæger/skovfolk/stiftamtsmænd eller andet fandtes der i et vist årstal? Hvad skrev aviserne om? Hvilke opslagsværker findes? Det er naturligvis et format, som internettet i høj grad har overtaget, fordi det digitale kan samle uanede mængder data uden at stige i vægt, hvilket ikke kan siges om bøgerne (Der bruges et utal af bind og en vægt, jeg ikke tør tænke på, på serien "Danmarks kirker" - og den er ikke komplet endnu.). Men papiret har nu sine fordele, bl.a. i den helt grundlæggende lettilgængelige måde at finde oplysninger og lade sig inspirere (og så forsøger papir ikke at lære alt om dig, så det kan vise dig reklamer eller sælge dine oplysninger).

Spionens hvem-hvad-hvor

Opslagsværket er som en coffee table book, der ikke bare skal se godt ud, men ligefrem kan bruges til noget - eller en fagbog, der ikke spilder tiden med indpakning. Og her kan du finde mere, end du troede eksisterede - om f.eks. "Danmarks middelalderlige kirkeklokker", "100 års dødsfald", "Vareleksikon" eller bunker af andre værker, som trækker sære tråde tilbage i tiden. Og har du først fat i de tråde, er det nærliggende at finde "Hvem Hvad Hvor", der år for år gennemgår Danmarks samtid tilbage til 1933.

Det kan virke som tørre fakta, men der er så meget mere. En "Dictionary of espionage" burde jo findes i ethvert hjem, men rigtig sjovt bliver det, når folk begynder at lege med formatet. Det kan være ved at kategorisere ting, som måske ikke helt findes, såsom "Nisser og trolde og andre glemte dyr" - eller ved at lave et værk udelukkende om ting, man selv har fundet på, som "Anders Lund Madsens ÆØÅ".

Men der er dog ét opslagsværk, som alle kan blive enige om at elske - hvad enten de er faktanørder, bogforskrækkede, voksne, børn eller bare ude af stand til at lægge deres iPhone fra sig: og det er den årlige "Guinness world records". Det er en årbog, som findes på samtlige kommunens biblioteker og afdelinger - om så det er Statsfængslet. Ingen kan være sure, når de læser om alverdens opfindsomme rekorder.

Og for dem, som tror, at opslagsværkerne har udlevet deres nytte i internettet tidsalder må jeg sige, at de kan noget andet og mere. For eksempel har jeg sidenhen giftet mig med en kvinde, som samler på… opslagsværker om fugle. Cirklen er sluttet.

 

Artiklen har tidligere været udgivet i Horsens Posten

Materialer