Gys til ørerne

30.07.19
Mere gys i sommervarmen - denne gang ni titler, du kan downloade til ørerne.

Et godt gys kan både tordne ind igennem dine øjne eller snige sig igennem dine ører.

Forleden snakkede jeg om engelske ebøger, der kan give et godt, koldt gys her i sommervarmen - og så faldt spørgsmålet: hvad med lydbøgerne? For lige præcis gyset er en følelse, der har godt af at blive fortalt - hvisket i øret eller råbt som bøh! lige bag dig.

Jeg har selv en forkærlighed for horror som noveller, så podcasts som Drabblecast og Pseudopod har en fast plads på min telefon, men en god roman skal man selvfølgelig heller aldrig kimse ad. Så jeg gravede lidt i eReolen Global for at se, hvad de har at byde på af interessante lydbøger, der kan få dig til at gyse.

eReolen Global fungerer lidt anderledes end den almindelige eReolen, så du kan læse lidt mere om den her. Den tilbyder både lyd- og e-bøger på engelsk, så der er gode muligheder for at finde ting, der ellers ikke er på bibliotekets hylder. Igen har jeg forsøgt at holde mig til bøger, som ikke er oversat til dansk - men her må jeg indrømme, at det var lidt sværere. Samanta Schweblins Fever Dream findes nemlig på dansk som Redningsafstand, men den er så god, at jeg ikke ville udelade den. Så må jeg gemme bag det sørgelige faktum, at den ikke er udgivet som lydbog på dansk, så dette er din eneste chance for at få den fortalt. Desuden har jeg listet et par enkelte titler med, som måske vil få dig til at smile, når du ikke gyser.

God lyttelyst - og fortæl os endelig, hvis du mangler noget mere at gyse over.

Materialer