10 kolde gys på ebog

29.07.19
Er der ikke nok gode bøger på dansk? Download de engelske i stedet.

Forleden spurgte vi på Facebook, hvad folk læser, når de læser e-bøger på engelsk. Faglitteratur eller skønlitteratur? Svaret var ret så overvældende skønlitteratur - folk vil have de gode historier, når de læser på en skærm.

Mange kender nok eReolen, hvor du kan downloade e-bøger og lydbøger direkte til din telefon eller tablet - men spørgsmålet gik på engelske ebøger, og der bliver du nødt til at tænke lidt mere globalt… nemlig eReolenGlobal. Her har du adgang til tusindvis af ebøger og lydbøger på engelsk og kan supplere de områder, hvor der ikke udkommer tilstrækkeligt på dansk - der er både romaner og fagbøger på siden, og deres emneinddeling afslører et ret bredt tilbud.

Jeg gav selv samme svar på spørgsmålet om fag- og skønlitteratur - hovedsageligt fordi jeg foretrækker at slappe af, når jeg læser på en skærm, hvad enten det er en tablet eller en ebogslæser. Faglitteraturen kræver lidt mere tilstedeværelse, og der er det lettere med en papirbog, synes jeg. Og lige nu er det sommer og (snart, for mit vedkommende) ferietid, så det er afslapning, der står øverst på ønskelisten. Og med den varme, vi har for tiden, er der vel ikke et bedre tidspunkt at læse et godt, koldt gys.

Så jeg er dykket ned i gyset og har fyldt en hylde i køleskabet: ti goder bøger til sommervarmen. Det er bøger, du ikke finder på dansk, og det er et bredt spektrum af kolde gys lige ved fingerspidserne.

Tags
Materialer