De ondeste børn
Børn er en velsignelse, ingen tvivl om det. Altså bortset fra, når de ikke er det. Faktisk er de nogle gange en forbandelse. Til tider kunne man godt komme til at tænke - selvfølgelig uden at sige det højt - at de er sendt af den onde selv.
Det er de også nogle gange. Bogstaveligt talt.
Og når jeg siger bogstaveligt talt, mener jeg naturligvis i bøgernes verden.
For litteraturen er fyldt med børn, der er alt andet end nuttede. De er ubehagelige, ondskabsfulde og nogle gange direkte dæmoniske. Og så er de naturligvis spændende, gysende og gribende at læse om.
Forældre forventes at elske alle deres børn lige meget - men bibliotekarer må heldigvis gerne have favoritter, så her følger mine fem yndlingsbørn … som er onde.
ANDY
Nej, der er ikke tale om barnet fra "Toy Story", selv om han trængte til lidt opdragelse omkring det at passe på sine ting. Men derimod er der tale om et barn, der nok er mest kendt for sin mor (og sin far). Andy er nemlig navnet på barnet i "Rosemary baby" og fortsættelsen "Rosemarys søn".
Ira Levins roman fra 1967 er nok kendt af de fleste gennem filmatiseringen med Mia Farrow som Rosemary, men originalen er en stærk og klaustrofobisk omgang. Rosemary og Guy flytter ind i en New York-lejlighed - de er de yngste i bygningen, og naboerne er hjælpsomme og venlige, men måske også lidt nærgående. Guy bliver gode venner med dem, men Rosemary har det mere mærkeligt med stedet.
Og så bliver hun gravid.
Andy selv gør måske ikke det store i romanen, men det bliver snart klart, at det ikke er Guy, der er faderen. Rosemary er fanget i lejligheden og i en malstrøm af dæmonisk rædsel.
TODD BOWDEN
Tod er hovedpersonen i kortromanen "Mønstereleven". Det er umiddelbart en betryggende titel, og Todd er da også en generelt vellidt teenager fra forstaden Santo Donato. Der er ikke noget, der skriger fare - med mindre man ved, at historien er skrevet af Stephen King. King er i det hele taget glad for onde børn, så på den måde er Todd ikke alene.
At der gemmer sig andet bag drengens pæne ydre viser sig, da han tropper op hos den ældre mand Arthur Denker - og beskylder ham for i virkeligheden at være den tyske krigsforbryder Kurt Dussander. Men Todd vil ikke melde ham til politiet; han vil bare høre om livet i koncentrationslejrene.
Over de næste måneder bliver de to menneskers liv bundet sammen. Todd tvinger Dussander til at genleve fortiden, og krigens rædsel begynder at påvirke den unge mand. Det er svært at finde gode mennesker i "Mønstereleven", unge eller gamle.
LAD DEN RETTE KOMME IND
Her er et lidt mere kompleks valg - for jeg har egentlig svært ved at sige, hvem der er det onde barn i John Ajvide Lindqvists "Lad den rette komme ind".
Er det den 12-årige Oskar, der er lidt af en mærkelig knægt og lidt sølle? Er det de andre børn, der mobber og plager Oskar og generelt gør hans liv til et helvede? Er det pigen, der flytter ind i boligblokkene, som han forelsker sig i? Hun viser sig måske slet ikke at være en pige - men er i hvert fald en gammel vampyr, der udnytter en voksen mand til at slå ihjel.
Måske er det ingen af dem, måske er det dem allesammen. Ondskab er der i al fald i Lindqvists unikt socialrealistiske vampyrroman. Det er ikke en gængs skrækroman, men den kravler under huden på læseren alligevel.
PETER OG WENDY
Nej, det er ikke Peter Pan og Wendy, selv om det er interessant, at børnene i mit næste valg har samme navn. Disse to hedder Hadley til efternavn og optræder i en novelle af Ray Bradbury, "Savannen". Den har jeg taget med, fordi jeg har læst den både som barn og voksen, og børnenes letprovokerede umenneskelighed er blevet siddende i mig igennem alle årene.
Familien Hadley bor i et fuldautomatisk hus, der gør stort set alting for dem - selv om novellen er fra 1950, virker det næsten nutidigt. Til at underholde børnene har de et virtual reality-rum - men de små poder udvikler en usund fiksering på rummets gengivelse af en afrikansk savanne.
Mere vil jeg ikke afsløre - hvis man kender novellen, ved man, hvor det bærer henad; hvis ikke, fortjener man det lille kolde gys ned ad ryggen. Du kan finde den i samlingen "Bradburys bedste".
ALLE BØRNENE
Har man blot læst et par stykker af disse bøger, har man nok indset, at alle børn rummer muligheden for ondskab i sig - men i Liz Jensens "De ubudne" går det helt galt. Der er det ikke bare et eller to børn, men måske dem allesammen.
For pludselig begynder børn - vidt forskellige steder i verden - at overfalde og myrde deres forældre. Antropologen Hesketh Lock arbejder med skadesbegrænsning, og han opdager nogle fællestræk - alle børnene er under ti år, og der er en anden, samtidig bølge af vold, hvor højtansatte begår sabotage mod deres egne firmaer og derefter begår selvmord.
"De ubudne" er en grum thriller, der skruer op for spændingen ved at have en trussel, der er næsten overalt - og som er nuttet; når den ikke lige har fået fingre i en sømpistol.
FLERE ONDE BØRN
Dette var som sagt et forsøg på at fremfinde nogle favoritter. Men kan du ikke få nok af onde børn? Så er der flere på listen herunder. Stol ikke på nogen under 30 år.