Med døden til følge af Lars Daneskov

26.09.23
Jeg har ikke læst noget af Lars Daneskov tidligere og har mest forbundet ham med humoristiske børnebøger. Det er "Med døden til følge" ikke. I stedet er her tale om en følsom og velskrevet roman om kærlighed, tab og savn, og om hvor galt det kan gå, hvis sorgen tager overhånd.

Fra bogens bagside:
Den døde drengs værelse ligger på første sal for enden af gangen. Når Liva har venner på besøg, er det altid det, de vil se. Det var der hendes storebror Victor boede, og bag den lukkede dør ser værelset stadig ud nøjagtig, som det gjorde den dag, han døde for tre år siden. Lige indtil Liva opdager, at nogen har ligget i den redte seng, og Victor samtidig forsvinder fra sig eget klassefoto fra dengang. Victor er ikke blandt dem længere. Men måske er det lige præcis, hvad han er.

"Med døden til følge" er opdelt i tre overordnede afsnit med hver sin fortæller. Først hører vi Livas historie. Så fortæller Victor om ulykken, mens sidste afsnit afslutter romanen.

Jeg var meget betaget under læsningen, som er en gribende fortælling om en sorgramt familie. I deres sorg har forældrene ikke overskud til Liva mere, og hun mister ikke blot sin bror, men hele sin familie på grund af ulykken. Det er nærmest som om, hun ikke må leve videre.

Udover de fine betragtninger om sorg og tab har "Med døden til følge" også en anden side, en dyster og uhyggelig side hvor der - måske - findes spøgelser. På biblioteket står bogen i børnebiblioteket, men jeg vil nu varmt anbefale den til voksne også.

Kan man se på et hus, at det sørger, og at murerne er tynget af savn? Kan man se på en lukket hoveddør, at der bag den altid er stille, og der på den anden side af de tunge gardiner kun findes mennesker i tavshed? Kan man se på et hus, at ingen, der bor der, længere griner, og at alle ligger vågne hver aften, hvor for sig, selv når lyset er slukket, og natten tager over? (side 28)

Materialer