Middelalderkrimier - en bogliste
Den danske middelalder strakte sig fra kristendommens indtog omkring år 1050 frem til Reformationen i 1536.
Juridisk set var samfundet i perioden dels underlagt de gejstlige love udstedt af kirken, som tog sig af forbrydelser med et religiøst aspekt, herunder blandt andet utroskab. Dels var der de verdslige love, der centrerede sig omkring kongen, hvor Valdemar Sejr var den første konge til at nedskrive loven i Jyske Lov i 1241. I praksis var der dog overlap, da Kirken for eksempel ikke måtte henrette folk, da det stred mod de 10 bud.
Læs mere om middelalderens juridiske system på Danmarkshistorien.dk (eksternt link)
Den kongeløse tid
Efter Valdemar d. 2.'s død i 1241 fulgte en urolig tid i Danmarks historie med strid om tronen. Flere konger blev myrdet, og da det endelig så ud til, at Erik Menved i begyndelsen af 1300-tallet kunne konsolidere magten under sig, førte hans forsøg på ekspansion i Nordtyskland til økonomisk ruin. Det endte med at hele det danske rige blev pantsat, og i årene 1332-1340 (kendt som de kongeløse år) lå Danmark under holstensk eller svensk herredømme. Det administrative system kørte dog videre under greverne, og således blev der f.eks. stadig inddrevet skatter og afholdt kongelig rettergang, ligesom byfogeden nu blot var grevens repræsentant. (Lex)
Martin Jensen har skrevet den spændende serie om byfogeden Eske Litle, der udspiller sig i 1330'erne.
Helsingør i 1400-tallet
Omkring 1400 opførte Erik af Pommern Krogen (det senere Kronborg) for at kontrollere indsejlingen til Sundet, og i 1426 blev Helsingør til købstad. Fra 1429 blev Øresundstolden indført, og det gav byen en række handelsmæssige fordele.
Der blev ligeledes opført tre klostre i området: i 1420 franciskanerklosteret Sankt Anna, i 1430 karmeliterklosteret Sankt Mariæ og i 1441 dominikanerklosteret Sankt Nikolaj. (Trap Danmark)
Birgitte Jørkov har skrevet den spændende serie om købmandsenken Elne Jeps, der udspiller sig i Helsingør i slutningen af 1400-tallet.
Borgerkrig i 1500-tallet
I årene 1534-1536 var der borgerkrig i Danmark. Krigen blev kaldt Grevens fejde, og udbrød efter Frederik 1s død i 1533, hvor rigsrådet ikke kunne blive enige om at indsætte en ny konge. Frederiks søn Christian (senere 3) var nemlig protestant, og det var rådets katolikker imod.
Samtidig så hansestaden Lübeck en chance for indflydelse og sendte grev Christoffer af Oldenburg til Danmark, officielt for at genindsætte den fængslede konge Christian 2. Den danske adel pegede dog på Frederiks ældste søn, hvis hærfører var Johan Rantzau. Krigen endte, da København efter et års belejring overgav sig til Christian (3) d. 29. juli 1536. Herefter fulgte en mere stabil periode idet kongen og adlen havde fundet fælles fodslag i sejren over grev Christoffer. (Lex)
Martin Davidsen har skrevet den spændende serie om Laurits bogbinder, der udspiller sig under borgerkrigen i Helsingør.
Pest over Danmark
I 1349 eller 1350 blev Danmark ramt af pesten. Pesten, eller Den Sorte Død, var en dødelig sygdom, der i løbet af to-tre år havde arbejdet sig op igennem Europa fra syd og flere steder slået op imod 40 % af befolkningen ihjel. I Danmark har man ikke megen direkte viden om pestens hærgen, men det fremgår dog af kilderne, at også Danmark blev hårdt ramt.
De næste knap 400 år hærgede pesten med jævne mellemrum, dog med knap så stor dødelighed da man efterhånden lærte at begrænse den med brug af karantæne. (Danmarkshistorien)
Henning Hjuler har skrevet serien om stadslægen Gabriel Fuur der i 1500-tallets Helsingør undersøger mystiske dødsfald blandt byens borgere.
En munk i hovedrollen
De første klostre i Danmark var benediktinske og blev grundlagt af bisper og konger. I alt blev der grundlagt omkring 137 klostre i middelalderens Danmark. Nogle sygnede hen og blev nedlagt i løbet af middelalderen, men størsteparten blev afviklet i forbindelse med Reformationen i 1536.
I klostrene kunne munke og nonner leve det mest fuldkomne liv, et menneske kunne opnå, helliget bøn og gudstjeneste. Deres måske vigtigste funktion var den forbøn, de derved kunne yde for andre, først og fremmest for dem, der havde stiftet og givet jord og ressourcer til klosteret. Klostrene fungerede også som skoler og lærdomscentre, især i den tidlige middelalder. Desuden drev nogle af dem hospitaler og uddelte mad til de fattige. (Danmarkshistorien)
Den mest kendte krimi med en munk i hovedrollen er nok Umerto Ecos "Rosens navn", der også er blevet filmatiseret med Sean Connery som munken William of Baskerville. Ellis Peters har skrevet en serie om Broder Cadfael, der udspiller sig i 1100-tallet. Men også danske Ulrik Jørgensen kan være med, med serien om munken Trueblood og ridderen Brask i 1400-tallets Skotland.
Inkvisitionen
Inkvisitionen var en pavelig domstol, der blev oprettet i 1231 for at bekæmpe kætteri. Den indførtes i størstedelen af det katolske Europa, hvor den forfulgte kætterske sekter. Inkvisitionen kom aldrig til Danmark, omend franciskaneren broder Niels Jensen i Odense blev udnævnt til inkvisitor for hele Norden i 1421. Han bar dog tilsyneladende mere den pavelige titel af navn end af gavn. (Lex)
Spanske Patricio Sturlese har skrevet den spændende historiske thriller om inkvisitoren Angelo DeGrasso, som af Vatikanet i 1597 sendes på jagt efter to bøger, der tilsammen truer kirkens dogmer og magt.
Mord i 1500-tallets England
I 1534 afskar Henry d. 8. forbindelsen til paven efter en langvarig strid over hans skilsmisse fra Katarina af Aragonien. Efter bruddet med Rom blev klostrene nedlagt, men ellers fortsatte kirkelivet uden store ændringer. Først under Edward d. 6. (Henrys søn) begyndte den reformatoriske teologi at vinde indpas, men da Katarinas datter Marie d. 1. overtog tronen, vendte den romerskkatolske kirke kortvarigt tilbage. Under Elizabeth d. 1. blev den anglikanske kirkes lovgivningsmæssige forhold grundlagt, men der vedblev at være spændinger mellem katolikker og protestanter.
Flere forfattere har skrevet om perioden, hvor de religiøse konflikter præger samfundet.
En enøjet bueskytte
Candace Robb står bag den spændende 1300-tals serie "Et middelaldermysterium med Owen Archer" om mesterbueskytten Owen Archer, der mister et øje. I stedet bruger hertugen af Lancaster ham som spion, og i første bind sendes Owen til St. Marys kloster i York hvor der er sket to mystiske dødsfald.
Se også listen med Middelalderromaner samt listen med 10 gode middelalder-serier