De blødende hjerters klub af Elly Griffiths
Den 38-årige Harbinder er blevet forfremmet til vicekriminalkommisær, så nu er hun endelig flyttet hjemmefra sine forældre, og deler en lejlighed med to andre kvinder i London. Hun har glædet sig til sin første sag, men den bliver noget mere højprofileret end forventet.
Under en gammel klassefest bliver en af gæsterne fundet død på toilettet. Og ikke bare en hvilken som helst gæst, men et medlem af parlamentet. Da han har lidt hvidt pulver under næsen, tror man først, at han er død af en overdosis, men det viser sig snart at være mord.
Nu må Harbinder og hendes hold forsøge at finde frem til morderen, men ikke alene er ofret kendt. De tidligere klassekammerater tæller endnu et parlamentsmedlem, en international popstjerne og en kendt tv-stjerne. For ikke at tale om Harbinders underordnede Cassie Fitzherbert som også var en del af kliken dengang. Og snart dukker en fælles hemmelighed fra skoletiden også op i efterforskningen.
Elly Griffiths skriver som altid godt og får sine personer til at stå lyslevende. Synsvinklen skifter imellem Harbinder, Cassie og Anna, der efter skolen flyttede til Italien. På den måde hører vi ind i mellem den samme begivenhed fortalt fra forskellige vinkler. Det fungerer virkelig godt, samtidig med at vi får mulighed for at høre om fortiden. Hvad der egentlig skete dengang.
Jeg har været vild med Elly Griffiths, siden jeg læste den første krimi med Ruth Galloway, som jo ikke er en typisk krimi-hovedperson. Det er Harbinder heller ikke. Dels er der hendes indiske baggrund, dels er hun lesbisk og har haft meget svært ved at springe ud.
”De blødende hjerters klub” er ikke bloddryppende action. I stedet er her tale om velskrevet underholdning med et godt plot, hvor personerne står i midten af handlingen. Hvert bind har en selvstændig handling, men jeg vil nu anbefale at starte med ”Døden mellem linjerne” fra 2021. For hvorfor dog gå glip af endnu en god læseoplevelse.
Herfra skal lyde en varm anbefaling af serien med Harbinder Kaur.