Den anden søster

13.11.14
Flot historisk drama

Jeg elsker gode historiske film, og jeg elsker også at læse gode historiske romaner. Begge dele kan gøres med "Den anden søster", som bygger på Philippa Gregorys roman "Kongens frille".

Henrik d. 8. er desperat efter at få en mandlig arving, og da hans hustru Katarina ikke kan levere "varen", søger han elskerinder. Familien Boleyn har store ambitioner og forsøger at få Henrik gjort interesseret i den ældste datter, Anne, men i første omgang falder kongen for den allerede gifte Mary. Den yderst ambitiøse Anne har dog ikke tænkt at forlade scenen uden kamp.

Filmen kan naturligvis ikke få lige så meget med som bogen, og det gør nok, at jeg synes, den bliver en lille smule tynd. Har man ikke læst bogen, er "Den anden søster" dog et flot historisk drama.

Materialer