Hvorfor gør vi aldrig noget fantastisk? af Ole Meldgaard

03.11.14
Velskrevet novellesamling, der kommer vidt omkring

Kan et forhold blive til noget, hvis det er løbet ind i en dunpude? Og hvad har elefanter med kærlighed at gøre? Det svarer Ole Meldgaard på i sin debut - novellesamlingen "Hvorfor gør vi aldrig noget fantastisk".

Ole Meldgaard skriver rigtig godt og rammer ofte lige på kornet i de ti noveller, der kommer vidt omkring.

I titelnovellen følger vi et ældre ægtepar, hvor konen en dag spørger, hvorfor de egentlig aldrig gør noget fantastisk. Det fører til et casinobesøg, hvor bunden bliver slået ud af opsparingen, men hvor gamle følelser også pludselig vælder frem. Det er en fortælling om at huske at leve og elske, og Ole Meldgaard rammer en rigtig fin tone heri.

Flere af novellerne har en skæv titel, f.eks. "Mor er død. Sikke et held!". Her har den navnløse hovedperson længe forsøgt at score en pige, men i stedet har deres forhold udviklet sig til at være hyggeligt! En tilstand der umuliggør ethvert scoringsforsøg. Og så kan et dødsfald jo komme vældigt belejligt.

Også novellen "Kikkert" synes jeg er i særklasse. Her køber Wilhelm en dyr kikkert, og det er hans kone, Lise, ikke tilfreds med. Det udvikler sig til en kold krig på hjemmefronten. Her beskriver Meldgaard meget præcist den tunge stemning, som tavshed skaber, og hvor ødelæggende tavshed er.

Ole Meldgaard skriver om parforhold, om at sælge sin sjæl, om kærlighed og selvrespekt, og han gør det både humoristisk og alligevel dybtfølt. Han har tidligere skrevet manuskripter til film, og det forklarer måske, hvorfor hans sprog er så præcist.

Materialer