Genrelitteratur og danske debutanter

05.09.18
Når Hanne Vibeke Holst, Jussi Adler-Olsen eller andre bestseller-forfattere kommer med en ny bog, bliver de omtalt i alle medier, og man kan købe deres bøger i store stakke i supermarkederne. Så heldige er det langt fra alle forfattere der er. Når du er debutant, så er vejen til omtale og store salgstal fyldt med forhindringer.

Af Jette S.F. Holst

Heldigvis får det ikke forfatterspirerne til at give op, og med de nye muligheder for selvudgivelse og digitale e-bøger kommer der flere og flere nye bøger. Det siger sig selv, at alt ikke kan være lige godt, men mange gange bliver man heldigvis positivt overrasket. Jeg har samlet en række romaner af debuterende forfattere, som kan anbefales, hvis du har lyst til at prøve et nyt navn – og måske endda en ny genre …

Hvad nu hvis...

Første forslag tilhører spændingsgenren, men er alligevel ikke helt almindelig. ”Sandhedens labyrint” er skrevet af Jørgen Steines og er en kontrafaktisk spændingsroman! Romanen udspiller sig i sidste halvdel af 1943, mens 2. verdenskrig er på sit højeste. Nazisterne er blevet bremset ved Stalingrad, og hvor det ser ud til, at krigslykken er vendt.

Major Johann Richter fra den tyske udenrigspolitiske efterretningstjeneste Abwehr indkaldes af admiral Canaris, der har en specialopgave til ham. Noget tyder på, at der er en forræder i egne rækker, og Canaris ønsker, at Richter diskret skal finde frem til vedkommende. Uanset hvor højt oppe i systemet, han befinder sig.

Richter er mildest talt ikke begejstret for opgaven, som bringer ham på kollisionskurs med RSHA, der har ansvaret for den indre sikkerhed. Richter er klar over, at han risikere at gøre sig upopulær, når han skal snuse alle steder, men han kan ikke undslå sig, og snart bringer jagten på forræderen ham på sporet af hemmeligheder, som civilbefolkningen ikke har kendskab til. Hemmeligheder som ryster Richters tro på Føreren og Det Tredje Rige.

Som sagt er her tale om en kontrafaktisk spændingsroman, hvor forfatteren tager udgangspunkt i virkelige historiske personer og hændelser, men så forestiller sig, hvordan begivenhederne kunne have udspillet sig med få ændringer.

I "Sandhedens labyrint" får de allierede uigendrivelige beviser på nazisternes koncentrationslejre, og Churchill beslutter sig for at handle på den viden. Bl.a. ved at sørge for, at den tyske befolkning får kendskab grusomhederne i lejrene. Spørgsmålet er så, om denne ændring af historien gør en forskel?

Jeg blev nærmest øjeblikkeligt fanget ind af romanen, der både er spændende og tankevækkende. Jørgen Steines fortæller levende, og der ligger tydeligvis en stor mængde research bag romanen. Alligevel overvældes man ikke af detaljer. Tværtimod. Sproget er letforståeligt, og romanen er opbygget i korte, overskuelige kapitler, der skaber suspense ved at springe mellem de forskellige handlingstråde, og dermed hele tiden lokker læseren til at læse videre.

"Sandhedens labyrint" er en fornem debut, og jeg kan kun anbefale den til alle, der elsker en god roman. Også selvom du måske ikke kender til kontrafaktiske romaner.

 

Kunstig intelligens og den russiske mafia

Fra fortiden tager vi til fremtiden. Mit næste forslag er en dansk science fiction roman af international klasse: ”Dæmonens bagdør” af Nils Hoffmann.

I 2064 står Akademiet, en kunstig superintelligens der angiveligt sørger for sikkerheden på jorden, overfor et angreb. En virus spreder sig både blandt menneskene og på nettet, og hvis ikke virussen stoppes, er jordens fremtid dyster. Alt det ved Martin Møller, en freelance programmør som arbejder på en open source kunstig intelligens, ikke noget om. Han er ved at planlægge sin 40-års fødselsdag om et par uger, da hans personlige assistent - den virtuelle 'bot' Meyer - går ned. Uden bot kan han ikke arbejde, så i stedet for selv at kode en ny, bestiller han en standard AIWare. Til sin store overraskelse får han i stedet for gravhunden Sokrates, der viser sig at have langt større evner, end den burde have.

De evner får Martin brug for, da hans kæreste Maria kommer i problemer. Hun skylder penge til den russiske mafia, som kidnapper hendes datter for at tvinge hende til at betale. Martin gør sit bedste for at hjælpe, men pludselig er de på flugt med den russiske mafia i hælene. Oveni bliver Martin også involveret i et opgør med den japanske organisation Yakuzaen. Et højtstående medlem er blevet myrdet, men når kort før sin død at give sin søn en kryptisk besked om en Dæmon, der skal udslettes.  Men hvad er det for en dæmon? Har Akademiet noget med det at gøre? Og hvor kommer Sokrates egentlig fra?

Dette korte referat er langt fra fyldestgørende for handlingen i "Dæmonens bagdør", som er topunderholdende og velskrevet dansk science fiction af international klasse. Handlingen lyder umiddelbart kompliceret, men Nils Hoffmann har styr på 'sit shit', og trods de mange sideplots føltes historien aldrig overfyldt. Hoffmann styrer fortællingen stramt, med både humor og spænding, og som læser glider man lige ind i universet.

Selvom jeg læser noget science fiction, har jeg ikke spor forstand på kunstig intelligens eller teknologi i det hele taget, men efter få sider faldt fagtermerne naturligt ind i fortællingen, hvis fremtidsscenarium ligeledes virker fuldt troværdig.

Sprogligt holder "Dæmonens bagdør" også. Hoffmann er ikke en fintunet sprogækvilibrist, men skriver actionfyldt og letforståeligt, samtidig med at han formår at skabe nogle overbevisende scenarier. Og så er jeg vild med den humoristiske undertone, som ind i mellem titter frem, særligt når gravhunden Sokrates med smag for dansktop-sange er på færde.

Som det forhåbentlig fremgår, er jeg meget begejstret for "Dæmonens bagdør", og kan kun anbefale den. Lad dig ikke afskrække af de umiddelbart mange handlingstråde eller de tekniske fagtermer, for så snart du begynder læsningen, starter underholdningen og alle bekymringerne er spildte. 

 

Moden og stærkt underholdende chick-lit

Noget mere jordnær er handlingen i den næste roman. Mikkel Jønsson udgav i 2017 romanen ”Udspring”. Det er en roman om tryghed og frihed; om at leve livet mens man har det, men også om de omkostninger ethvert valg har.

Maria er 46 år og arbejder som projektleder på et reklamebureau. Hun er gift med it-manden Jakob, og sammen har de tre piger. De bor i en stor villa i Charlottenlund, har en dyr bil og rejser til udlandet på ferie flere gange årligt. Intet under at Marias kærlige øgenavn på jobbet er ‘forstadsfruen’. Selvom livet på overfladen kører på skinner for Maria, føler hun sig langt fra tilfreds. Jakob er flyttet ud af soveværelset, fordi han træner til en ironman og derfor sover i en tryktank. Men allerede før det var gnisten gået af ægteskabet. Maria føler, at det hele kører i cirkler, og at hun hele tiden må sætte sine egne behov på pause.

Måske er det derfor, at hun er så smigret over, at den noget yngre Nikolaj fra arbejdet råflirter med hende ved enhver lejlighed? Og hvad er det lige med reklamebureauets nye store kunde, som tiltrækker Maria så voldsomt?

Historien er både underholdende og velfortalt. Jeg er imponeret over, hvor godt Mikkel Jønsson formår at sætte sig ind i en midaldrende kvindes tanker. Det lykkes for ham at gøre Maria til en levende og troværdig figur, som man som læser sagtens kan sætte sig ind i. Og så er jeg rigtig glad for, at hun i løbet af romanen opnår en ny selverkendelse ad en lidt uventet vej.

Samtidig giver ”Udspring” luft for nogle af de tanker, der kan dukke op, når et parforhold når en vis alder. Vil man stadigvæk det samme? Hvor er lidenskaben blevet af? Ser man overhovedet hinanden mere? Maria føler sig i hvert fald både overset og underkendt af Jakob, hvilket til sidst får hende til at udfordre ægteskabets grænser. Men er det så lykken?

Er du til moden chick lit om parforhold, erotik og utroskab fortalt med både humor og stor menneskekundskab, så kan jeg kun anbefale ”Udspring”. Jeg var i hvert fald godt underholdt hele vejen.

 

Spændende portræt af sydafrikansk kvinde

Det er dog ikke kun romaner og skønlitteratur, der kan underholde. Også faglitteratur kan være spændende læsning.

“Tilbage til Transkei” er skrevet af journalisten Jannie Elisa Fjordside, der debuterer med denne erindringsbog på eget forlag. Fjordside kom i kontakt med Merna og Erik Nørgaard, da hun efterlyste gode historier til Fredensborgs lokalavis, hvor hun dengang arbejdede. Siden udviklede artiklen sig til nærværende bog, der er et miks af Mernas fortælling, historiske fakta, forfatterens bemærkninger og et hav af fotos, der giver et privat indblik i Merna og familiens liv.

Merna blev født i 1932 på en fårefarm i nærheden af floden Orange River. Her voksede hun op sammen med sine forældre, lillebroren Winston og de sorte hyrder og deres familier. Hun uddanner sig til sygeplejerske og rejser rundt i Europa, før hun vender tilbage til Sydafrika og slår sig ned i Cape Town. Her videreuddanner hun sig til jordemoder, og drager derefter til Rhodesia hvor hun modtager et brev fra den unge danske civilingeniør Erik. Pennevenskabet fører ægteskab med sig, og snart følger også børn mens Merna følger Erik rundt i Afrika, når opgaver dukker op.

Ind i mellem beretningen om familielivet dukker refleksioner over de politiske forhold op, men også en undren over omverdenens syn på Sydafrika. Når udlændinge f.eks. kræver bedre forhold for de sorte, samtidig med at de betragter dem som børn og ikke vil sætte sig ind i deres kultur. 

Mernas livsberetning er både spændende og oplysende. Jeg fik bl.a. afkræftet ungdommens fordomme om, at alle hvide sydafrikanere var slette mennesker, for virkeligheden er naturligvis meget mere nuanceret. Jeg fik indblik i Sydafrikas historie, og ikke mindst lærte jeg en åben og livsglad kvinde at kende – Merna – som Fjordside præsenterer som et nuanceret og interessant menneske, det er svært ikke at holde af.

“Tilbage til Transkei” er et originalt og velskrevet portræt af en stærk kvinde og et modsætningsfyldt land. Læs den …

Uanset om du er til spænding, kærlighed, science fiction, biografier eller noget helt femte, så kan du altid få gode råd på biblioteket. God læselyst!

 

Artiklen har været publiceret i en forkortet udgave i Horsens posten, august 2018

Materialer