5 hurtige - historier du (ikke) kan stole på
Her har du fire hurtige bud på romaner, der er skrevet som romaner, men med rødder i en eller flere virkelige hændelser og livsforløb. Bøger som falder i den kategori, der hedder "autofiktion".
Læs mere om genren autofiktion her
Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi
Blot 21 år gammel debuterede Thomas Korsgaard med denne medrivende fortælling om en barndom på godt, men mest ondt langt ude på landet øst for Skive. Hovedpersonen Tue er den ældste i en søskendeflok på tre, og Tues (eller Thomas’) oplevelser af hverdagen i en familie, der er ved at gå i hundene, er stærk læsning. Det er Tues ”sandhed”, men måske er det ikke nødvendigvis hans søskendes ”sandhed”.
Linn Ullmann: De urolige
De sidste år af sit liv boede Ingmar Bergman på Fårö, en ø lige nord for Gotland.
Hans datter Linn Ullmann har skrevet en biografisk roman med fokus på livet med Bergman. Det er en intens og ikke helt let tilgængelig roman hvor Linn Ullmann fortæller om sin opvækst sammen med de meget berømte forældre. Liv Ullmann og Bergman var ikke gift, men boede sammen de første to år på Fårö. Som skuespiller var Liv Ullmann langt omkring, og det betød at hun i lange perioder af Linns barndom ansatte barnepiger til at tage sig af barnet. Beskrivelsen af den urolige opvækst dels i Norge og dels i USA er intens og medrivende. Måske opleves den periode meget forskelligt af mor og datter. Som supplement kan du evt. læse Liv Ullmanns egne erindringer ”Forandringen” og ”Tidevand”
Delphine de Vigan: Dage uden sult og Alt må vige for natten
Den lille roman ”Dage uden sult” af den franske forfatter Delphine de Vigan bragte mig på sporet af en slags forståelse for hvordan det føles at være anorektiker. Sulten er en slags narkotika for anorektikeren. ”Dage uden sult” er en slags poetisk gyser om omsorgssvigt og psykisk sygdom.
Romanen er udkommet på dansk her i 2017 og faktisk er det hendes debutroman. Hun brød for alvor igennem med romanen ”Alt må vige for natten”, som udkom på dansk i 2013. Det er en romanbiografi om hendes mors opvækst. En opvækst præget af omsorgssvigt og incest.
Karl Ove Knausgaard: Om foråret
”Min kamp” er forfatterens fantastiske selvbiografiske hovedværk. Næsten 4000 sider i 6 bind. Kan der så koges mere suppe på Knausgaards eget liv. JA! Han har skrevet en lille stribe årstidsromaner med titlerne ”Om efteråret”, ”Om vinteren” og ”Om foråret”. Sidstnævnte er en lille perle om det svære liv, hvor han er alene med 4 børn, mens moderen Linda er indlagt på en psykiatrisk afdeling med en svær depression. Det yngste barn kun er 3 måneder. Med babyen på bagsædet kører Karl Ove ud på motorvejen for at besøge Linda på hospitalet. Her går det op for ham, at han har glemt sin tegnebog med kørekort og visakort hos en ven. Benzinmåleren nærmer sig det røde felt (her bliver det thriller-agtigt spændende), og det er ikke sjovt med en sulten baby på bagsædet. Karl Ove Knausgaard er helt uomgængelig, når vi taler om autofiktion. Det er fremragende litteratur, men bare vent! Måske kommer der snart beretninger fra børnene i Karl Oves familie. ”Sandheden” er aldrig entydig; den har mange ansigter.
Tekst: Nina Wegner