Forsider

Solvej Balle og de andre tidssløjfer

09.12.22
Nogle gange kan man godt føle sig fanget - men ikke nær så slemt som hovedpersonerne i disse romaner.

Forestil dig, at du vågnede op i morgen, og det var i dag. Og i overmorgen var også i dag. Og dagen efter det og efter det og efter det og … hver dag vågner du op, og det er den sammme dag igen. Men det er kun dig, der ved det, alle andre oplever det som en ny dag, men er fangede i ét spor, med mindre du ændrer noget. Hvilket de så har glemt i morgen.

Det er skæbnen for hovedpersonen i Solvej Balles heptalogi "Om udregning af rumfang", af hvilke syv bind der indtil videre er udkommet fire. Tara vågner op den 18. november - igen og igen. Har du læst bøgerne, ved du, hvor spændende noget så enkelt kan blive - har du ikke læst dem, så har du en oplevelse til gode. I november vandt hun Nordisk Råds litteraturpris for værket, og så selv om det ikke er færdig. Det kan du læse om her: https://www.norden.org/da/news/solvej-balle-fik-nordisk-raads-litteratur...

Men hvad nu, hvis man er grebet af den tanke og ikke vil vente på de sidste bind i "Om udregning af rumfang"? Ja, så er Balle heldigvis ikke den eneste, der har opereret med tidssløjfter. Du har måske (forhåbentlig) set Bill Murray i "En ny dag truer", men også i bøgernes verden er tiden gået i stå. Igen og igen.

Her er fire andre tidssløjfer, du kan læse igen og igen.

ARLENA HARDCASTLES SYV DØDSFALD

Ligesom Solvej Balle skruer Stuart Turton også sin tidssløjfe ned til én dag i "Arlena Hardcastles syv dødsfald" - men her vågner hovedpersonen godt nok op til den samme dag igen og igen, men ikke som den samme person. I stedet oplever Aiden Bishop godset Blackheath fra flere forskellige vinkler,  altimens han kæmper mod tiden. Et mord et blevet begået, og det er op til ham at finde morderen. Forestil dig en klassisk puslespilskrimi a la Agatha Christie, men gjort endnu mere kompliceret af hovedpersonens skiftende synsvinkel på de samme hændelser.

Det skrev lektøren: Der bliver rift om denne prisbelønnede og kringlede fortælling, hvor der er kræset for læsere, som holder af dramatisk iscenesættelse, britisk sfære fra 1920'erne på dystre, historiske lokationer og mange gådefulde lag i fortællingen.

LIV EFTER LIV

Kate Atkinsons "Liv efter liv" starter den 11. april 1910 - og slutter med det samme, da hovedpersonen Ursula bliver kvalt i navlestrengen under sin egen fødsel. Derefter starter den igen, og denne gang overlever hun. Her er vi nemlig ikke fanget i en enkelt dag, men i Ursulas liv, mens hun forsøger at leve og overleve det op gennem 1900-tallet. For selv om hun kan huske, at hun har levet før, er det ikke altid nok til at klare sig igennem de bølger, der går over verden i den periode.

Det sagde lektøren: En stor og litterær britisk roman, der tilbyder sin læser mange hemmeligheder.

HARRY AUGUSTS FØRSTE FEMTEN LIV

Harry, i Claire Norths roman "Harry Augusts første femten liv", genlever også det samme liv - indtil videre elleve gange. Han har måttet indse, at han nok sidder fast i sin tidssløjfe og derfor er udødelig; men Harry er ikke alene. En samling af mennesker i samme situation som ham hjælper ham, men er også dem, der kan overbringe nyheden, at verdens undergang kommer nærmere og nærmere med hvert liv, han lever.

Det skrev Arne Larsen på Litteratursiden:  Romanen er helt sin egen og bestemt ikke en, man ser hver dag, og alene af den grund er bogen værd at prøve.


LIVET OG DØDEN TAGER RØVEN PÅ MIG

Bag den vidunderlige titel "Livet og døden tager røven på mig" af Yan Mo gemmer sig en lidt alternativ brug af temaet - her sidder hovedpersonen, Ximen Nao, nemlig ikke så meget fast i en tidssløjfe som i en inkarnationssløjfe. Han er herremand og bliver henrettet under Maos reformer, men bliver i efterlivet straffet til at sendes tilbage. Så i 1950 genfødes han på jorden - som et æsel. Derefter gennemlever han den sidste halvdel af 1900-tallet i Kinas historie som forskellige dyr. Indrømmet, jeg har endnu ikke læst den, men både titel og præmis gjorde, at jeg måtte have den med på listen her.

Det skrev Henriette Bacher Lind i Jyllands-posten: "Livet og døden tager røven på mig" er en skrøne af den anden verden, sådan som kun en forfatter, der har fuldstændig styr på historien, kan skrive den.

Og var det ikke nok tidssløjfer for dig? Så kan du gå tilbage til toppen af denne tekst og læse den forfra: Forestil dig, at du vågnede op i morgen, og det var i dag ...

 

Materialer