Den som han peger på af Lauren Beukes

Forsiden signalerer, for nu at være helt ærlig, helt almindelig thriller. Der er den ildevarslende titel, Photoshop-filteret hen over det hele, et ungt kvindeansigt og en My Little Pony-pegefinger på temaer om tabt barndom. Der er ikke noget at sige til, hvis læserne forventer noget helt almindeligt her. Men sydafrikanske Lauren Beukes' tredje roman (og desværre første på dansk) er alt andet end helt almindelig.

"Den som han peger på" er nemlig ikke bare en seriemorderthriller. Godt nok overlever vor hovedperson, den unge pige Kirby, da Harper Curtis i 1989 forsøger at slå hende ihjel, men fokus her er ikke på, hvordan hun i årene derefter forsøger at finde den mand, der ødelagde hendes liv. I stedet bliver fortællingen til et puslespilsagtigt fotografi, der fremkaldes for læserens øjne - for det, der er særligt ved Harper Curtis, er ikke, at han slår folk ihjel, men at han rejser gennem tiden for at gøre det.

Under den store depression får han adgang til et mystisk hus, som fører til forskellige steder i tiden, og som allerede rummer trofæer fra de mord, han vil begå/allerede har begået/vil have begået. Og en af dem er Kirby. Herfra fletter Beukes en historie sammen, som godt nok rummer gys, men ikke så lige på og hårdt, som man måske vil tro.

Hvis man kommer til "Den som han peger på" med forventningen om et sylespidst plot og en skarpt fremadskridende fortælling, bliver man nok skuffet, for ikke at sige forvirret. For det, der gør bogen så interessant, er lige præcis, at handlingen ikke er kronologisk. Curtis' tidsrejser gør, at man nogle gange oplever konsekvensen før handlingen, og det gør det til en historie, der langsomt stykkes sammen bag læserens øjne. Beukes er god til stemning, og selv om det måske er en roman, der kan føles uforløst, fordi den smider den normale fortælleform ud af vinduet, er det også en, der stille og roligt kan blive ved med at vokse efter endt læsning.

Det er ikke en pageturner af en thriller, som forsiden gerne vil fortælle dig, men noget ganske andet og langsommere og bedre end det. Læs den, hvis du godt kan lide en bog, der ikke binder pæne knuder på alt, men giver hjernen noget at arbejde med.