Af jord er du kommet af Chris Tvedt

Af jord er du kommet af Chris Tvedt

21.01.15
Velskrevet og spændende krimi med et troværdigt plot og interessante personer

Da en gammel mand findes myrdet i sit øde beliggende hjem, bliver Edvard Matre og hans hold sat på sagen. Et par måneder efter er der ikke sket fremskridt i sagen, og da man får mistanke om, at en seriemorder er på færde Edvards hjemby Bergen, sender chefen holdet hertil i stedet for, da Edvard er en af de få norske betjente, der har nogen som helst erfaring på det område.

En ung kvinde er blevet mishandlet på det grusomste og dræbt, mens en anden ung kvinde overlevede overfaldet ved at hoppe ud af vinduet, men nu ligger i koma på hospitalet. Umiddelbart er der ingen forbindelse i mellem dem, og Edvard og holdet kæmper for at opklare sagen, før pressen går helt i selvsving.

Samtidig med sagen får Edvard en overraskende besked på privatfronten. Et lig fundet i en massegrav ved et psykiatrisk hospital har tilsyneladende forbindelse til ham, men hvordan?

Chris Tvedt er bestemt et bekendtskab værd, hvis man er til nordiske krimier. "Af jord er du kommet" er velskrevet og spændende med et troværdigt plot og interessante personer.

Chris Tvedt modtog i 2010 Rivertonprisen for årets bedste norske krimi for "Dødens cirkel".

Materialer