5 figurer, der overlevede deres forfatter

Alle litteraturens figurer lever videre på papiret og hos læserne, efter deres forfatter er gået bort. Men nogle lever et mere aktivt liv end andre. I anledning af Sherlock Holmes-dagen har jeg kigget på fiktive personer, der har levet videre hos nye forfattere.

Én ting er fanfiction, hvor læserne selv skriver videre på deres yndlingsfigurers eventyr, men her handler det om dem, som har overgået internettets uofficielle fællesskaber og har foretaget springet til papirbøgerne, hvor en ny forfatter har fået lov at skrive videre på værket. Det er de figurer, der har ramt læserne hårdt og derfor at svære at lade dø.

1. Sherlock Holmes

Mesterdetektiven er naturligvis et godt eksempel på dette. Han mødte første gang sine læsere i 1887 i Arthur Conan Doyles "En studie i rødt", og allerede dengang var Sherlock populær - indtil 1927 udkom der 4 romaner og 56 noveller (fra 1902 og frem skrevet af SIR Arthur Conan Doyle, omend det faktisk var en bog om Boerkrigen, der fortjente ham den ære)

Doyle prøvede faktisk at slå Holmes ihjel i 1893, men måtte indse, at figuren var for livskraftig (på trods af sit forbrug af både kokain og morfin), og detektiven vendte tilbage. Og selv forfatterens død i 1930 kunne ikke stoppe ham. Så siden er der kommet en stadig strøm af Holmes-historier - ja, selv danske Carl Muusmann lod ham løse et mysterium på Marienlyst i 1907.

I de seneste år har der været et juridisk slagsmål om rettighederne til Holmes, for det er mere end 70 år siden Doyles død - og visse elementer af hans skaberværk er faktisk frit tilgængelige for alle nu, mens andre er underlagt copyright. Og detektiven selv lever videre i f.eks. Laurie R. Kings to bøger om hans liv som pensionist, "Biavlerens lærling" og "Et monstrøst kvinderegimente", Anthony Horowitz' "Silkehuset", Luc Brunschwigs to tegneserier om Watsons efter vennens død, Ellery Queens metaroman "Et studie i mord" og senest Bonnie MacBirds roman "Et studie i blod"

2. James Bond

Ligesom Sherlock er blevet indbegrebet af privatdetektiven, er det svært at tænke hemmelige agenter uden også at tænke Bond, James Bond. Han blev skabt i 1953 af Ian Fleming, der selv havde en fortid med efterretningsarbejde. Men med 007 fik han sammensat en cocktail af kvinder, våben og skurke (rystet, ikke omrørt), som greb læserne. En sexistisk drukkenbolt, vil nogle mene, men hans succes kan der ikke være tvivl om.

Siden da skrev Fleming 12 romaner og 2 novellesamlinger inden sin død i 1964. I lighed med sin figur røg og drak han meget, og af mangel på skurke med planer om verdensherredømme var det det, der tog livet af ham. Bond, derimod, fortsatte med at kæmpe mod de mere farverige skurke, og i årene siden har han været i hænderne på Kingsley Amis, Christopher Wood, John Gardner, Raymond Benson, Jeffrey Deaver, Sebastian Faulks og Anthony Horowitz.

Desværre er det ikke alt, der er blevet oversat til dansk. Gardners bøger kan skaffes, men det nyeste, der er blevet oversat, er Deavers "Carte Blanche" fra 2012. Og så kan de yngre læsere boltre sig med Charles Higsons bøger om den unge Bond - forhåbentlig uden alt for mange kvinder og martinier.

3. Hercule Poirot

Forestil dig Hercules reaktion, hvis nogen fortalte ham, at hans evner og fortræffeligheder skulle begrænses af én enkelt forfatter...

Ja, nogenlunde sådan ville det nok se ud.

Ikke desto mindre formåede Agatha Christie dog at skrive ikke mindre end 33 romaner, et skuespil og mere end 50 noveller om den påståelige belgier. Det var imellem årene 1920 og 1975 - og så snakker vi ikke om alle de gange, Poirot har optrådt på tv, radio og i film baseret på Christies bøger.

Den lille detektiv har en række manerismer til at supplere de små grå celler, og det betyder, at han gennem årene har optrådt uofficielt i en del satiriske sammenhænge. Men vi skal helt frem til 2014, førend arven blev givet videre til en ny forfatter.

Valget faldt på den briten Sophie Hannah. Hun har skrevet både børnebøger, digte og romaner (og oversat flere Mumi-bøger til engelsk) - og indtil videre er det blevet til to nye Poirot-mysterier fra hendes hånd, Monogram mordene og Skæbnesvangert testamente.

4. Scarlett O'Hara

"Borte med blæsten" blev udgivet i 1936 - og strøg til tops i både folks bevidsthed og salgslisterne. Forfatteren, Margaret Mitchell, fik en Pulitzerpris for bogen, som desuden var den eneste, hun fik udgivet, mens hun levede.

Romanen er fortalt fra en slaveejers synspunkt, så den har naturligvis sine problematiske facetter. Men det er svært at diskutere dens popularitet. Og popularitet avler nysgerrighed. Adspurgt om, hvordan det gik Rhett og Scarlett, svarede Mitchell selv: "For all I know, Rhett may have found someone else who was less difficult."

Det er naturligvis ikke et svar, som folk stillede sig tilfreds med. Så ud over de uautoriserede gen- og videredigtninger er det også blevet til to officielle bøger: fortsættelsen Scarlett af Alexandra Ripley og Rhett Butlers fortælling af Donald McCaig, der genfortæller klassikeren fra Butlers synsvinkel.

5. Darcy og Elizabeth (Stolthed og fordom)

Mere romantisk og mere populær end Jane Austens Stolthed og fordom bliver det næsten ikke. Historien om Elizabeth og Darcy, der danser omkring den varme grød, der er deres gensidige tiltrækning, er en af verdens mest elskede romaner - og selv hvis du fjerner navnene på folk, der bare har ladet sig inspirere, er listen over folk, der har skrevet videre på den, ganske lang.

Samtidig er det en af de romaner, der har givet anledning til de mest forskellige viderefortællinger - sågar en zombie-udgave er det blevet til.

På dansk kan du finde tre forskellige titler, som angriber historien fra vidt forskellige vinkler. Jo Bakers Huset Longbourn er en genfortælling af Austens historie, men fortalt via de historier, der udspiller sig bag historien - Her er det nemlig tjenestepigen, man følger, og ikke de gængse hovedpersoner.

Julia Barrett har forsøgt sig med en fortsættelse i "Stolthed og frækhed". Her indledes der med ægteskabet mellem Darcy og Elizabeth, hvorefter hans yngre søster bliver romantisk indviklet og skal vælge mellem to friere.

Folk, der kender PD James, vil nok være overraskede over at se hendes navn i forbindelse med Jane Austen - men ikke desto mindre har den kendte krimiforfatter også kastet sig over forlægget. Det sker i Døden kommer til Pemberley, som starter 6 år efter slutningen på Stolthed og fordom. Det er en mørk og stormfuld aften, da der lyder et skud - og med en krimiforfatter bag pennen ved man nok, hvad der er sket.