Alt om Sherlock Holmes - næsten

01.03.22
Hvordan opstod verdens måske mest ikoniske detektiv? Hvilke filmatiseringer er de bedste? Og hvordan kan det være at Sherlock Holmes lever videre, længe efter at forfatteren Sir Arthur Conan Doyle er død.

Lægen der skrev andet end recepter

Hvad gør en læge, som ingen patienter har? Bruger ventetiden på at skrive bøger selvfølgelig! Det var i hvert fald, hvad læge og forfatter Sir Arthur Conan Doyle gjorde, da patienterne udeblev fra hans praksis. Men hvordan opstod idéen om en verdens første rådgivende detektiv, Sherlock Holmes, egentlig?

Født af fattige kår i Edinburgh i 1859 med otte søskende og en kunster-far med hang til flasken var Doyles start på livet ikke nem. Men med hjælp fra rigere familiemedlemmer fik han betalt først sin skolegang som barn og senere sin uddannelse som læge. Og det var som medicinstuderende, at han mødte den største inspirationskilde til karakteren Sherlock Holmes. En af hans undervisere, Dr. Joseph Bell, fascinerede Doyle med sin evne til at observere selv de mindste symptomer, og denne form for diagnostisk deduktion blev grundstenen for, hvordan Sherlock Holmes opklarer sine sager. 

De første historier

Den første Sherlock Holmes-historie, der var ligeså lang som en roman, udkom i Beeton’s Christmas Annual i 1887. I "A Study in Scarlet" (Et studie i rødt) stiftede verden for første gang kendskab til Sherlock Holmes og hans assistent, Dr. John Watson, der møder hinanden for første gang. Og det blev et langvarigt bekendtskab for Doyle. I løbet af de næste 40 år udgav han 56 noveller og fire romaner om Sherlock Holmes. Det var bestemt ikke ualmindeligt for tiden, at romaner først blev udgivet i små bidder i magasiner for derefter at blive udgivet i samlede bind. Men Doyle gjorde noget helt særligt, da han vidste, at læserne var trætte af at læse historier, de ikke kunne følge med i, hvis de havde misset en udgivelse. At skrive korte historier med en gennemgående hovedperson, der kunne læses uafhængigt af hinanden, skulle derfor vise sig at være en genialitet fra Doyles hånd.

Men allerede efter den anden roman var han træt af historierne om Sherlock Holmes, så det var pengene, der drev værket. For Holmes var populær blandt læserne, og forlagene betalte gerne. Først fik han en bestilling på 12 noveller fra tidsskriftet "The Strand", som blev efterfulgt af endnu en bestilling på 12 noveller. 

Lagt i graven

Men Doyle ville gerne skrive og anerkendes for sine historiske værker, så Sherlock Holmes lægges i graven – bogstavligt talt. I "The Final Problem" (Sherlock Holmes’ død) fra 1893 falder Holmes og hans ærkefjende i døden ved Reichenbach-vandfaldet, men det faldt ikke i god jord hos læserne, så Doyle blev nødt til at ”genoplive” Holmes i 1901 – først med historier fra før Holmes’ død – den første "The Hounds of Baskerville" (Hundene fra Baskerville) fra 1901 - og senere i en novelle, hvor det 'viser sig', at hans død var iscenesat, da han havde overlevet ved at holde fast sig til klippen – en vaskeægte cliffhanger!

Tiden efter 

De sidste noveller om Sherlock Holmes udkom i "The Strand" i 1927, men i løbet af de 40 år, hvor Doyle havde skrevet om Sherlock Holmes, havde han samtidig været ude og opleve verden, blandt andet som frivillig læge under Boerkrigen i starten af 190-tallet. Det var hans litterære forsvar af Englands rolle og metoder i krigen, der adlede ham og gjorde ham til en 'Sir', mens hans første kone og ene søns tragiske død drev ham mod spiritualismen, hvilken han fuldstændig overgav sig til og udelukkende skrev om til sidst. 

Så til trods for, at Arthur Conan Doyles forfatterskab endte med at strække sig enormt bredt – fantasy, science fiction, historiske romaner, teater, poesi og faglitteratur –, så forbliver han allermest kendt for historierne om Sherlock Holmes. Meget mod hans egen vilje og ønske! Og det kan vi alle takke alle de mange udeblevne patienter for.
 

Sherlock går til filmen

Ret hurtigt blev historierne om Sherlock Holmes også filmatiserede. Ifølge IMDB bliver karakteren Holmes første gang brugt i en kortfilm i 1900, og i 1905 krediteres Conan Doyle for kortfilmen ”Adventures of Sherlock Holmes”. I alt er Conan Doyle krediteret for 303 film (dags dato) på IMDB, og selvom en del af dem er kortfilm, er det alligevel mange! 

Også i Danmark var Sherlock Holmes det store idol. Flere tidlige danske film kalder deres detektiv Sherlock Holmes, selvom de højst sandsynligt ikke havde rettighederne til det. På stumfilm.dk kan man se flere af dem, bl.a. ”Dobbeltgængeren” fra 1910

Mange skuespillere har således fortolket mesterdetektiven. Herunder kigger vi på nogle af de mest fremtrædende.

Den første talefilm

Den britiske skuespiller Clive Brook var den første til at spille Sherlock Holmes i en talefilm ”The Return of Sherlock Holmes” (1929), som var baseret på de originale historier ”The Adventure of the Dying Detective” og ”His Last Bow”. Desværre er stemmerne siden gået tabt, men Brook skal ikke desto mindre krediteres for at være den første skuespiller til at ytre de berømte ord: "Elementary, my dear Watson, elementary" - som Conan Doyle faktisk aldrig skrev! (1

Sherlock og 2. verdenskrig

Basil Rathbone spillede Sherlock Holmes i 14 forskellige film mellem 1939 og 1946, samt lagde stemme til radio-adaptionen af detektivens eventyr fra 1943 til 1947. Nigel Bruce spiller doktor Watson i filmene, men hvor Rathbone følger Conan Doyles beskrivelse af detektiven, spiller Bruce næsten modsat af litteraturens rationelle og praktisk anlagte Watson, idet han er lidt af en klovn.

Duoens første film var ”The Hound of the Baskervilles” (1939) baseret på romanen og tidsmæssigt lagt i Victoriatiden. Det var første gang en Sherlock Holmes film IKKE foregik i samme tidsalder, som den blev filmet. ”The Hound of the Baskervilles” blev en stor succes, så allerede samme år udkom ”The Adventures of Sherlock Holmes”, som blander elementer fra forskellige historier og laver en ny. En formel der kom til at styre mange af de følgende film.

Med USA's indtræden i 2. verdenskrig blev flere af Holmes' eventyr parallelle til begivenheder i det virkelige liv. For eksempel kæmper Holmes mod et nazistisk radioprogram i "The Voice of Terror" fra 1942. Det er dog ikke alle film i perioden, der har politisk sigte. I ”The Woman in Green” fra 1945 (som i øvrigt har en rating på 100% på filmsiden Rotten Tomatoes (2)) handler det om en række mord på unge kvinder, der alle mangler den ene finger, og Holmes er sikker på, at hans ærkefjende Moriarty har noget  med sagen at gøre.

Deres sidste film var ”Dressed to Kill” (1946). Basil Rathbone var blevet træt af rollen og frygtede at blive typecastet fremadrettet. (3)

Sherlock på BBC

Douglas Wilmer optrådte i 13 historier som Sherlock Holmes i BBC’s tv-serie fra 1964. Det første afsnit hed ”The Speckled Band”, og her spillede Wilmer over for Nigel Stock som Watson. Ud over BBC-serien spillede Wilmer også Sherlock Holmes i en komedie af Gene Wilder fra 1975: ”The Adventure of Sherlock Holmes' Smarter Brother”. (4)

Rollen som Sherlock Holmes i BBC’s tv-serie blev i 1968 overtaget af Peter Cushing, der nåede at spille mesterdetektiven i 16 episoder. Det var dog ikke første gang Cushing prøvede kræfter med rollen. Allerede i 1959 spillede han detektiven i Terence Fishers ”The Hound of the Baskervilles” over for André Morell som Watson. Som et lille kuriosum kan i øvrigt tilføjes, at Peter Cushing også har spillet Sir Arthur Conan Doyle selv i tv-filmen ”The Great Houdini” fra 1976. (5)

Sherlocks død

I 1976 kom filmen ”The Seven-Per-Cent Solution” (”Den snigende gift”), der åbner med følgende prolog: "In 1891, Sherlock Holmes was missing and presumed dead for three years. This is the true story of that disappearance; only the facts have been made up." Filmen bygger på en roman af Nicholas Meyer, og på rollelisten ses en lang række store skuespillere. Nicol Williamson spiller Holmes, Robert Duvall spiller Watson og Alan Arkin spiller Sigmund Freud. Titlen refererer i øvrigt til Sherlock Holmes’ misbrug, hvor han sprøjter sig selv med en opløsning af syv procent kokain og treoghalvfems procent saltvandsopløsning.

Både Watson og Holmes

Jeremy Brett portrætterede Sherlock Holmes i hele 41 originale Holmes-historier i Granada tv-serien ”Sherlock Holmes”, der løb fra 1984 til 1994. Af mange bliver han betragtet som sin tids 'rigtige' Sherlock, ligsom Basil Rathbone var 1940'ernes billede på detektiven. Brett er desuden én af kun tre skuespillere, som har portrætteret både doktor Watson og Sherlock Holmes. Han spillede nemlig Watson på scenen over for Charlton Heston i Los Angeles-produktionen af "The Crucifer of Blood" fra 1980. (6)

Sherlock som komedie

I 1988 kom komedien ”Without a Clue” instrueret af Thom Eberhardt. Her spiller Michael Cain rollen som mesterdetektiven i en noget anderledes Sherlock Holmes historie, hvor det i virkeligheden er Dr. Watson (spillet af Ben Kingsley), der løser opgaverne. For sjov skriver han historierne ned og udgiver dem i Strand Magazine, men folk ønsker at møde Sherlock Holmes, så Watson hyrer en skuespiller til at spille Holmes for ikke at afsløre sin identitet.

En omdiskuteret Sherlock

En af de måske mest omdiskuterede Sherlock Holmes portrætter er nok Robert Downey Jr., der spiller detektiven i Guy Ritchies tre film. I 2009 kom ”Sherlock Holmes” hvor Downey Jr. spiller over for Jude Law som Dr. Watson. Ritchie insisterede i øvrigt på, at de to mest almindelige klichéer fra Sherlock Holmes, "Elementary, my dear Watson"-replikken og Holmes' karakteristiske hat blev droppet.

Filmene bragte nye fans til Sherlock Holmes universet, men fans af den oprindelige detektiv var ikke så begejstrede. De tre historier udspiller sig i Victoria-tiden, men er i høj grad actionfilm fyldt med grandiose special effects og stunts, og har nærmest kun karakternes navne til fælles med Arthur Conan Doyles historier. 

En prisvindende Sherlock

Til slut skal Benedict Cumberbatch nævnes. Cumberbatch spillede Sherlock Holmes i BBC tv-serien ”Sherlock” fra 2010 til 2017 med Martin Freeman som Watson. Her er historierne flyttet til nutidens London og løseligt baseret på Conan Doyles fortællinger. 

TV-serien ”Sherlock” har vundet en lang række priser. Benedict Cumberbatch blev bl.a. nomineret til en Primetime Emmy for lead actor i 2012, 2016 og 2017, og i 2014 vandt han den, mens Martin Freeman samme år vandt for supporting actor.

Som et kuriosum kan nævnes, at i serien blev Watson såret i skulderen, men har psykosomatiske smerter i benet, som en reference til de originale historier hvor Arthur Conan Doyle var inkonsekvent med hensyn til placeringen af Watsons krigssår.

Se Sherlock Holmes film på biblioteket

I løbet af marts måned viser vi hver søndag Sherlock Holmes film på Horsens bibliotek kl. 10.30.

Find et udvalg af film om og inspireret af Sherlock Holmes som du kan låne her

Sherlock Holmes lever videre

Det er ikke kun i filmens verden, at Sherlock Holmes lever videre efter Sir Arthur Conan Doyles død. Detektiven har fået nyt liv i række historier skrevet af andre forfattere. Nogle opdigter nye historier med Sherlock Holmes, mens andre bruger han som en bifigur. 

Men allerede Conan Doyle selv skrev pasticher på sin detektiv, og det samme gjorde samtidige forfattere. Bl.a. skrev J. M. Barrie (Peter Pan’s ’far’) historien ”My Evening with Sherlock Holmes ” i The Speaker magazine den 28. november 1891 blot 4 måneder efter udgivelsen af Arthur Conan Doyles første Sherlock Holmes-novelle ”A Scandal in Bohemia”. Læs ”My Evening with Sherlock Holmes ” her.

Også danske forfattere var tideligt ude med Sherlock Holmes pasticher. I 1906 skrev den danske forfatter Carl Muusmann pastichen ”Sherlock Holmes paa Marienlyst” om Sherlock Holmes og Dr. Watson, der er på rekreation i Helsingør. Den afbrydes, da en spansk grevinde og operasangerinde får stjålet sine smykker.  

Derudover har Holmes også fået nyt liv i andre medier, som f.eks. computerspil og tegneserier. 

Et eksempel på sidstnævnte er "Tankespil", som det danske forlag Fabel udgav i 2017. Tegneserie-antologien som indeholder 15 korte tegneseriefortællinger inspireret af Conan Doyles beretninger om Sherlock Holmes. Tegnerne er både debutanter og mere garvede illustratorer, og de udfordrer her oprindelsen, myten og eftermælet af Sherlock Holmes.

Find flere Sherlock Holmes tegneserier her

Herunder kan du finde en række Sherlock Holmes pasticher, der kan lånes på biblioteket.
 

Sherlock Holmes pasticher fra andre biblioteker

Platons hemmelighed af Jørgen Holm Damgaard (lån bogen her)
Line Press ; Kbh., i kommission hos Underskoven, 2005. - 240 sider
Da Sherlock Holmes falder over nogle spor i Platons breve, der antyder en ældgammel hemmelighed af filosofisk art, går han og Dr. Watson og storebroderen Mycroft Holmes i gang med en filosofisk udredning af Platons skrifter, for at finde frem til sandheden.

Mrs. Hudson og åndernes forbandelse af Martin Davies (lån bogen her)
Cicero, 2003. - 221 sider
Kriminalroman. Sherlock Holmes er ikke hjemme, da en mystisk mand opsøger Baker Street 221 B. Husholdersken Mrs. Hudson og stuepigen Flottie må tage affære - og når hurtigt til sagens kerne om en mystisk forbandelse.

Sherlock Holmes' privatliv af Michael Hardwick (lån bogen her)
Martin, 1971. - 154 sider
En fingeret dagbog, skrevet af dr. Watson, giver et knapt så fuldendt billede af Sherlock Holmes, men viser ham som et menneske med fejl og svagheder.

På dybt vand af Palle Holst (lån bogen her)
mellemgaard, 2006. - 140 sider
Kriminoveller, som foregår fra Nice til Nordsjælland, Provence og Rhodos, og med en pastiche på en Sherlock Holmes-historie, hvor Holmes og Watson besøger København.

Biavlerens lærling af Laurie R. King (lån bogen her)
Klim, 1994. - 363 sider
Kriminalroman. Sherlock Holmes har trukket sig tilbage, da en viljefast ung pige - fortælleren - vil være hans lærling. De lever livet farligt, men Holmes viser sig at have både humor og følelser.

Et monstrøst kvinderegimente af Laurie R. King (lån bogen her)
Klim, 1996. - 322 sider
Kriminalroman, der foregår i London i 1920'erne. Mary Russell, som er den nu pensionerede Sherlock Holmes' lærling, opklarer adskillige mord, som finder sted i en feministisk, kristen sekt.

Marx og Sherlock Holmes af Alexis Lecaye (lån bogen her)
Vindrose, 1984. - 170 sider
Kriminalroman der i humoristisk form fortæller en historie om, hvordan den unge Sherlock Holmes i 1871 reddede Karl Marx' liv.

Den snigende gift: trykt på grundlag af efterladte erindringer af dr. John H. Watson og udgivet af Nicholas Meyer (lån bogen her)
Spektrum, 1975. - 225 sider
Beretningen om hvad Sherlock Holmes foretog sig i de 3 år, man troede ham død efter styrtet i Reichenbach vandfaldet i Østrig.

Efter Dem, Holmes af Douglas Moreton (lån bogen her)
Wisby & Wilkens, 2007. - 160 sider, illustreret
Kriminoveller, om Sherlock Holmes og doktor Watson. Novellerne indeholder særskilte mysterier, forsvindninger, tyverier o.s.v., men den geniale Holmes løser dem alle, ved hjælp af sin snusfornuftige ven Watson.

Sherlock Holmes og den tyske barnepige af John North (lån bogen her)
Wisby & Wilkens, 2007. - 143 sider
Krimi. En ung pige kidnappes i et velhavende hjem i London. Sporet fører til Nordtyskland, og Sherlock Holmes og doktor Watson tager til Nordtyskland. Efter en række geniale deduktioner, løser de sagen.

Den forsvundne Hamlet: Sherlock Holmes løser et bibliofilt problem af Vincent Starrett (lån bogen her)
Kbh., Rosenkilde og Bagger, 1952. - 49 sider
Conan Doyle-pastiche.

Pasticher på engelsk

The Italian secretary : a further adventure of Sherlock Holmes af Caleb Carr (lån bogen her)
London, Little, Brown, 2005. - 278 sider
Architect Sir Alistair Sinclair and his foreman, Dennis McKay, have been slain in the midst of rehabilitating the medieval west tower of the Royal Palace of Holyrood—the very wing where Mary, Queen of Scots, had lived, and where David Rizzio had met his brutal, politically motivated end. Mycroft Holmes fears these murders portend new threats against Britain's present monarch—the elderly Queen Victoria, who occasionally lodges at the palace—by a known assassin, perhaps in nefarious league with the German Kaiser. En route north, Holmes and Watson are menaced aboard their train by a red-bearded bomb thrower (supposedly a rabid Scots nationalist), only to discover that still greater dangers await them, and others, at Holyroodhouse. The plaintive drone of a weeping woman, cruelly punctured and shattered corpses, a pool of blood "that never dries", and a disembodied Italian voice with unexpected musical tastes all imply the wrath of wraiths behind recent atrocities. But Holmes and Watson deduce that greed, rather than ghosts, may be to blame.

The final solution af Michael Chabon (lån bogen her)
Fourth Estate, 2005. - 127 sider
Roman. En tidligere meget berømt detektiv bor i sin høje alderdom i en engelsk landsby, opslugt af interesse for biavl. En niårig, stum dreng, flygtet fra nazi-Tyskland, vækker detektivens nysgerrighed. Hvad er det for tal, drengens papegøje bliver ved med at gentage? Den gamle detektiv er 89 år i 1944, hvor bogen foregår. Det ville have gjort ham til 47 år i 1902, da den berømte sag om 'Baskervilles hund' blev opklaret. Navnet Sherlock Holmes bliver aldrig nævnt, men visse spor peger i retning af, at den tavse eneboer, der piberygende, knoklet, langlemmet, går rundt og passer sine bier og sig selv, kunne være identisk med den berømte detektiv. 'The Final Solution' er en hommage. En stilistisk hyldest af den kærlige slags.

The last Sherlock Holmes story af Michael Dibdin (lån bogen her)
London, Cape, 1978. - 192 s.
The novel is an account of Holmes's attempt to solve the Jack the Ripper murders. Holmes suspects the Ripper to be his nemesis, James Moriarty. There is a twist ending, revealing that Holmes himself had invented the character of Moriarty due to insanity, and was himself committing the crimes, a twist which some reviewers have found to be clever[2] while others found disappointing. There is also an ambiguity to the revelation as, despairing, Holmes tries to explain to his companion Dr. John H. Watson that Moriarty has fooled Watson and framed Holmes.

The exploits of Sherlock Holmes af Adrian Conan Doyle (lån bogen her)
J. Murray, 1954
Written by Doyle’s son in collaboration with his biographer, John Dickinson Carr, these 12 short stories are based on cases that were never documented but mentioned in passing in the original work. In ‘The Adventure Of The Seven Clocks’, Sherlock Holmes solves the mystery of why a nobleman keeps on smashing clocks; in ‘The Adventure Of The Highgate Miracle’, Holmes tries to discover what happened to the man who went back home to get his umbrella and was never seen again; in ‘The Adventure Of The Sealed Room’, Holmes solves a locked room mystery that has been written off as suicide but is actually murder. This collection is original, fascinating and fills in many of the gaps from the original canon.

Dust and shadow af Lyndsay Faye (lån bogen her)
Simon & Schuster, 2009. - 325 sider
From the gritty streets of nineteenth century London, the loyal and courageous Dr. Watson offers a tale unearthed after generations of lore: the harrowing story of Sherlock Holmes's attempt to hunt down Jack the Ripper.

Sherlock: over 80 stories starring the greatest detective of all time ved Otto Penzler (lån bogen her)
London, Head of Zeus, 2015. - xviii, 899 sider
Krimi-noveller. 83 stories featuring the legendary detective.

Artiklen er skrevet af Anne Horsted Møller og Jette S.F. Holst