
Find de rigtige letlæsningsbøger til dit barn
Den allerførste læsning
De lydrette bøger er beregnet til absolutte begynderlæsere. Bøgerne starter i den laveste sværhedsgrad og skrevet med lydrette ord i et enkelt sprog og med mange gentagelser. De lydrette bøger er inddelt i trinene 0-1-2-3. Find lydrette bøger her.
Hvad er Lix- og Let-tal
Lix- og Let-tal fortæller noget om, hvor svær en tekst er at læse. Det er to forskellige enheder og i de mange letlæsningsbøger er det også forskelligt hvilke tal der gøres brug af; nogle bøger bruger begge andre bruger slet ingen.
Lix-tal beregnes ud fra:
- Antallet af ord
- Antallet af lange ord (på mindst 7 bogstaver)
- Længden af sætningerne
Jo højere Lix-tallet er, desto sværere regnes teksten for at være. Lix-tallene starter ved 03 og fortsætter lagt ud over letlæsnings genren.
Let-tal beregnes ud fra:
- Antal ord
- Antal af lange ord
- Antal ord i den længste sætning
- Antal sider i bogen
- Billedstøtte
- Syntaktiske træk
Let-tal medtager altså flere kriterier for læseoplevelsen og modsat Lix-tallet tager Let-tallet fx. højde for ordets gentagelser. Let-tallene går fra 5-20.
Måske har du fra skolen fået af vide hvilket Lix- eller Let-tal dit barn skal øve sig på og du kan tage udgangspunkt i det, når I finder bøger. Husk dog at Lix- og Let-tallene kun er vejledende. Nogle tekster kan være kompliceret at forstå, selvom de er lette at læse. Samtidig kan to bøger, der har det samme Lix-tal, godt have to forskellige Let-tal. Ja, det kan altså godt være lidt af en jungle, at finde rundt i! I må derfor prøve jer frem og kigge i bøgerne sammen. I er også altid velkommen til at spørge eller skrive til biblioteket, så hjælper vi gerne med at finde de rigtige bøger både til nye og øvede læsere.
Fem-finger reglen
Ved du ikke hvilket læseniveau dit barn ligger på, kan I hurtig tjekke om en bog er for let eller for svær med fem-finger reglen:
- Slå op på en tilfældig side i den bog I har valgt
- Få dit barn til at læse højt
- Ræk en finger op for hvert ord, dit barn ikke kan læse
Søg direkte på lix-tal eller let-tal
Hvis du vil finde bøger med bestemte Lix- eller Let-tal kan du bruge søgekoderne ”ix =” eller ”ll =” (to små L’er). Hvis du fx leder efter bøger med Lix-tal 5 kan du skrive ”ix = 05” i søgefeltet. Husk at bruge to tal cifre, ellers får du ikke mange materialer frem.
Søgekoderne kan både bruges på vores hjemmeside og på eReolen GO.