Midt i en Murakami-tid

”... jamen hvornår kommer den?”, hørte jeg en midaldrende dame spørge den unge ekspedient om med bedende øjne. Det var i midten af august, og jeg befandt mig hos den lokale boghandler. ”Den”, som damens spørgsmål var rettet mod var selvfølgelig tredje og sidste bind i den japanske bestsellerforfatter Haruki Murakamis gådefulde saga ”1Q84”.

På tærsklen til sensommeren var vi mange, der havde et brændende ønske om at vide, hvad der skulle ske med Tengo og Aomame – hovedkaraktererne i bøgerne. Og det fandt vi så ud af fra d. 29. august, hvor bind tre i Mette Holms danske oversættelse så dagens lys. Med en titelmæssig cadeau til George Orwells dystopiske roman ”1984”, har Murakamis tre-binds værk formået at slå benene væk under befolkningen i store dele af verden. Også herhjemme befinder vi os i en Murakami-tid, hvor døren til forfatterens kuriøse verden ikke længere blot står på klem.

Magiske får og parallelverdner

Adskillige af Murakamis bøger er efterhånden blevet oversat til dansk, og han har i en lang årrække haft en stor og vedholdende læserskare. I 1996 kunne den første danske oversættelse af en Murakami-roman sættes på hylden hos boghandleren og på biblioteket. ”En vild fårejagt” blev den danske titel på denne skøre og skævvredne fortælling, som i bedste Philip Marlowe-stil beretter om en mands besættende jagt på et magisk får.

Det er bogen, som på mange måder introducerer os for den gådefuldhed og de fortællemæssige greb, som er blevet karakteristisk for Murakamis forfatterskab frem til i dag. Romanen er så kulørt, vild og kantet, at man efter endt læsning bare må have mere af samme skuffe, og det er der heldigvis råd for.

Magien er intakt, når fårene går igen i den selvstændige fortsættelse ”Dans, Dans, Dans”, som udkom på dansk i 1999. I romanen følger vi en unavngiven mand, som i drømme får et tip om at vende tilbage til et gammelt hotel, hvor han engang overnattede med en pige. Hotellet er blevet moderniseret, men rummer på én af etagerne en passage til en anden dimension.

Manden, som er lettere afsporet i livet, begynder at søge svar i denne verden hinsides den umiddelbare virkelighed. Som læser opfordres vi også til konstant at søge efter svar i Murakamis lettere gådefulde tekst. Bogens gennemgående stemning leder unægtelig tankerne i retningen af film af instruktøren David Lynch.

En bid af japansk kultur

På trods af Murakamis mange trofaste læsere har hans forfatterskab fået en bredere folkelig appel med trilogien ”1Q84”og fascinationen af hans litterære verden har nået hidtil usete højder. Der er noget dragende over Murakamis leg med ord og hans behændige håndtering af den magiske realisme, som genren ofte betegnes. En genre, som sammenblander det socialrealistiske med det fantastiske og egentlig tog form i latinamerikanske kredse med bl.a. Gabriel Garcia Marquez. Men også værker af den tjekkiskfødte kultforfatter Franz Kafka går ind under genrebetegnelsen. En forfatter, som Murakami i øvrigt gør litterært honnør til med romanen ”Kafka på stranden” fra 2007.

Udover originaliteten og opfindsomheden i Murakamis litteratur kan en del af hans popularitet i Vesten måske også forklares med, at man i hans romaner får et kig ind i en ofte eksotisk og anderledes verden. Med andre ord får man en lille bid af en fremmed kultur. Den japanske.

Sært og dragende univers

Haruki Murakami er ærkejapaner, født i Kyoto i 1949, men han ses ofte som en afviger til den traditionelle litteraturelite i Japan. Måden Murakami tænker og skriver på er, ifølge ham selv, stærkt influeret af vestlige forfattere som Raymond Chandler, Kurt Vonnegut og Ernest Hemingway. Derudover har han oversat meget vestlig litteratur til japansk og det er klart, at alle disse inputs på forskellig vis har sneget sig ind i hans romaner og blandet sig med det japanske. Og resultatet er noget ganske særligt.

Murakamis verden er en sammenpisket masse af historie, psyke, populærkultur og magi. Her møder vi blandt andet mennesker i deres søgen efter såkaldte sjælestykker dvs. forsvundne stumper af egen identitet i en fortryllet virkelighed befolket af talende katte. Alt dette foregår i romanen ”Kafka på stranden”.

Vi er også med på sidelinjen, når en bankmand pludselig en dag står ansigt til ansigt med en gigantisk frø i sin egen lejlighed. Oven i købet en talende én af slagsen. Frøen taler og manden undres i novellesamlingen ”Efter Skælvet”. Og derudover kommer vi med på en underfundig rejse når den stagnerede unge mand Toru Okada i ”Trækopfuglens Krønike” finder en portal til en anden verden på bunden af en brønd.

Det lyder sært og syret og det er det også langt hen ad vejen, men på en måde så man bliver aldeles opslugt af fortællingen. Roligt og sikkert opbygger Murakami i sine bøger en dragende stemning, som skaber både gys, grin og glæde og da ikke mindst undren. Det vil mange sikkert kunne nikke genkendende til fra timerne spenderet med ”1Q84”, som altså nu har fået sin afslutning.

Den anden Murakami

Det skal dog ikke alt sammen handle om Haruki Murakami for der findes adskillige skønne bøger af japanske forfattere, som tilmed er oversat til dansk. Murakami har været med til at forstærke interessen for asiatisk litteratur. Og dermed åbnet døren for flere japanske forfattere, som på hver deres måde fiktivt skildrer det Japan, de dagligt er en del af.

Én af disse bærer ligeledes efternavnet Murakami, men fornavnet Ryu. Forfatteren har en lang række af romaner på sit litterære CV og i 2010 fik vi så den første på dansk - den hårdkogte psykologiske thriller ”I misosuppen”.

Ensomheden er tæt og mærkbar i romanen, hvor den unge Kenji bedriver tiden som guide for turister i Tokyos natteliv. Han bliver hyret til rundvisninger i byens sex-miljøer af amerikaneren Frank, som viser sig at være mere end bare en turist. En ung prostitueret pige bliver myrdet, og Kenji begynder at have bange anelser omkring Franks sande identitet. Bogen er en isnende og dyster krimi, som med stor overbevisning beskriver et moderne Japan i moralsk forfald. Ryu Murakami er desuden manden bag romanforlægget til den kontroversielle film ”Audition” fra 1999.

Gysets mester

Vi bliver i afdelingen af filmatiserede romaner og her kommer man ikke uden om den japanske gyserforfatter Koji Suzuki. Han er Japans svar på Stephen King og står bag en række af gruopvækkende titler, hvoraf flere er blevet omsat til spillefilm.

Den mest kendte er uden tvivl horrorhittet ”Ring” fra 1999. Bogen blev udgivet i 1991 og er en del af en trilogi, som også tæller bøgerne ”Spiral” og ”Loop.

I ”Ring” følger vi en journalist, som sætter sig for at undersøge en række pludselige dødsfald blandt unge. Det bringer ham på sporet af et mystisk videobånd, som har direkte forbindelse til de unges dødsårsag. Journalisten finder og ser båndet og får i indspilningens sidste sekunder at vide, at han kun har en uge tilbage at leve i.

Der hviler nu en tung forbandelse over ham. En forbandelse som i sidste instans vil fremmane tilstedeværelsen af den afdøde og hævngerrige pige Sadako. Fortællingen udvikler sig til et nervepirrende kapløb mod tiden, hvor journalisten må forsøge at afkode videobåndet og ophæve forbandelsen inden ugen er omme.

Med filmatiseringen af Suzukis bog blev Japan bestandigt naglet fast på verdenskortet i gyserregi. Filmen fik sin amerikanske pendant i 2002 og adskillige forfattere og filmmagere har ladet sig inspirere af denne tendens indenfor genren, som florerede omkring årtusindeskiftet.

Men hele bølgen tog altså sin begyndelse med bogen, som er interessant og desuden afgørende anderledes end filmene på flere punkter. Bør læses indenfor en uge!

Rørende socialrealisme

Kenzaburo Oe er en anden japansk forfatter, som er værd at bide mærke i. Han er én af sværvægterne indenfor den samtidige japanske litteraturelite. Den nu 77-årige japaners forfatterskab er gennem tiden blevet overrislet med fornemme priser, heriblandt Nobelprisen i 1994. Og det er der såmænd en god grund til.

Sammenholdt med hans veludviklede fornemmelse for sproget har Kenzaburo Oe flair for at skrive gribende og vedkommende fortællinger, som er dybt forankret i hans egne livserfaringer. I særlig grad har hans egen mentalt handicappede søn været kilde til inspiration i flere af hans romaner.

Det fremgår blandt andet i romanen ”En privat sag”, som udkom på dansk i 1994, hvor han i en semifiktiv hverdag forsøger at give sønnen en stemme og sætte ord på familiekrisen. Det er hjerteskærende og velskrevet.

En farverig verden

Mit håb er, at artiklen har givet appetit på nogle af de mange spændende titler, der har fundet vej fra Solens rige til vores nordlige breddegrader. Der er mange berigende læseoplevelser af hente her.

Så bevæg dig trygt ind i den japanske litteratur. Du finder en vidtfavnende, smuk og farverig verden af både ind- og udtryk. En fabelagtig og fremmed verden befolket af gådefulde får, talende katte og hævngerrige ånder, men også en verden, som beskriver helt almindelige menneskers forsøg på at få livet til at gå op. Der er med garanti noget for enhver smag i denne velkrydrede kompot af japansk kultur.

Og for nu at slutte i tråd med den aktuelle ”1Q84” og Haruki Murakamis flerdimensionelle virkelighed, hvad er så mere effektiv og nuanceret end litteraturen, som portal til mødet med fremmede kulturer.

Inspiration:

”Efter midnat” af Haruki Murakami

”Skyggelandet” af Taichi Yamada

”Tid til fodbold” af Kenzaburo Oe

”Akira”– serien af Katsuhiro Otomo (tegneserie)

”Min fjerne barndomsby” af Jiro Taniguchi (tegneserie)

”Skyggefamilie” af Miyuki Miyabe