Om dette arrangement

Tid
16:15 - 17:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Vitus Bering Park
Kongensgade 1
8700 Horsens
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Foredrag & Underholdning

Horsens Holder: Svend Brinkmann – Det vellykkede (senior-)liv

06.06.24
Oplev Svend Brinkmann i Vitus Bering Parken under Horsens Holder Alderbedst

Mennesker har formentlig altid reflekteret over, hvad et vellykket liv er: Er det at leve op til normer for et ærefuldt liv? At opleve mest muligt inden det er for sent? Eller at udleve sit fulde potentiale? I oplægget fortæller Svend Brinkmann om forskellige syn på lykken og det vellykkede liv, og fokuserer særligt på seniorlivet, der er en fase i livet, hvor de fleste mennesker har det godt. I modsætning til, hvad mange tror, er de fleste ældre mennesker glade og tilfredse med tilværelsen. Men hvad skal der til for at trives? Hvad kan man selv gøre? Og hvad betyder relationer til andre mennesker for ens liv og velbefindende?

Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet. Hans forskning foregår i grænsefladen mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse, og han er forfatter til en lang række bøger og artikler om disse områder. Han har modtaget DR’s Rosenkjærpris og Gyldendals formidlingspris, og i 2017 udnævnte Politiken ham til årets meningsdanner i Danmark.

Arrangeret i et samarbejde mellem Horsens Seniorråd, Horsens Sund By, og Horsens Kommunes Biblioteker. 

Arrangementet er gratis, bare mød op.