Horsens Holder

Horsens Holder er en ny fire dages festuge i Horsens Kommune, der blev afholdt for første gang i 2022.

Historien bag Horsens Holder
Horsens Holder er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor alle kan bidrage og være en del af festen, der kommer til at indeholde både koncerter, fællessang, byvandringer, børnefest, kunst, bevægelse workshops, foredrag og meget, meget mere. Det er kommunens kulturaktører, foreninger og borgere, som står bag de mange arrangementer. Det er nemlig meningen, at alle kan være med som aktør – og alle har mulighed for at byde ind med forslag, ønsker og bidrag. Til at være med til at skyde Horsens Holder i gang i 2022, blev festugen også en fejring af Horsens’ nye gågade. Derfor fik horsensianerne helt ekstraordinært glæde af at opleve koncerter med flere kendte navne på Torvet.

Baggrunden
Da Danmark og resten af verden i 2020 og 2021 blev ramt af corona-pandemien, opstod en ny og anderledes kulturevent i Horsens, nemlig Horsens Hideouts. Konceptet var små oplevelser på særlige steder, der startede i forbindelse med, at alle de store kulturevents blev aflyst på grund af pandemien. I 2021 voksede Horsens Hideouts med mange nye arrangementer og aktører og begyndte at tage form af en slags festuge i Horsens midtby. Og det er på den baggrund, at Horsens Holder er blevet til. Horsens Holder skal samle kommunens mange forskellige aktører under en fælles paraply, der tilbyder kultur, fællesskab og oplevelser til både horsensianere og gæster i byen.

Bibliotekets program
Finder du her på siden under artiklen. 

Det er muligt at læse meget mere om Horsens Holder 2023 på festivalens hjemmeside