Jordens salt af Jeanine Cummins

22.10.20
Pludselig flyver kuglerne om ørerne på 8-årige Luca mens han står og tisser på toilettet.

Så er scenen sat, - vi er i Mexico, og Lucas familie bliver angrebet af gangstere fra et af de lokale narkokarteller. Hans far er journalist, og han har skrevet kritiske artikler om narkokartellet. Hele familien, som er samlet for at fejre en fødselsdag i haven, bliver mejet ned, og kun Luca og hans mor Lydia overlever. 

”Jordens salt” er en superspændende thriller hvor siderne vender sig selv. Lydia og Luca er på flugt mod den amerikanske grænse og i konstant fare for at blive fundet og myrdet af narkokartellets hitmen. Det sidste stykke land op mod grænsen er et ørkenområde, som kun kan tilbagelægges med hjælp fra en menneskesmugler. 

En af grundene til at jeg blev så optaget af romanen er, at jeg så et fremragende godt indslag i TV-avisen på DR, hvor Steffen Kretz havde besøgt en selvbestaltet amerikansk militsgruppe. Gruppen af våbenglade mænd synes det var deres fornemste opgave at nedskyde migranter på flugt. Steffen Kretz spørger lederen af gruppen hvilken løsning han ser på problemet, - og svaret var, at hvis bare hjælpeorganisationerne ville lade være med at lægge vanddepoter ud til flygtningene, så ”løste” problemet sig selv!

Det er en underholdende, velresearchet og superspændende thriller. Godstoget ”La Bestia”, som migranterne springer på i romanen er den rene og skære virkelighed. Jeg blev simpelthen nødt til at se et par youtube-klip for at få bekræftet forfærdelighederne. Forfatteren røg uheldigvis i kløerne på ”krænkelses-debattørerne”, og blev kritiseret for at skrive en roman om latinoer, når hun selv er hvid. Suk!. Heldigvis tror jeg hun kommer sig over angrebene, for Clint Eastwood har købt filmrettigheder, og bogen er solgt over hele verden.

Hvis du har mod på at læse en dygtig underholdningsforfatters bud på migranternes farlige og uretfærdige livsvilkår, så læs ”Jordens salt”. Hvis du hellere vil læse mere anerkendt og smal kvalitetslitteratur om samme emne, så læs Valeria Luisellis ”De vildfarne børns arkiv”
 

Materialer