Madame Curie og de andre

01.09.23
Vi hører ikke så meget om dem, som vi gør om mændene, men den naturvidenskabelige historie tæller flere dygtige kvinder. En af dem er Marie Curie, der som den eneste har modtaget en nobelpris i såvel fysik som kemi.

Marie Curie (1867-1934) var en polsk-fransk fysiker. Efter i nogle år at have arbejdet som guvernante og privatlærer i Polen begyndte hun i 1891 at studere matematik og fysik i Paris. I 1895 blev hun gift med Pierre Curie, og året efter indledte hun i hans laboratorium sin udforskning af den nyopdagede radioaktivitet. Hendes forskning førte blandt andet til opdagelsen af grundstofferne polonium og radium, og i 1903 modtog ægteparret en delt Nobelpris i fysik for arbejdet.

Efter sin mands død i 1906 overtog Marie hans job på Sorbonne, hvor hun blev den første kvindelige professor. I 1911 modtog hun sin anden Nobelpris, denne gang i kemi, for sit arbejde med radioaktivitet.

Under 1. verdenskrig arbejdede Marie Curie for at uddanne læger og sygepassere i brugen af røntgen i ambulancer ved fronten, og efter krigen fortsatte hendes interesse for den medicinske udnyttelse af røntgenstråling og radioaktivitet.

Udover at være den eneste nobelprismodtager, der har modtaget en nobelpris i begge de naturvidenskabelige priser, modtog Marie Curie også en række andre æresbevisninger, som hun dog hellere ville ombytte til ordentlige laboratorieforhold. (Lex.dk)

Og Marie Curie er naturligvis ikke den eneste dygtige kvindelige forsker. Herunder finder du et lille udvalg af bøger og film om nogle af dem.

Inge Lehmann

Inge Lehmann (1888-1993) var Danmarks ukendte pioner inden for geofysik. I 1907 blev hun optaget på matematikstudiet i København. Under uddannelsen studerede hun både på Cambridge i England og Hamborg i Tyskland, men havde også flere sygdomsperioder så først i 1920 fik hun sin kandidat i matematik og fysik.

I 1925 blev Inge Lehmann udnævnt til assistent for Niels E. Nørlund, der var direktør for 'Gradmålingen', der havde ansvaret for at opstille seismologiske stationer i Danmark og Grønland. Her blev hendes interesse vakt for seismologi. Så i 1928 blev Inge Lehmann uddannet mag.scient. i geodæsi, og samme år bliver hun - højst usædvanligt for en kvinde på den tid - udnævnt til statsgeodæt hos Gradmålingen, der bliver nyindviet som 'Geodætisk Institut' samme år. 

Inge Lehmann slog sit navn fast internationalt i 1936, da hun offentliggjorde artiklen P', hvor hun med udgangspunkt i nyskabende læsninger af seismologiske målinger ræsonnerede sig frem til, at Jorden må have en fast indre kerne. Det var i direkte modstrid med den førende overbevisning, hvor man mente, at Jorden bestod af to lag: en flydende kerne og en fast kappe. Der gik dog ikke mange år, før verdens førende forskere måtte give hende ret.

Alligevel blev hun aldrig rigtig anerkendt i Danmark. Så i 1953 pensionerede hun sig selv fra Københavns Universitet, og arbejdede i stedet især i USA, hvor hun modtog den anerkendelse, hun fortjente. (Niels Bohr Instituttet)

Marie Hammer

Marie Hammer (1907–2002) er endnu en af de oversete kvinder i dansk forskningshistorie. 

Marie Hammer var både hjemmegående husmor med fire børn og samtidig ulønnet zoologisk forsker og opdagelsesrejsende. Hun udgav 40 afhandlinger og identificerede 1.000 nye arter af mosmiden. Og det var hendes studier af mosmider, der førte til, at hun kunne understøtte Alfred Wegeners kontroversielle kontinentaldriftsteori om et samlet urkontinent. (Lex.dk)

Mary Anning

Mary Anning, (1799–1847) blev født i Lyme Regis i Dorset som datter af møbelsnedker Richard Anning og Mary Moore. Familien havde ti børn, men kun to, Mary og Joseph, overlevede til voksen alder.

Faderen supplerede sine indtægter ved at hugge fossiler ud af strandklipperne i omegnen og sælge dem til turister, og havde ofte børnene med, når han søgte efter fossiler. Han døde i 1810, men i 1811 blev familiens første berømte, fund gjort. Joseph gravede et 1,2 meter langt kranium af en fiskeøgle (ichthyosaurus) ud, og Mary fandt resten af skelettet nogle måneder senere.

Mary Anning samlede resten af livet fossiler, især fra hvirvelløse dyr, som hun solgte for nogle få shilling stykket. Flere geologer besøgte hende for at samle fossiler med hende og diskutere anatomi og klassificering. Alligevel fik hun fuld anerkendelse for sine bidrag til palæontologien i sin levetid. (Wiki)

Rosalind Franklin

Rosalind Franklin (1920-1958) var en britisk biofysiker, som spillede en afgørende rolle i klarlæggelsen af DNA's molekylære struktur. Hun anvendte røntgendiffraktion til at "opmåle" DNA, så dets struktur kunne beregnes, og uden hendes arbejde ville James D. Watson og Francis Crick ikke have været i stand til at opstille deres model for DNA's struktur. (Lex.dk)

Lise Meitner

Lise Meitner (1878-1968) var en østrigsk-svensk fysiker, der i 1938 sammen med sin nevø Otto Robert Frisch erkendte urankernens spaltning (fission) i de eksperimenter, som kort tid forinden var foretaget af Otto Hahn og Fritz Straßmann. Derved skabtes grundlaget for udviklingen af atombomben og den senere fredelige udnyttelse af fissionsenergien. 

Lise Meitner var en af mellemkrigstidens mest betydningsfulde fysikere og en hyppig gæst på Niels Bohr Institutet i København. Som den første kvinde modtog hun i 1966 Fermi-medaljen fra den amerikanske regering som anerkendelse for sin indsats i kernefysikken. (Lex.dk)

Ten women who changed science, and the world af Catherine Whitlock & Rhodri Evans
London, Robinson, 2019. - xiii, 306 sider, illustreret
Tells the moving stories of the female physicists, biologists, chemists, astronomers and doctors who helped to shape our world with their extraordinary breakthroughs and inventions, and outlines their remarkable achievements. 
Indhold: Virginia Apgar; Rachel Carson ; Marie Curie ; Gertrude Elion ; Dorothy Hodgkin ; Henrietta Leavitt ; Rita Levi-Montalicini ; Lise Meitner ; Elsie Widdowson ; Chien-Shiung Wu

Lån bogen her

Chien-Shiung Wu

Chien-Shiung Wu (1912-1997) var en kinesisk-amerikansk fysiker som arbejdede på Manhattan Project i prosessen for at berige uran til det spaltbare materiale 235U. Hun stod også bag udviklingen af geigertælleren til måling af radioaktivitet. Wu var den første kvindelige præsident for American Physical Society, og hun modtog en række æresbevisninger. Heriblandt National Medal of Science, Comstock-prisen og den første æresdoktorgrad tildelt en kvinde ved Princeton University. Hun vandt også Wolf Prize i fysik i 1978. (Nuclearmuseum.org)

Forgotten women : the scientists af Zing Tsjeng
London, Cassell Illustrated, 2018. - 224 s., illustrations (some color), 22 cm
Short biographies of women scientists, both the well known, and the largely forgotten. 
Omtaler udover Chien-Shiung Wu blandt andre også Mary Anning, Inge Lehmann, Rosalind Franklin og Lise Meitner.

Lån bogen her

Materialer