Hvor gammelt er dit parti?

Er ungt det samme som hipt? Er gammelt lig med stabilt? Eller er de unge bare irriterende vårharer, der ingen forstand har på den virkelige verden? Og de gamle senile oldinge, der sidder fast i verden, som den engang så ud?

Hvordan du svarer på de spørgsmål har sikkert betydning for, hvordan du stemmer til folketingsvalget. Måske er du endda så med på noderne, at du kun stemmer på partier, der endnu ikke er kommet over spærregrænsen?

For at hjælpe dig har vi kigget nærmere på, hvor gamle de opstillingsberettigede partier er - så kan du se, om din politiske overbevisning støder sammen med din holdning til alder. Og som en bonus kan du se, præcis hvor vægelsindet dit parti har været med noget så grundlæggende som et navn.

1870: Venstre, Danmarks Liberale Parti

Venstre er naturligvis ikke Danmarks første politiske parti - og flere af de nuværende partier har da også rødder længere tilbage. Men hvis vi kigger på, hvornår partierne officielt blev stiftet (og ikke på, hvilke inkarnationer de har haft tidligere), så er det Lars Løkkes, der kan tage gammelmandskåben på. Hvis man altså tager højde for, at de har skiftet navn et par gange undervejs.

De blev stiftet i 1870 som Det Forenede Venstre, blev 1895 til Venstrereformpartiet, i 1910 til blot Venstre og så 1963 til det, de hedder nu: Venstre, Danmarks Liberale parti.

Venstre var oprindelig et landboparti, men har siden skiftet karakter til et mere bredt favnende liberalt parti. De kom i Folketinget i 1872 med absolut flertal, og gennem tiden har de udklækket 11 statsministre. For tiden sidder der 47 Venstrefolk i Folketinget.

1871: Socialdemokraterne

Helt alene med et fødselsår i 1870erne er Venstre ikke. For året efter stiftedes Socialdemokraterne. Og de lærte åbenbart af rivalerne, at man skulle skifte navn for at holde det frisk, så de hed Den Internationale Arbejderforening for Danmark indtil 1878, Socialdemokratisk Forbund indtil 1965, Socialdemokratiet i Danmark indtil 2002 og så endelig Socialdemokraterne.

Socialdemokratiet opstod som en afløber af arbejderbevægelsen og fokuserede på arbejderklassens interesser. De kom først i Folketinget i 1884 og har siden haft 9 personer placeret på statsministerposten. Ligesom Venstre har de for tiden 47 medlemmer af Folketinget.

1905: Radikale Venstre (Danmarks social-liberale parti)

I 1905 stødte der et nyt parti til, som skulle viste sig at kunne overleve i længden. Som navnet måske antyder, opstod partiet ud fra en splittelse, idet det var en række af vælgerforeninger fra Venstre (eller Venstrereformpartiet, som det hed på daværende tidspunkt), som sammen med en række ekskluderede folketingsmedlemmer stod bag.

Et nyt århundrede betød åbenbart også nye tider, for Radikale Venstre var mere stabile på navnefronten og har på de over hundrede år siden kun føjet parentesen til navnet. De forsøgte også at anlægge et bredere samfundsmæssigt perspektiv end det parti, som de opstod af, ud fra et ønske om ikke at være talerør for en enkelt samfundsgruppe.

Gennem tiden har de haft to statsministre på taburetten. De blev første gang valgt ind i Folketinget i 1906 - på nuværende tidspunkt har de 17 MF'ere.

1915: Det Konservative Folkeparti

Med en navn, der rummer konnotationer om at bevare tingenes tilstand, er det naturligvis fint at kunne pege på rødder, der går helt tilbage til 1848 - nemlig partiet Højre, som Det Konservative Folkeparti udsprang af. Men partiet, som vi kender det, blev dog officielt stiftet i 1915. Til gengæld har de bevaret det samme navn i samtlige 100 år.

Det Konservative Folkeparti definerede sig blandt andet som en modstand mod socialismen og ønskede at være talerør for middelstanden. De blev første gang valgt ind i 1918.

Siden da har de haft en enkelt statsminister, nemlig Poul Schlüter. De har for nuværende 12 medlemmer af Folketinget.

1959: SF - Socialistisk Solkeparti

I 1958 blev formanden for Danmarks Kommunistiske Parti, Aksel Larsen, ekskluderet, og året efter gik han så sine egne veje med stiftelsen af SF. Det springende punkt var forholdet til Sovjetunionen, idet SF mente, socialismen skulle indføres af demokratisk vej.

Fokus var på at skaffe et arbejderflertal i Folketinget, som de fik adgang til i 1960. De har ikke haft et medlem på statsministerposten, men har for tiden 12 folketingsmedlemmer.

1970: Kristendemokraterne

I 1970 kom Kristeligt Folkeparti ind på scenen, og de holdt ved det navn indtil 2003. Dannelsen af partiet skete som en direkte reaktion på, at billedpornografien blev lovliggjort i 1969, og abortlovgivningen blev lempet i 1970.

Der var, som navnet nok antyder, et ønske om at påvirke samfundet ud fra et kristent livs- og menneskesyn. Generelt så stifterne et moralsk forfald, som skulle bekæmpes. Ved valget i 1973 kom de ind med syv mandater, men har dog ikke fået en person på den øverste post. De har p.t. ingen pladser, men er opstillingsberettigede til dette valg.

1989: Enhedslisten - De Rød-Grønne

Danmarks Kommunistiske Parti var åbenbart et frugtbart parti - det lagde jord til både SF og Enhedslisten (og er nu selv et selvstændigt parti tilknyttet sidstnævnte). Enhedslisten opstod som et valgteknisk samarbejde mellem DKP, Venstresocialisterne og Socialistisk Arbejderparti og blev først senere til et egentligt parti.

Hver især havde de tre partier ikke mulighed for at komme over spærregrænsen, men som Enhedslisten kom de i Folketinget i 1994. Der har de indtaget positionen som mest venstreorienterede parti. Det har ikke ført til statsministerposter, men for tiden til 12 pladsen på tinge.

1995: Dansk Folkeparti

Det p.t. trediestørste parti blev stiftet mere end hundrede år efter det ældste. Det skete i 1995, da Pia Kjærsgaard efter et kaotisk landsmøde brød ud og stiftede sit eget parti.

Det national- og socialkonservative parti havde medlemmer i Folketinget ved stiftelsen, men blev valgt ind på egne præmisser ved først valg i 1998 med 13 mandater.

DF har endnu ingen statsminister haft, men er i de mellemliggende år vokset til 22 pladser i Folketinget.

2007: Liberal Alliance

Et af Folketingets yngste partier har husket de gamle dyder, idet LA det første års tid efter stiftelsen gik under navnet Ny Alliance. Det blev dannet i 2007 af Naser Khader, Anders Samuelsen (begge fra Radikale Venstre) og Gitte Seeberg (fra Konservative Folkeparti).

LA gjorde oprør mod blokpolitikken og lagde vægt på en "borgerlig anstændighed". Med det og en liberalistisk platform lykkedes det dem at få 9 mandater i 2011. Det tal er det samme i dag.

2013: Alternativet

Folketingets yngste medlem (som beholder titlen, hvis de kommer ind, da Nationalpartiet ikke nåede at blive opstillingsberettiget til dette valg) er blot to år gammelt - men har da i det mindste formået at beholde det samme navn i den tid. Partiet blev stiftet af Uffe Elbæk, der tidligere var gået fra Det Radikale Venstre.

Som Folketingets yngste har de et enkelt medlem. Og ved dette valg gælder det for dem om at få mere end 2 procent af stemmerne for at blive siddende - eller endnu flere for som alle unge at omvælte det bestående.

Det bliver først ved folketingsvalget den 18. juni, at vi får lov at se, hvordan Folketingets alderssammensætning kommer til at se ud fremover - og det bliver de kommende år, der skal vise, om det afspejler dets arbejde.

God stemmelyst.