Genåbning for reservationer

13.05.20
Vi har nu igen åbent for at du kan reservere materialer.

Som led i den trinvise genåbning af biblioteket, åbner vi fra onsdag d. 13. maj igen op for at du kan reservere materialer her på hjemmesiden og over Biblioteket-appen.

Materialer der er klar til afhentning kan hentes fra mandag. d. 18 maj, hvor vi igen åbner for betjeningen på kommunens biblioteker. Du får, som altid, besked når dine reservationer er klar til afhentning.

Kun materialer fra Horsens kommunes biblioteker indtil mandag d. 18. maj

Da det endnu ikke er muligt at sende materialer imellem biblioteker, er det i første omgang kun materialer fra Horsens kommunes biblioteker du kan reservere. Det vil sige at du kan bestille fra vores egen hjemmeside og på appen, men ikke fra andre biblioteker via bibliotek.dk.
Fra mandag d. 18. maj åbnes der dog igen op for bestillingen fra alle landets biblioteker og du kan dermed også bestille bøger via bibliotek.dk

Har du reservationer fra før nedlukningen

For at undgå for megen unødig ventetid for reserverede bøger, opfordrer vi til at du kigger dine reservationer fra før nedlukningen igennem og sletter dem der eventuelt ikke længere er relevante. På den måde er vi alle sammen med til at sikre at reservationerne når så hurtigt frem til dem der har brug for dem som muligt.