
Om dette arrangement
Foredrag: Det danske måltid i 15.000 år
Bettina Buhl er madhistoriker, cand.mag. i historie og kommunikation, museumsinspektør og arbejder dagligt med forskning og formidling af dansk madhistorie og madkultur på Det Grønne Museum. Forfatter til talrige artikler om den danske madhistorie og til bøgerne Historien om danskernes mad i 15.000 år, Danskernes småkager – et småkageleksikon, Sovs skal der til – opskrifter og historie, Badehotellets kogebog, Rug og rugbrød, Æbler - klassiske opskrifter og fortællinger fra den danske madhistorie, samt en madhistorisk bogserie for børn. I 2022 skrev hun om planteproduktion og madkultur i Dansk Landbrug 1945-2020.
Bettina bidrager som madhistorisk konsulent på mange projekter og til tv- og radioprogrammer omhandlende mad. Hun er idémager og kreativ udvikler til flere madhistoriske udstillinger og events og er desuden en ivrig foredragsholder. I forbindelse med tv-serien Badehotellet bidrager Bettina med køkkenhistorisk viden og ideer til menuer og tilberedninger. Endelig er hun fast klummeskribent på Jyllandsposten.
DAGENS PROGRAM:
UDSOLGT: 17.30 - 18.30: Grøn fællesspisning i bibliotekets frokoststue.
19.00 - 20.30: Foredrag: Det danske kulturmåltid i 15.000 år i salen.
Billetpris: Til foredraget til 50 kroner.
Arrangeres i samarbejde med Foreningen Norden, Horsens.