Christian Haun: "Læserens rum er privat og skal ikke krænkes af mig."

Christian Haun debuterede med romanen Naut i 1999. Siden er forfatterskabet vokset til fire romaner og to samlinger med længere fortællinger. Den seneste af dem, Hus år hus, udkom i 2017 efter en pause på otte år.

Hus år hus rummer tre historier - Kommissær Lind, Ikke noget og Min bror i klipklappere til dommedag - som er vidt forskellige i deres tilgange, men cirkler omkring forfatterens hjemby, Aarhus. Her er både det rent socialrealistiske og det mere fantastiske. Vi har taget en snak med Haun om at fortælle historier.

Interview af Christian Haun

Kan du starte med at præsentere dig selv og Hus år hus? Hvilken oplevelse håber du på, at folk sidder tilbage med efter endt læsning?

Jeg er født 1974, har kæreste og 3 børn og har udgivet 7 bøger på Gyldendal siden 1999. Det kan lyde højtravende, men jeg vil ikke bestemme noget for læseren, når jeg har skrevet historien. Bare de får ET ELLER ANDET ud af den. Læserens rum er privat og skal ikke krænkes af mig. Personerne og historien og ordene skal gerne være så levende at læseren glemmer både sig selv og mig.

LÆS MERE: anmeldelse af Hus år hus

Der er gået en del af siden din sidste udgivelse, og bogen virker da også som en udvikling. Hvad synes du, der er sket i dit forfatterskab i de mellemliggende år?

Tja, godt spørgsmål. Jeg er blevet mere kræsen med ordene og historierne. Jeg gider hverken læse eller skrive 400 sider, som vader rundt i det samme. Den midterste historie, "Ikke noget", var mit forsøg på at skrive en rent naturalistisk roman, men Gyldendal ville ikke udgive den, så jeg skar den ned til en lang novelle.

Lige som din forrige bog, Sig farvel til dig selv, består Hus år hus af tre korte historier, hvor du tidligere har skrevet romaner. Hvad er det for nogle muligheder, denne form giver dig som fortæller?

Den form og længde giver en behagelig afgrænsethed. Man er nødt til at fortælle økonomisk og præcist. Og man spørger lettere sig selv: Er dette nødvendigt?
Det skaber nogle klare, fremadskridende historier. Jeg synes, der er gået inflation i både det trykte og det digitale sprog. En sjuskethed!

Fælles for mange af dine romaner er, at de gerne påvirkes af noget fantastisk/uvirkeligt, men foregår i et realistisk, genkendeligt miljø, gerne Aarhus, som står meget stærkt. Hvor meget af dit eget liv bliver der lagt i dine bøger?

Der bliver nok ubevidst lagt en hel del af mit liv i dem, omformet eller transformeret. Det er ikke noget, jeg gerne VIL, det sker lissom bare.

Ville du være i stand til at fortælle de samme historier, hvis du undlod de fantastiske elementer?

Jeg kunne nok skære dem væk bagefter, det gjorde jeg delvist med "Ikke noget", og har gjort det i andre historier, men jeg tror jeg behøver den lille gnist af noget mystisk eller ukendt, for at komme i gang.

Det kunne være interessant at høre lidt om de proces, fordi de tre historier i Hus år hus er så forskellige og synes at komme fra hvert deres sted. Hvordan starter en historie hos dig - og hvordan udvikler du den til den færdige fortælling, hvad enten det er roman eller novelle?

De fleste historier begynder med en person, men det kan også være en stemning, en titel, eller bare en sætning. Det varierer lidt. Jeg dagdrømmer og fantaserer og lader mig sådan "glide væk", selv om det nok er forkert formuleret. Det kan også tage udgangspunkt i noget, jeg læser, som jeg tænker, at det må kunne gøres bedre! Jeg bruger lang tid på at gruble, fantasere og skrive sætninger ned, før jeg går i gang. Jeg har det ikke godt med et helt tomt papir.

Hvis du skulle udpege nogle inspirationskilder, hvem skulle det så være?

Jeg elsker mange musikere, forfattere og filmfolk, men denne hårde kerne har nok givet mig en del med: Astrid Lindgren, Philip K. Dick, Dan Turéll, Harlan Ellison, Samuel Delaney, Peter Laugesen, Bob Dylan, J.R.R. Tolkien, George Orwell, Svend Åge Madsen, David Lynch, Stanley Kubrick, Ray Bradbury, Bjarne Reuter, Klaus Rifbjerg, Charles Bukowski, William Burroughs, Jack Kerouac, John Byrne, Frank Miller, Grant Morrison.

Hvad så nu? Skal vi vente otte år på din næste bog, eller arbejder du allerede på noget nyt? Og er det noget, du kan fortælle om?

Jeg er ved at lægge sidste hånd på en horribel roman med arbejdstitlen "Knust kalejdoskop". Jeg er tilbage ved helte & uhyrer igen!

LÆS MERE: Flere interviews med bogfolk

Som afslutning plejer jeg gerne at spørge til lidt forslag til inspiration. Når nu folk har læst sig igennem Christian Hauns forfatterskab, hvilke bøger skal de så lægge frem på natbordet?

Jeg læser så meget, som er godt, så det er svært, men jeg kan anbefale nogle af de seneste: Joe Abercrombies "Første Lov"-trilogi, som er oversat til dansk. Helle Helles sidste tre romaner er en udsøgt fornøjelse at læse. Larry Niven: "Ringverden". Nick Flynn: "Endnu en lortenat i en røvsyg by". Jack Kerouac: "Dharma Bums" (oversat til dansk). Grant Morrison: "All-Star Superman".

Find alle Christian Hauns bøger på bibliotek.dk - og som ebøger på eReolen. Læs mere om forfatteren på et Christian Haun-fansite.