Jubilæum: 10 kvindelige forfattere gennem 150 år

18.11.19
Bibliotekar Nina Wegner har destilleret kvindelitteraturen gennem de sidste 150 år og fundet frem til 10 must-reads.

I min ungdom og studietid (70’erne og 80’erne) diskuterede vi ofte kønsroller, kvindekamp og ligestilling mellem kønnene. Emnet har stadig min interesse, og derfor vil mit udvalg af kvindelige forfatteres værker gennem 150 år have fokus på kvinderollen. Romangenren giver forfatterne mulighed for at fortælle om kvindelivet i fortid og nutid og kvindelivet i andre kulturer.

 

Sigrid Undset: Kristin lavransdatter (1920-1922)

Sigrid Undset skrev i 20’erne trilogien ”Kristin Lavransdatter”. Romanen foregår i Norge i 1300-tallet, og handler om den smukke, stærke, stolte og stædige Kristin. Kristin bryder forlovelsen med Simon, den fæstemand, som hendes forældre har valgt til hende. Hun er forelsket i ridderen Erlend Nikulaussøn, og de gifter sig. Kristin Lavransdatter er en fortælling om vedvarende kærlighed i modgang og medgang. En roman om en stærk kvindeskikkelse, en medrivende og dramatisk middelalderfortælling, og samtidig en klassisk realistisk ægteskabsroman.

 

Karen Blixen: Babettes gæstebud (1952)

Karen Blixen er helt uomgængelig, når snakken falder på markante kvindelige forfattere gennem de sidste 150 år. Jeg vælger her at fokusere på ”Babettes gæstebud”, fordi den handler om en stærk fransk kvinde, der ved en tilfældighed havner i en lille nøjsom nordnorsk landsby i begyndelsen af 1870’erne. Babette er flygtet fra Frankrig, hvor hun før flugten fra pariserkommunen var en berømt og talentfuld gourmetkok. Hun flytter ind hos to ældre ugifte præstedøtre, som lever et afholdende spartansk kristent liv. Babette vinder 10.000 franc på en lotteriseddel, og beslutter sig for at bruge pengene på at tilberede en sofistikeret udsøgt middag. Landsbyens beboere bliver inviteret, og middagen bliver en slags nadver, som bringer himlen ned på jorden. Gabriel Axel var instruktør på den berømmede filmatisering af novellen i 2006.

 

Doris Lessing: Sommeren før mørket (1973)

I 70’erne skriver flere kvinder om rollerne i ægteskabet. Engelske Doris Lessing skriv i 1973 romanen ”Sommeren før mørket”, som er et helt centralt værk i Doris Lessings forfatterskab. Den handler om Kate Brown, en midaldrende velklædt overlægefrue med 4 børn. Hun vender op og ned på sit liv, da hun takker ja til et midlertidigt job i en international organisation. Det er en skarp samfundsbeskrivelse og et fremragende kvindeportræt af en midaldrende kvinde i 70’erne. Det er også meget svært at komme uden om Fay Weldon, som har skrevet humoristisk og skarpt om kvinder gennem et halvt århundrede. ”Praxis”, som udkom på dansk i 1978 og ”En hun-djævels bekendelser” fra 1983 er markante titler i forfatterskabet.

 

Tove Ditlevsen: Ansigterne (1968) og Vilhelms værelse (1975)

Tove Ditlevsen er et fyrtårn blandt danske kvindelige forfattere. Her vil jeg nævne romanen ”Ansigterne” fra 1968 og ”Vilhelms værelse” fra 1975. ”Ansigterne” handler om forfatterens indlæggelse på psykiatrisk afdeling, og ”Vilhelms værelse” handler om hendes ægteskab med Victor Andreasen. Disse sidste værker i forfatterskabet fremstår mere eksperimenterende og modernistiske end eksempelvis ”Barndommens gade” fra 1943 og ”Man gjorde et barn fortræd” fra 1941, værker som stadig når ud til et bredt publikum. ”Vilhelms værelse” blev Tove Ditlevsens sidste roman før hun begik selvmord.

 

Herbjørg Wassmo: Dinas bog (1989)

Fra ægteskabets snævre rammer til de store nordiske vidder. Herbjørg Wassmo brød igennem til et stort publikum med ”Dinas bog”. Dina vokser op i 1800-tallets Nordnorge. Hun bliver som 5-årig uforvarende bliver skyld i sin mors død, og vokser derfor op dybt traumatiseret. Det er en storslået skæbnefortælling, en unik skildring af en stærk, magtfuld kvinde. Dinas liv kan vi følge i tre romaner: Dinas bog, Karnas arv, Lykkens søn.

 

Kerstin Ekmann: Ulveskindet (2000-2002)

Nordisk skæbne og storhed folder sig også ud i Kerstin Ekmans trilogi ”Ulveskindet”. Første del hedder ”Guds barmhjertighed”. Den handler om Hillevi Klarin, som i 1916 ankommer til Svartvattnet i det nordligste Sverige. Kerstin Ekman fortæller intensivt og fortættet om livet mellem de sneklædte skove, de tilfrosne søer, nordlyset, kakkelovnslugtene, de utætte træhuse, og om livet blandt den ordknappe befolknings oplevelser af sex, fødsler, sygdom og død.

 

Kristin Marja Baldursdottir: Karitas uden titel (2007)

De stærke nordiske kvinder findes I særdeleshed også på Island. Om de mange stærke kvindeportrætter har oprindelse i sagaerne ved jeg ikke, men det er en nærliggende teori. Karitas vokser op i en fattig faderløs familie hvor Karitas er den yngste af pigerne i en børneflok på 6. Moderen har ikke desto mindre sat sig det mål, at alle hendes børn skal have en uddannelse, - også pigerne. Karitas viser sig at have kunstnerisk talent, og hun kommer til kunstakademiet i København. Hun vender hjem til Island og forelsker sig i smukke Sigmar, og de bosætter sig i en tørvehytte. Det er en roman om kvindeliv spændt ud mellem kunsten, kærligheden, pligterne, ansvaret.

 

Chimamanda Ngozi Adichie: Americanah (2014)

Det er ikke kun de nordiske kvinder, som er stærke og viljefaste. Nu bevæger jeg mig til Nigeria og til USA. Ifemelu er født i Nigeria og tilhører sammen med sin gode ven og ungdomskæreste Obinze den veluddannede overklasse i Nigeria. Alligevel ønsker de sig et liv med flere muligheder, og derfor rejser Ifemelu til USA for at finde lykken. De første år i USA bliver en sand overlevelseskamp. Hun er viljestærk og kæmper for at opnå respekt i det amerikanske samfund. Hun får succes med at skrive en åben blog, som handler om sorte ikke-amerikaneres liv i USA. Chimamanda Ngozi Adichie debuterede på dansk med ”En halv gul sol” som handler om Biafrakonflikten i 60’erne. En roman, som næsten helt slog benene væk under mig.

 

Ida Jessen: En ny tid (2015)

Det er virkelig vanskeligt for mig at vælge hvilke af nutidens kvindelige forfatter som skal fremhæves i denne artikel. Hvilke nulevende forfattere vil også blive læst om 25 år? Jeg tror, at Ida Jessens roman om den nyuddannede lærerinde Lilly vil blive stående på bibliotekets hylder lige så længe som Herman Bangs roman om ”Tine”. I 1904 ankommer Lilly til Thyregod hvor hun med brændende engagement sætter gang i skolearbejdet. Kort tid efter gifter hun sig med egnens respekterede læge, som er 20 år ældre end hende. Ved romanens begyndelse er hun netop blevet enke, og vi følger Lillys liv gennem en dagbog. Tiden fra 1927 hvor hendes undertrykkende mand er død og så nogle år frem bliver til et supergodt kvindeportræt. Der er sådan lidt Herman Bang-fornemmelse i skrivestilen, men tristessen bliver vendt til positiv livsglæde i slutningen af romanen. ”En ny tid” fra 2015 opfølges af ”Doktor Bagges anagrammer” fra 2017, hvor Lillys mand får ordet.

 

Dorthe Nors: Spejl, skulder, blink (2016)

Jeg tror også at Dorthe Nors forfatterskab vil blive ”hængende” i bibliotekerne ganske mange år frem i tiden. Hun fik sit store gennembrud i USA, og har efterfølgende slået sit navn fast i den danske litterære verden. Hun er novellekunstner, men jeg vælger at fremhæve hende roman ”Spejl, skulder, blink” fra 2016, fordi den har et markant humoristisk kvindeportræt. Det er en fin lille fortælling, som handler om en ensom kvinde midt i livet.

Midt i livet er også Katrine Marie Guldagers hovedperson i ”Bjørnen” fra 2018. Den handler om Vibeke, som netop er netop blevet fyret fra sit arbejde som matematiklærer i gymnasiet. Hun er kørt fast i sit ægteskab med den flinke Bent, og den højt elskede datter Laura er netop flyttet hjemmefra. Men først og fremmest er Vibeke vred på sig selv. Uden at fortælle om fyringen til sin mand, rejser hun alene op til deres sommerhus i Värmland for i fred og ro at tænke og finde ind til sig selv. Med humor og overskud fortæller Katrine Marie Guldager om Vibekes eksistentielle ophold i ødemarken.

Jeg aner ikke om Katrine Marie Guldagers roman bliver stående på bibliotekets hylder de næste 25 år, men lige her og nu synes jeg hun er en værdig repræsentant for sin generation af kvindelige forfattere. Jeg kunne nævne mange andre vægtige nutidige forfattere, som skriver fremragende kvindeportrætter: Helle Helle, Trisse Gejl eller Kamilla Hega Holst, men jeg blev bedt om kun at vælge 10 kvindelige forfatter gennem de sidste 150 år.

Alle titlerne på listen har været uforglemmelige læseoplevelser for mig, og jeg vil altid kunne vende tilbage til romanerne og igen og igen få en god læseoplevelse.

Materialer