Teknologisk horror - når udviklingen skræmmer livet af os
Teknologisk horror er en subgenre mellem horror og science fiction, som forholder sig til frygten for, at teknologien bruges til at gøre ondt.
Af Jette Holst
Hvert år i uge 9 kan du komme til Skrækfest i Odense. Over en lang weekend afholder Odense bibliotek og deres samarbejdspartnere en masse arrangementer, der sætter fokus på horrorgenren i både bøger, film, musik, spil og IRL oplevelser.
Temaet i 2026 er teknologisk horror. Men hvad dækker det begreb egentlig?
Teknologisk horror er en subgenre mellem horror og science fiction, som forholder sig til frygten for, at teknologien bliver brugt, enten direkte eller indirekte, til at gøre ondt. Det kan f.eks. være frygten for at AI vil overtage verdensherredømmet som i "Terminator" filmene. Eller frygten for potentielle følgevirkninger af teknologien, f.eks. overvågning, designerbørn, forurening m.m.
Det begyndte med Frankenstein
Det er nærliggende at tro, at teknologisk horror er en ny subgenre, men faktisk trækker genren tråde helt tilbage til starten af 1800-tallet, da Mary Shelley udgav romanen ”Frankenstein” i 1818. Romanen handler om Victor Frankenstein, som ønsker at overvinde døden. Det lykkes ham at skabe et væsen lavet af dele fra døde mennesker, som vækkes til live af den nyopdagede teknologi: elektricitet.
H. G. Wells skrev ligeledes flere fortællinger, der kan betegnes teknologisk horror. Bl.a. "Doktor Moreaus ø" i 1896 hvor Moreau udfører omfattende operationer på levende dyr (vivisektion) for at forsøge at gøre dem til mennesker. Samt "Den usynlige mand" fra 1897 hvor et forsøg på at gøre mennesker usynlige får forfærdelige følger.
Og i flere af H. P. Lovecrafts historier finder mennesket frem til måder, der gør dem i stand til at se andre dimensioner, hvilket altid medfører stor rædsel.
I nyere tid har bl.a. udviklingen af computere og kunstig intelligens og genmanipulation været temaet i flere bøger og film. Her var en forfatter som Dean Koontz meget aktiv især i 1980'erne og 1990'erne.
Overvågningssamfundet er et andet yndet tema for teknologisk horror.
Den danske vinkel
Der er også danske forfattere, som har kastet sig over teknologisk horror. Her finder du en blanding af fortællinger, om eksperimenter der løber løbsk, om teknologi som opfører sig uventet og meget mere.
Lars Ahn skriver bl.a. om et mystisk telefonopkald i 'Telefon fra afdøde' fra novellesamlingen "Den nat vi skulle have set Vampyres Lesbos".
Mens Thomas Daugaard bruger kvantemekanik til at bringe mennesket i kontakt med Lovecraftske rædsler i novellen 'Ud over kanten' fra antologien "Universets mørke".
Ikke mindst tager Grete Roulund os på en skræmmende tur til et Danmark, hvor en fremmed magts invasion går helt skævt.
Stephen King
Vi er også nødt til at nævne gyserkongen Stephen King.
King har skrevet flere fortællinger om teknologisk horror. Tænk f.eks. på "Den løbende mand" fra 1982, hvor vi er i et fremtidigt dystopisk USA, der lader folk kæmpe for livet i live tv shows. Eller "Puls" hvor et signal over mobiltelefonen forvandler folk til frådende monstre.
Men også i noveller som 'Foto med hund' fra "Efter midnat" eller 'Guds tekstbehandlingsanlæg' fra "Tågen og andre noveller".
Vi ender i filmens verden
Siden Mary Shelley skrev "Frankenstein" i 1818, er der sket meget. Ikke desto mindre står James Whales filmatisering fra 1931 stadig som en fantastisk filmoplevelse.
Her finder du både klassikere og nye film indenfor teknologisk horror.
