Noget, der ligner Hotel Romantik
20 seniorsingler tjekker ind på et hotel på Mallorca i den nye sæson af DR-hittet ”Hotel Romantik” for at finde kærligheden.
Af biblioteket
Der er noget særligt ved "Hotel Romantik". Måske fordi programmet minder os om noget, man ellers let glemmer i kulturens blik på kærlighed: at forelskelsens rus ikke kun tilhører de unge.
I den nye sæson følger vi 20 modne singler, 10 kvinder og 10 mænd, der rejser til Mallorca og indlogerer sig på Hotel Romantik for at møde kærligheden igen.
Kærligheden har heldigvis ingen alder - heller ikke i litteraturen. Der er romaner om enker og enkemænd, om pensionister, fraskilte og mennesker, der troede, at den store forelskelse lå bag dem – indtil noget uventet sker: de forelsker sig igen, starter forfra eller opdager, at kærligheden kan se anderledes ud, end den gjorde før.
Hvis "Hotel Romantik" også har grebet dig, finder du her bøger med samme varme, sårbarhed, romantiske sitren og mennesker, der ikke er færdige med kærligheden.
Hotel Romantik
Hvad: En dansk datingserie, hvor vi følger 10 kvinder og 10 mænd på jagten efter kærligheden.
Hvor: Se programmet på DRTV og DR1.
Hvornår: Første afsnit fik premiere den 18. april og udkommer de følgende syv lørdage.
Hvor foregår det: Denne sæson er på Mallorca.
Ekstra: Hotel Romantik Podcasten udkommer på DRLyd med Sara Bro som vært.