Hvorfor fascineres vi af gyset?

Aristoteles og katharsis

Allerede tilbage i Antikken undrede man sig over, at der kan være nydelse forbundet med frygt. Men det hæslige kan godt være æstetisk smukt, og en gyser kan være sublimt skrevet. Således bliver man, i stedet for selve det grusomme, tiltrukket af kunstens udførelse.

Aristoteles tog endda skridtet videre og sagde, at der kan være en renselse eller forløsning forbundet med at udsætte sig selv for frygt.

Freud & psykoanalysen

Sigmund Freud opfandt psykoanalysen, der først kun blev brugt i terapeutisk behandling af patienter, men i dag også bruges som analyseredskab inden for flere humanistiske fagområder, bl.a. litteraturen.

Freud var inde på, at det uhyggelige er fortrængt seksuelt materiale. Det er således ikke det ukendte, vi frygter, men den del af os selv, som vi ikke vil kendes ved. Monstret i fiktionen ses dermed som et symbol på det fortrængte i os selv.

Afspejling af samfundet

Når vi ser tilbage, er der tydelige sammenhænge mellem gyset og historiske kriser. Fiktionens monstre afspejler samfundets udvikling.

En følge af 2. verdenskrig var en lang række gysere, der beskæftiger sig med frygten for atombomben og kommunismen. Mens der i slutningen af 1970’erne og op gennem 1980’erne kom der en lang række slasherfilm, der kan ses som en reaktion på Flower Power periodens opblødning af seksualmoralen.

Især op gennem 2000’erne og 10’erne er vi til gengæld blevet oversvømmet med historier om zombier. Zombier er ustoppelige. De ødelægger samfundets strukturer, ja endda selve familiens enhed. Zombier kan bruges som social kritik, som Romero gjorde i ”Night of the Living Dead” tilbage i 1968. I de nyere film repræsenterer de dog ofte truslen om en dødelig global pandemi.

Biologisk nydelse

En helt fjerde teori ser biologisk på gyset. Hjerneforsker Morten Kringelbach forklarer, at det er den samme del af hjernen, der stimuleres, når man bliver skræmt, som når man nyder et eller andet.

En god gyser handler meget op at opbygge en forventning om, at lige om lidt sker der noget. Når så forventningen udløses, frigives de nydelsesskabende opiater i hjernen, fordi vi troede at vi var i fare, men det var vi alligevel ikke. På den måde bliver gyset en biologisk nydelse, på samme måde som nogle mennesker elsker rutsjebanen i tivoli, faldskærmsudspring osv.

Det er dog ikke alle, som får nydelse af gyset. Mens en forskrækkelse for nogen føles dejligt, fordi frygten udløser hormonet dopamin, overdøves velværen af dette hos andre af andre følelser. Forskrækkelsen kan nemlig også sætte en kemisk proces i gang, der traumatiserer oplevelsen for personen.

Darwinistisk litteraturteori

I forlængelse af den biologiske tilgang til gyset forsker danske Mathias Clasen i en evolutions-psykologisk forklaring.

I den litterære darwinisme tolker man således skønlitteraturens figurer som biologiske væsener og ikke kun som symboler. Derfor virker varulven og vampyren så stærkt, fordi vi biologisk er programmeret til at frygte det, der minder om et rovdyr.

Men hvis frygten er udviklet for at få os væk fra faren, hvorfor er vi så alligevel tiltrukket af gyset? Også det forklarer Clasen med vores biologi. Hvis vores forfædre blot lukkede øjnene eller løb skrigende bort, når de opdagede en fare, ville de ikke overleve længe. Mennesket har derfor en indbygget nysgerrighed og fascination af det farlige, som gør os bedre til at genkende det en anden gang.

Tre typer horrorfans

Til slut skal nævnes noget af den nyeste forskning fra Recreational Fear Lab. Her fortæller Marc Malmdorf Andersen om en dansk-amerikansk undersøgelse, der peger på, at man kan opdele horrorfans i tre typer: 

• Adrenalinjunkien der elsker spændingen og adrenalinsuset ved horror, og ser gyserfilm fordi de kan lide at blive bange.
• Dark Copers der elsker spændingen og uhyggen, og bruger genrens mørke sider til at reflektere over deres eget liv og virkelighed.
• White Knuckles der ikke kan lide følelsen af frygt, men opsøger gyset for at lære og udvikle sig gennem ubehagelige oplevelser.

Det er således ikke alle, der ser og læser horror, der egentlig nyder det. Til gengæld er der læring at hente for dem.