Om dette arrangement

Tid
12:00 - 22:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For børn
Arrangementer for børn

Readathon - læs et halvmarathon!

21.10.21
Var det noget med en readathon? 10 hele timer, hvor du kan fordybe dig i at læse så meget du orker – og lige det, du har lyst til!

Readathons bliver brugt af bogbloggere, læseentusiaster, booktubere osv. over hele verden. Det betyder, at du kommer til at sidde/ligge/slænge dig i behagelige møbler på biblioteket i 10 timer, imens du pløjer dig igennem alle de bøger, du ellers ikke lige har fået tid til at læse...

Readathon er for børn fra 12 år og op. Hvis du har lyst til at læse sammen med andre, spise snacks, læse igen, tage en lur i din sovepose, læse mere, spise og selvfølgelig deltage i en bog-relaterede konkurrencer og aktiviteter – så meld dig til!!!

Biblioteket sørger for mad og drikke under hele arrangementet og vi finder på lege og konkurrencer undervejs, hvis man har brug for at klare hovedet inden næste kapitel... Tag gerne sovepose, tæppe eller pude med, så du kan gøre dig det behageligt.