Lektørudtalelse

Forfatter: Anders Christian Sivebæk

Kort om bogen

Et genialt våben kommer i hænderne på skurke, og menneskeheden er truet. Du er "Cold Blood Cooper" og vælger selv handlingen i denne spændende bog for fans af Fortnite fra 10 til 14 år

Beskrivelse

Fjerde del i serien "Cold Blood Coopers". Lederen af de retskafne mennesker, Marcellus, har opfundet et genialt våben. Tegningerne til våbnet falder i hænderne på skurkene Vendetta og Mad Mike Molotov, og menneskeheden er truet. Som "Cold Blood Cooper" er det din opgave at få USB-stikket med konstruktionsplanerne tilbage. Spændingsbog, hvor du selv vælger handlingen og opsamler loot undervejs - dør du, kan du starte forfra og vælge en anden vej gennem bogen. På originalsproget er der indtil videre 5 bøger. Forfatteren ThiLO er tysk og kendes i øvrigt fra serien Animal Heroes fx Animal heroes - falkevinge

Vurdering

Godt og spændende sprog med mange fagudtryk fra Fortnite-spillet. Hæsblæsende handling og spændende muligheder, der gav mig lyst til at prøve alle veje i bogen

Andre bøger om samme emne

Udover de tre andre bind i serien, minder bogen om serien "Sværd og Trolddom", fx Ondskabens skov samt Freddy Miltons spillebøger, fx Da landet forsvandt : et spil hvor du selv vælger side