Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Flot billedbog om dinosaurer. Velegnet til højtlæsning fra 6 år og kan selvlæses fra 10 år

Beskrivelse

Fagbilledbog med i alt 43 dobbeltopslag hvor 33 forskellige dinosaurer bliver beskrevet enkeltvis. På de første 10 opslag beskrives den udvikling, dinosaurerne gennemgik i den periode, hvor de levede. Den mesozoiske æra og de tre tidsaldre som perioden er opdelt i bliver forklaret, og der vises en opdeling af de forskellige dinosaurer i grupper. Der gives en forklaring på, hvad fossiler er, og hvordan udgravninger kan foregå. Herefter beskrives dinosaurerne med en indledende tekst og faktabokse over længde, vægt og kost. Hver beskrivelse har også en "Vidste du det" med faktuelle oplysninger. Forrest indholdsfortegnelse med emneoverskrifter og sideangivelser

Vurdering

Mange fine farvestrålende tegninger og sjove faktuelle oplysninger. Fine uddybende beskrivelser til hvert emne og flot indbydende forside

Andre bøger om samme emne

For nylig udkom Børnenes leksikon, som er et virkelig flot leksikon over dinosaurer og andre forhistoriske dyr. Den ultimative dinopædi og Dinosaur! er andre opslagsværker om dinosaurer