Skønt den er filmet i et gråt og trøstesløst efterår, er filmen en opbyggelig historie om en ung, der forsøger at kæmpe mod social arv og økonomisk krise. Skildringen af det nære forhold mellem far og datter er rørende og varmt. Instruktøren udleverer ikke nogen som skurke. Fabriksbestyrerne er kede af at være nød til at fyre en god arbejdskraft, og skildringen af kurserne på jobcentret, der nemt kunne ende som en parodi, viser også mennesker i en tvungen situation. Amatørskuespilleren Nermina Lukac er fantastisk som den kantede, usminkede Resa med det store livsmod