I en bestræbelse på at finde frem til ekstremt menneskelige egenskabers fri udfoldelse har Jørgen Leth vendt sig til sporten. Her er digte med stof fra cyklerytter-, bordtennis- og fodboldverdenen. Sportslivet forbyder jo mennesket at betjene sig af attrapper: maskiner, overlader initiativet til os selv, præstationen er som følge heraf helt vor egen, eller holdets. Det lykkes Leth at gøre poetisk rede for sådanne problemer, at udvikle dem og forsvare dem i en form som man må kalde kunstnerisk absolut vellykket. Det er nok hans bedste digtsamling til dato. Man kan indvende noget mod flere af hans resultater, større sproglig aktivitet var nok ønskelig - men alt i alt: god poesi, tilegnet Ole Ritter. (Ungdomsbibliotekarer bør ikke lade sig lokke af »emnet«, digtene egner sig ikke for ungdomshylden)