Det er utroligt rørende, smukt og vedkommende. Det er ægte mennesker. Samtidig er det en respektfuld skildring af en subkultur. Lige der i det mørke Jylland i lyset fra store lastbiler, tivolier og triste skæbner. Noget man troede kun fandt sted i Midtvesten i USA. Triste skæbner der finder vej og glæde via Kandis. Johnny Hansen er nuanceret sjælesørger og nærmest en religiøs skikkelse. Min største respekt til filmskaberen, til Johnny Hansen og de andre medvirkende. Ikke fordi jeg kan lide musikken, men fordi jeg kan fornemme den respektfulde nærvær. Jeg havde en stor, nærmest poetisk, oplevelse sammen med Johnny og de andre i lyset fra lastbilerne