Trilogi om livet og døden i en lille nordnorsk bygd af Helga Flatland

Tre unge norske gutter Tarjei, Kristian og Trygve har meldt sig til at gøre tjeneste i den norske hærs styrker i Afghanistan. De er alle født og opvokset i en lille nordnorsk bygd med kun 845 indbyggere. Et lille indelukket samfund, som alt for sjældent får tilført nyt blod. Mellem høje fjelde, som skærmer for solen fra november til februar, lever de tæt sammen i traditionsbundne fåmælte familier.

Tarjei, Kristian og Trygve bliver alle dræbt af en vejsidebombe, og sorgen sænker sig som en uigennemtrængelig sky over dalen. Helga Flatland, som debuterede med ”Bliv hvis du kan, rejs hvis du må” – første del af trilogien i 2010, fortæller gribende om hvordan drengenes pårørende: forældre, søskende, kærester, venner, naboer arbejder sig igennem sorgen. Livet går trods alt videre, men sårene læges langsomt og efterlader store kraterlignende ar.

Romanen handler både om bearbejdelse af sorg men også om det at vokse op i et meget lille samfund mellem høje fjelde uden udsyn. At vokse op med snærende forældreforventninger er svært for alle teenagere, men dobbelt så svært i et tavst og ordknapt miljø. At sætte ord på følelserne og kærligheden er en by i Rusland.

Jeg læste alle tre romaner efter hinanden uden ophold, og jeg har været fuldstændig opslugt. Foreløbig har det været min allerbedste læseoplevelser her i 2017.